Få opslag som dette inden alle andre

Bostøttemedarbejdere

Nyborg Kommune



Vi har travlt og rigtig mange opgaver, så derfor søger socialpsykiatrien i Nyborg Kommune 2 metodisk velfunderede bostøttemedarbejdere, der brænder for at arbejde recoveryorienteret og formår at skabe transparens mellem teori og praksis.
Stillingerne er på 37 timer pr. uge.
Brænder du for at støtte borgere i at udvikle kompetencer som øger deres livskvalitet og evne til at mestre eget liv? Er du metodisk nørdet og besidder du erfaring og engagement i relation til psykiatrien? Har du samtidigt lyst til at være en del af en organisation i rivende udvikling, hvor din faglighed vægtes højt og hvor vi møder hinanden med tillid, ordentlighed og anerkendelse? Så er du måske vores nye kollega i Bostøtten. Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2025, eller hurtigst mulig herefter.

Kort om Bostøtten:
I Bostøtten varetager vi indsatser jf. SEL § 85 samt SEL § 82 a og b, i form af tidsbegrænsede individuelle forløb og gruppeforløb. Bostøtten består af 16 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Vi søger en medarbejder med erfaring indenfor psykiatrien, som evner at arbejde fagligt nuanceret med psykosociale problemstillinger. Vi er i Bostøtten i gang med en spændende kulturel og faglig udvikling, hvor vi tager afsæt i den recoveryorienterede rehabilitering. Vi har borgere fra hele Nyborg Kommune, som bor i egen bolig. Bostøtten yder støtte og vejledning i og omkring borgerens hjem, i kommunens samtalerum, telefonisk og via video.

Målgruppen er borgere med fysisk, psykisk og social funktionsnedsættelse forbundet til psykiatriske diagnoser/udfordringer, rusmiddelproblematikker og social udsathed. Med en anerkendende og recoveryorienteret tilgang, støttes og vejledes borgerne i samarbejdet i deres personlige proces og mål i forhold til at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv.

Vi forventer af dig, at du:

  • Har en relevant uddannelse som f.eks. socialpædagog, ergoterapeut, sygeplejerske, socialrådgiver eller fysioterapeut.
  • Har interesse og erfaring indenfor psykiatrien.
  • Er metodisk velfunderet indenfor eksempelvis den systemisk narrative tilgang, kognitiv metode, MI (Motiverende Samtale), low arousal, FIT (Feedback Informed Treatment) eller anden relevant referenceramme.
  • Har en positiv og anerkendende tilgang til arbejdet og samarbejdet med borgere og kolleger.
  • Evner at reflektere over egen praksis og sætter sin faglighed i spil i fælles drøftelser med kollegaer.
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt. Du formår at løse både individuelle og teambaserede opgaver.
  • Er god til at arbejde med mål/delmål ud fra borgerens ønsker og den visiterede indsats.
  • Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.
  • Formår at se potentialet i samarbejdet med frivillighedsområdet og civilsamfundet.
  • Er dygtig til at formulere dig mundtligt og skriftligt. Du gør en dyd ud af dit dokumentationsarbejde.
  • Har kørekort og egen bil til rådighed.

Vi tilbyder:

  • Gode og engagerede kollegaer i en afdeling med højt til loftet.
  • En spændende arbejdsplads i kontinuerlig udvikling, hvor recoveryorienteret rehabilitering er i fokus.
  • Et godt og positivt arbejdsmiljø.
  • Supervision.
  • Et job, hvor du bliver udfordret, udvikler dig og kan være med til at gøre en forskel.
  • En velfungerende afdeling, hvor vi sparrer med hinanden og tager ejerskab i den fælles kvalificering og udvikling i arbejdet med kerneopgaven.
  • En organisation der tillægger det gode samarbejde stor værdi ud fra den fælles forståelse af, at vi er her for at lykkedes gennem hinanden på borgerens vegne.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Christian Haugseth på tlf.: 2199 2422 / mail: [email protected] eller hos faglig koordinator Kim Mark Larsen på tlf.: 3034 6734.

Ansøgningsfrist 14. februar 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 24. februar 2025
Tiltrædelse 1. april 2025, eller hurtigst mulig herefter
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Afdeling: Bostøtten

Ansøgningsfrist: 14 February 2025

Placering: Ringvej 1C, 5800, Nyborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nyborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nyborg Kommune

Hovedkontor: Torvet 1, 5800 Nyborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2739049//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.