Få opslag som dette inden alle andre

Børn og Ungerådgiver til Center for Børn og Familie

Tårnby Kommune



Vil du være med til at styrke børns trivsel og udvikling?
Brænder du for at arbejde helhedsorienteret til gavn for kommunens familier, børn og unge? Synes du det lyder spændende at være en del af en organisation i udvikling? Så er dette job måske noget for dig? Vi søger to børn og ungerådgivere, én til en fast stilling på 37 timer om ugen og én til et vikariat 37 timer om ugen, begge med opstart 1. april 2025.

Familierådgivningen har en vision om at arbejde tidligt forebyggende og at stå sammen med familierne for at forstå og tackle de udfordringer, de oplever. Vi er ambitiøse, kreative og fokuserer på lovmedholdelighed og ordentlighed i vores sagsbehandling og tror på, at vi kun kan lykkedes med vores kerneopgave i et tæt tværfagligt samarbejde hvor vi finder løsninger sammen.

Vi lægger vægt på at omsætte vores viden om lovgivning og vores socialfaglige indsigt til sammenhængende løsninger, der hjælper og rådgiver borgeren bedst muligt. Det kræver dygtige og engagerede medarbejdere, og derfor står medarbejdertilfredshed og kompetenceudvikling højt på vores dagsorden.

Vi er én afdeling og ser os fælles om at løse opgaverne. Vi er fordelt i syv distriktsteams, hvor hver børne-ungerådgiver har forskellige opgaver og ansvarsområder i distriktet. Dine primære arbejdsopgaver er at være i tæt kontakt og dialog med familierne og dine samarbejdspartnerne, og vi har altid fokus på tværfaglig opgaveløsning i tæt samspil med almenområdet på skoler og dagtilbud.

Du vil skulle lave screeninger, afdækning, undersøgelse og iværksætte støtte. Du vil sidde med hele sagsforløbet og skal være med til at der skabes en sammenhængende indsats for barnet og familien.

Hvad kan du forvente hos os?

  • Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor vi konstant udfordrer os selv og udvikler vores faglighed.
  • Vi er aktuelt i et Task Force-forløb i samarbejde med Socialstyrelsen og Ankestyrelsen, hvor vores fokus er at hæve kvaliteten af vores sagsbehandling.
  • Vi er organiseret i tværfaglige distrikter, hvor vi vægter forebyggelse og tidlig indsats højt.
  • Du bliver en del af en Familierådgivning med godt kollegaskab, hvor du har mulighed for løbende kollegial sparring og samarbejde.
  • Du bliver en del af en mindre kommune, hvor der er korte veje til samarbejdet med samarbejdspartnere.

Vi tilbyder dig:

  • En Familierådgivning med stærkt kollegaskab, ugentlige møder med faglig sparring fra ledelse og dine kollegaer.
  • Muligheden for at arbejde med helhedsorienteret sagsbehandling sammen med engagerede og dygtige tværfaglige kollegaer i dit distriktsteam.
  • Faglig udvikling og støtte fra en mentor ved opstart.
  • Et inspirerende miljø, hvor du kan være med til at udvikle processer og metoder.

Det siger dine kommende kollegaer om at arbejde i Familierådgivningen:

  • Man føler sig ikke alene om sine sager.
  • Her er god faglig sparring.
  • Her er god kollegial sparring, og et fantastisk fællesskab på tværs af afdelingerne.
  • Her er tæt og stærkt tværfagligt samarbejde.

Forventninger til dig:

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • Du brænder for arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier og ser det som en naturlig del af dit arbejde at arbejde aktivt med inddragelse af barnet og forældrene.
  • Du ser fidusen i at arbejde tværfagligt,
  • Du har en stærk socialfaglig profil og er optaget at muligheder frem for problemer.
  • Ideelt set, har du erfaring med myndighedsarbejde og arbejdet med børn og unge, men det er ikke et krav.
  • Vores hverdag er præget af et højt tempo og det er nødvendigt at du kan bevare overblikket i travle perioder hvor man skal have mange bolde i luften på samme tid.
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, samtidig med at du har stærke samarbejdsevner med kollegaer, samarbejdspartnere og familier.
  • Du har dine skriftlige evner i orden og trives med at dokumentere dit arbejde i sagerne.
  • Du har en interesse i at deltage aktivt i udviklingen af vores afdeling.
  • Ingen kan del hele, og derfor er det vigtigt at du kan bede om hjælp eller søge den nødvendige sparring.

Søg nu og bliv en del af vores dedikerede hold, der arbejder hårdt for at styrke børnefamiliers livskvalitet og trivsel!

Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Dorthe Thorup på mail: [email protected] eller Tværfaglig distriktsleder Louise Berthelsen på mail: [email protected].

Ansøgningsfrist den 21. februar 2025 klokken 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24. februar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med opstart 1. april 2025 samt et vikariat på 37 timer med opstart snarest eller pr. 1. april 2025. Vikariatet løber frem til april 2026.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

På kommunens hjemmeside www.taarnby.dk kan du læse mere om strategierne på børneområdet.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder ved fastansættelse. Disse kan ses her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Dorthe Thorup
Tlf.: 3247 1421

Louise Berthelsen
Tlf.: +4532471406

Ansøgningsfrist:
21. februar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Hovedkontor: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2739035//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.