Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til vagtfri stilling i Ambulatoriet Vesterbro, Center for Rusmiddelbehandling

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pleje og sundhed

Ansøgningsfrist: 24.06.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du arbejde med mennesker i substitutionsbehandling?

Så har vi stillingen til dig med start den 1. august 2026 eller snarest derefter.

Om Ambulatoriet Vesterbro
Ambulatoriet Vesterbro er et specialtilbud under Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé, Center for Rusmiddelbehandling i Københavns Kommune. Tilbuddet er beliggende på Vigerslev Allé og består af et lille team med to sygeplejersker samt en læge, som er fysisk til stede flere gange om ugen, tæt tilknyttet tilbuddet.

Som sygeplejerske arbejder du som lægens medhjælp (nurse practitioner) med egne arbejds- og overbliksopgaver, ansvarsområder og selvstændige patientsamtaler. Der er behandlingskonference hver anden uge med drøftelse af patientforløb samt af arbejdsopgaverne og derudover mulighed for telefonisk kontakt med læge ved behov. Der er tæt samarbejde med kollegaer i Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé samt mulighed for sparring omkring tværfaglige behandlingstilbud for patienter, hvor det skønnes relevant.

Ambulatoriet Vesterbro varetager den lægefaglige/sundhedsfaglige del af behandlingen af patienter, der ikke har behov for socialfaglig rusmiddelbehandling og er stabile i forhold til deres substitutionsbehandling, dvs. ikke har aktivt stofbrug og kan administrere deres substitutionsmedicin ved afhentning på apotek.

Tilbuddet er normeret til 150 patienter, som kommer til månedlige opfølgningssamtaler med sygeplejerske eller læge i Ambulatoriet Vesterbro. En gang årligt afholdes en længere samtale med opdatering af den lægelige behandlingsplan og fastsættelse af behandlingsmål i samarbejde med patienten.

Derudover har vi i 2025 opstartet en udgående funktion for de borgere, der pga. deres generelle helbredssituation ikke kan fremmøde på ambulatoriet og derfor har brug for opfølgning i eget hjem.

Som sygeplejerske bliver dine arbejdsopgaver primært at

  • arbejde selvstændigt som lægens medhjælp
  • arbejde med sundhedsfaglige opgaver, som retter sig mod opfølgning på den medicinske behandling i tæt samarbejde med lægen
  • have selvstændige samtaler med patienterne
  • udfærdige recepter (i elektronisk lægesystem)
  • medvirke til udfærdigelse af lægelige behandlingsplaner
  • screene for hepatitis og HIV samt koordinere omkring behandling for hepatitis i samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling, vaccinere og bestille lab og EKG
  • planlægge årskontroller
  • have et fokus på at skabe mere sundhed både somatisk og psykisk for en borgergruppe, der måske ikke har kontakt til egen læge
  • samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere, primært sundhedsfaglige såsom apotekere, hospitaler, psykiatri og praktiserende læger
  • koordinere med andre enheder i vores center ved ind- og udskrivning fra Ambulatoriet Vesterbro

Vi søger dig, der

  • er uddannet sygeplejerske og gerne har erfaring med rusmiddelbehandling samt borgersamtaler
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret som lægens medhjælp
  • arbejder effektivt, kan koordinere opgaver og har overblik
  • arbejder sikkert i diverse IT- systemer
  • er respektfuld og imødekommende overfor patienter, kolleger og samarbejdspartnere
  • er venlig, konkret og tydelig i din fremtoning og kommunikation
  • vægter din faglighed højt, er løsningsorienteret og mødestabil
  • er engageret, ansvarlig og respektfuld i dit virke
  • er en god kollega med godt humør og prioriterer godt kollegialt samarbejde

Vi kan tilbyde

  • et spændende og selvstændigt job med udstrakt kompetence og ansvar
  • et dynamisk og udviklingsorienteret behandlingstilbud, som du er med til at præge
  • kollegaer, der har lysten og viljen til kontinuerligt at forbedre og udvikle enhedens behandlingstilbud
  • supervision

Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer ugentligt og med opstart den 1. august 2026 eller snarest mulig derefter. Løn er i henhold til gældende overenskomster for syge- og sundhedsplejersker m.fl. og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til sygeplejerske Sarah Fredskov på 23 31 33 21 eller tilbudsleder Jannie Grandt Thomsen på 20 41 96 29.

Søg via linket senest onsdag den 24. juni 2026
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler mandag den 29. juni 2026.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2739171//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.