Sygeplejerske til vagtfri stilling i Ambulatoriet Vesterbro, Center for Rusmiddelbehandling | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Sygeplejerske til vagtfri stilling i Ambulatoriet Vesterbro, Center for Rusmiddelbehandling
Vil du arbejde med mennesker i substitutionsbehandling? Så har vi et barselsvikariat fra den 1. april 2025.
Om Ambulatoriet Vesterbro
Ambulatoriet Vesterbro er et specialtilbud under Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé, Center for Rusmiddelbehandling i Københavns Kommune. Tilbuddet er beliggende på Vigerslev Allé og består af et lille team på to sygeplejersker samt en læge tæt tilknyttet tilbuddet. Som sygeplejerske arbejder du som lægens medhjælp (nurse practitioner) med egne arbejds- og overbliksopgaver, ansvarsområder og selvstændige patientsamtaler. Der er behandlingskonference hver anden uge med drøftelse omkring patientforløb og arbejdsopgaverne, og derudover mulighed for telefonisk kontakt med læge ved behov. Der er tæt samarbejde med kolleger i Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé samt mulighed for sparring omkring tværfaglige behandlingstilbud for patienter hvor det skønnes relevant.
Ambulatoriet Vesterbro varetager den lægefaglige/sundhedsfaglige del af behandlingen for patienter, der ikke har behov for socialfaglig rusmiddelbehandling og er stabile i forhold til deres substitutionsbehandling, dvs. ikke har aktivt misbrug og kan administrere deres substitutionsmedicin ved afhentning på apotek. Tilbuddet er normeret til 150 patienter, som kommer til månedlige opfølgningssamtaler med sygeplejerske eller læge i ambulatoriet Vesterbro. En gang årligt afholdes en længere samtale med opdatering af den lægelige behandlingsplan og fastsættelse af behandlingsmål i samarbejde med patienten. Derudover har vi i 2025 opstartet et lille pilotprojekt med udgående funktion for de borgere, der grundet deres generelle helbredssituation ikke kan fremmøde på ambulatoriet, men derfor har brug for opfølgning i eget hjem.
Som sygeplejerske bliver dine arbejdsopgaver primært
- at arbejde selvstændigt som lægens medhjælp
- at arbejde med sundhedsfaglige opgaver som retter sig mod opfølgning på den medicinske behandling i tæt samarbejde med lægen
- at have selvstændige samtaler med patienterne
- at udfærdige recepter (i elektronisk lægesystem)
- at medvirke til udfærdigelse af lægelige behandlingsplaner
- at screene for hepatitis og HIV, samt koordinere omkring behandling for hepatitis i samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling, vaccinere, bestille lab og EKG
- at planlægge årskontroller
- at have et fokus på at skabe mere sundhed, både somatisk og psykisk for en borgergruppe der måske ikke har kontakt til egen læge
- at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere, primært sundhedsfaglige, såsom hospitaler, distriktspsykiatri, praktiserende læger
- at koordinere med andre enheder i vores center ved ind- og udskrivning fra ambulatoriet Vesterbro.
Vi søger dig, der
- er uddannet sygeplejerske, gerne med erfaring med rusmiddelbehandling samt borgersamtaler
- kan arbejde selvstændigt og struktureret, som lægens medhjælp
- arbejder effektivt, kan koordinere opgaver og har overblik
- arbejder sikkert i diverse IT- systemer
- er respektfuld og imødekommende overfor patienter, kolleger og samarbejdspartnere
- er venlig, konkret og tydelig i din fremtoning og kommunikation
- vægter din faglighed højt, er løsningsorienteret og mødestabil
- er engageret, ansvarlig og respektfuld i dit virke
- er en god kollega med godt humør og prioriterer godt kollegialt samarbejde
Vi tilbyder
- et spændende og selvstændigt job med udstrakt kompetence og ansvar
- et dynamisk og udviklingsorienteret behandlingstilbud, som du er med til at præge
- kolleger, der har lysten og viljen til kontinuerligt at forbedre og udvikle enhedens behandlingstilbud
- supervision
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentligt med opstart den 1. april 2025. Anden opstartsdato kan alternativ aftales.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sygeplejerske Sarah Fredskov på 23 31 33 21 eller tilbudsleder Jannie Grandt Thomsen på 20 41 96 29.
Søg via linket senest onsdag den 19. februar 2025
Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 24. februar 2025.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: