Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut til Rehabiliteringsteamet

Norddjurs Kommune



Brænder du for at bidrage til borgerens udvikling fra start til slut i et målrettet og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb? Og er det afgørende for dig at være i et stærkt arbejdsfællesskab? Så er det lige dig vi mangler!
Alle mennesker har en fortælling om deres liv, og hvad der betyder noget for dem. Derfor arbejder vi i rehabiliteringsteamet aktivt med at støtte borgerne i at finde ud af, hvor de er nu, og hvad de gerne vil opnå i forhold til livskvalitet og funktionsniveau. Det kræver en bred vifte af kompetencer, tværfaglighed og samarbejde med både visitation, døgngenoptræning, aflastningspladser, hjemmeplejen, socialpsykiatri, læger, hospital osv. Fundamentet er vores stærke arbejdsfællesskab med stor faglighed, sparring, råderum, kreativitet og humor. Vi har plads til en medspiller, som måske skal være dig?

Dit job Som fysioterapeut i rehabiliteringsteamet indgår du i et stærkt tværfagligt team. Her får du mulighed for at bringe alle dine kompetencer i spil sammen med dine kommende kolleger; social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og diætist. Vi varetager følgende opgaver:

  • Rehabiliteringsforløb: Et kort tidsafgrænset og målrettet forløb på max 12 uger, hvor vi sætter mål sammen med borgeren og evt. pårørende, tilrettelægger og udfører indsatserne.
  • Afklaringsforløb: Vi afklarer, om borgeren vil kunne klare dagligdagsaktiviteter ved hjælp af bedre arbejdsstillinger/teknikker, hjælpemidler eller andre kreative løsninger.
  • Pitstopforløb: Et afklaringsforløb i samarbejde med socialområdet for borgere med særlige sundhedsmæssige, psykiske og/eller sociale udfordringer.

Stilling er på 37 timer i dagvagt (kl. 7-15).

Om dig
Du er uddannet fysioterapeut. Uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, får du en grundig introduktion og en sparringsmakker i en længere periode. Derudover står alle dine kolleger parate til at hjælpe og lære dig at kende.

Vi forestiller os, at du:

  • Er godt klædt på fagligt og personligt til at arbejde helhedsorienteret med både det fysioterapeutiske, relationer, kommunikation, samarbejde, udvikling og dokumentation.
  • Formår at bringe alle dine kompetencer i spil med afsæt i borgerens rehabiliteringspotentiale og mål samt ind i teamet.
  • Kan drible med bolde selv og sammen med teamet.
  • Er nysgerrig på, hvad der betyder noget for borgeren og de pårørende, sådan at de er motiverede og oplever ejerskab i rehabiliteringsforløbet.
  • Kan spille sammen med en række samarbejdsaktører både inde i og uden for organisationen.

Om os
Vi er et lille udekørende team med 17 medarbejdere og base på Kalorievej. Vi kører ud til borgere i hele kommunen, som dækker over store geografiske afstande i en skøn natur. Hos os bliver du inddraget i, hvordan vi kommer over bump på vejen og lykkes. Vi lytter til alle stemmer og forholder os til muligheder. Et af vores helt særlige kendetegn er vores fokus på borgeren. Vi vægter også arbejdspladslæring, som spænder fra ad hoc sparring i kontaktteams, fælles borgerkonferencer og deltagelse i webinarer, eller hvad der nu giver mening. Vi kan bedst beskrive os og vores kultur som et "vi" med holdånd, råderum, ordentlighed, mange grin og torsdagskage.

Lyder det som noget for dig
Vi kan ikke beskrive dit job og vores arbejdssted udtømmende. Derfor – ring til os for at høre mere eller kom på besøg. Du kan kontakte:

  • Fysioterapeut og koordinator Anne Svane tlf. 30 91 24 15
  • Afdelingsleder Dorthe Bligaard tlf. 23 22 72 91

Vi glæder os til at møde dig.

Ansøgningsfrist den 23. februar 2025
Samtale den 25. februar 2025

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: https://www.norddjurs.dk/norddjurs/organisation-og-ledelse/organisations-og-ledelseskodeks

Afdeling: Sundhed og Træning

Ansøgningsfrist: 23 February 2025

Placering: Kalorievej, 4, 8500, Grenaa, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Norddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Norddjurs Kommune

Hovedkontor: Torvet 3, 8500 Grenaa

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2739038//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.