Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til Data og Analyse | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Projektleder til Data og Analyse
Har du en projektleder i maven, og tænder du på at levere dataleverancer, som giver værdi for både direktion, driftsledelse og medarbejdere? Synes du, det er spændende at lede analyseprojekter, hvor data og viden kobles? Så er du måske vores nye projektleder.
I Socialforvaltningen vil vi gerne være endnu bedre til at understøtte det socialfaglige arbejde med relevante og brugbare data og analyser. Vores datatilgang og -forståelse er bred, men med hovedfokus på de kvantitative data, som vi indsamler i vores sagsbehandlingssystemer.

Vi søger en projektleder til Center for Digitalisering, Data og Analyse, som har forretningsforståelse og vil drive dataprojekter på tværs af Socialforvaltningen.

Du vil få en vigtig rolle i centerets opgave med at udvikle både relevante datarapporter til ledere og medarbejdere samt gennemføre analyser, der leder frem til ny sammenstilling af data og nye indsigter i socialområdet. I Socialforvaltningen arbejder vi med komplekse sociale problemstillinger og behov, hvor der ikke nødvendigvis er fokus på strukturerede data. Det er derfor væsentligt, at du kan styre processen med at omsætte og operationalisere ledernes konkrete videns- og styringsbehov til meningsfulde og letlæselige analyser og visualiseringer. Du skal derfor synes, det er sjovt at formidle data i et letforståeligt sprog, så data kan understøtte lederne nemt og hurtigt der, hvor de er.

Du vil indgå i et team af kollegaer, hvor nogle – ligesom dig – er mere forretningsorienterede og har flair for koordination og projektledelse samt indsigt i data. Konkret udviklingsarbejde ned mod vores datavarehus varetages i dag af vores dygtige udviklere i et udviklingsteam, som du vil komme til at arbejde tæt med.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du

  • har en relevant uddannelse på kandidatniveau eller lignende, du må gerne være relativ nyuddannet eller have et par års erfaring
  • har erfaring med databehandling fra behovsafdækning, operationalisering og behandling til analyse og formidling
  • er struktureret og kan drive processer, og du må gerne have en projektlederuddannelse, men det er ikke et krav
  • har erfaring med at udvikle datamodeller i samarbejde med udviklere og forretning og kan dermed hjælpe med at "oversætte" forretningsbehov til dataudtræk og datarapporter
  • har interesse for socialområdet, hvor vi har et stort behov for bedre indsigter i, hvad der virker, når vi igangsætter indsatser for udsatte borgere
  • er god til at skabe relationer og komme i kontakt med forskellige fagligheder på forskellige niveauer
  • har erfaring med og interesse for Microsoft Power BI eller andre BI værktøjer

Vi er på en agil rejse, hvor vi på tværs af både dataanalytikere og udviklere anvender SCRUM metoder, så vi kan planlægge opgaver bedst muligt. Det er derfor en fordel, at du kender til agile arbejdsmetoder, men det er ikke et krav.

Om Center for Digitalisering, Data og Analyse (CDDA)
CDDA er et center, som betjener hele Københavns Kommunes socialforvaltning i forhold til digitaliseringsprojekter, drift af systemer og ikke mindst fagdata. Vi er fra den 1. januar 2025 slået sammen af en række digitaliseringskontorer, og består nu af knap 90 personer i et tværgående center. Du kommer til at indgå i en dynamisk enhed for Data og Analyse med dygtige medarbejdere med forskellige fagligheder og forskelligartede opgaver.

Vi bor lige ved vandet på Islands Brygge 37.

Vi tilbyder

  • et spændende og udviklende job i en politisk styret organisation inden for et meningsfuldt fagområde
  • mulighed for at være med til at sætte sit præg på, hvordan vi fremstiller vigtig viden om socialområdet og sætte retning for de analyser, der skal til for at understøtte styring på et komplekst fagområde
  • et rart, inspirerende og kreativt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer og plads til nytænkning
  • fleksibilitet i din arbejdstilrettelæggelse, så du kan få arbejde og fritid til at hænge godt sammen
  • store kontaktflader til fagområder, hvor der ydes højt specialiserede indsatser til københavnere med brug for støtte
  • stor selvstændighed i din opgavevaretagelse og gode mulig­heder for personlig og faglig udvikling

Om Socialforvaltningen generelt
Socialforvaltningen i Københavns Kommune er landets største socialforvaltning, og vores vigtigste opgave er at sikre et godt, meningsfuldt og værdigt liv for byens borgere med særlige behov – fx borgere med handicap, sindslidelser, hjemløseproblematikker eller udsatte børn og unge. Socialforvaltningen har over 200 arbejdspladser og omkring 7.000 medarbejdere.

Ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Forventet start den 1. april 2025 eller hurtigst muligt herefter.

Mere information
For yderligere information kan du kontakte enhedschef Solveig Svendsen på 29 60 36 75 eller centerchef Katja Prause på 24 52 66 74.

Søg via linket senest søndag den 16. februar 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2739160//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.