Bliv lærer i Absalonskolens modtagelsesklasse og gør en forskel hver dag for elever, der er nye i Danmark (barselsvikariat)
Holbæk Kommune
”Det bedste ved min hverdag er, at jeg gør en forskel!" Hver dag kan jeg se, hvordan eleverne rykker sig, når de lærer mere og mere dansk – og så har vi i teamet samtidig en stor fleksibilitet og høj faglighed,” fortæller Vibeke, der er lærer i modtagelsesklassen på Absalonskolen i Holbæk.
Lige nu søger vi dig, der har lyst til at blive kollega med Vibeke og har lyst til at gøre en helt konkret forskel for vores børn i modtagelsesklassen som barselsvikar.
Din hverdag som lærer i modtagelsesklassen
I modtagelsesklassen på Absalonskolen har vi børn fra hele verden, men fælles for dem er, at de nu bor i Holbæk Kommune, og at de er nye i Danmark og i det danske sprog. Sammen med dit team står du derfor for at lære dem tilstrækkeligt med dansk, før de sluses ind på deres egne skoler rundt om i kommunen.
Du vil få stor indflydelse på hverdagen, da du sammen med teamet lægger skemaet og planlægger den daglige undervisning. Dansk som andetsprog indgår i alle fag, og det er en stor fordel at tænke i helhedsorienteret undervisning med masser af sproglige aktiviteter, bevægelse og trivsel.
Vi er et velfungerende team, bestående af 5 meget forskellige mennesker, som samarbejder om undervisningen i modtageklasserne. Vi har et meget tæt teamsamarbejde og vi arbejder ofte på tværs af klasserne med tematisk tilrettelagt undervisning. Fx har vi haft emner som ”mig og min familie” eller ”Danmark” hvor vi øver danske gloser samtidig med, at børnene også lærer matematik, engelsk og naturfag.
Det lyder spændende – fortæl noget mere?
I øjeblikket har vi fire klasser, som er inddelt efter alder. Du vil primært komme til at arbejde med de større elever, som er mellem 10-14 år. Vi dækker hele fagrækken, og du skal have mod på at undervise i de fleste fag. Niveauet er måske ikke så højt for nogle elever, men du evner at differentiere og se det enkelte barn.
Hvis du har en naturfaglig baggrund eller erfaring fra en lignende stilling er det et plus, men absolut ikke et krav. Timetallet aftaler vi, så søg endelig uanset om du ønsker fuldtid eller deltid.
Vi kunne godt tænke os en kollega, som har lyst til at indgå i et forpligtende samarbejde, som er rolig og empatisk, evner tydelige klasseledelse, er velovervejet og fleksibel, samt humoristisk og positiv – og selvfølgelig at du har lyst til at skabe gode og trygge relationer mellem børn, hvor sproget kan være en barriere.
Til gengæld bliver du en del af Absalonskolen, der ligger smukt på toppen med udsigt over Holbæk by. Vi går op i at have et positivt lærings- og arbejdsmiljø, hvor alle kan være med til at udvikle skolen med deres ideer.
Vi har tillige et rigtig godt og tillidsbaseret samarbejde med forældrene og arbejder tæt sammen med PPR, asylteam, sprogkonsulenter m.fl.
Det lyder lige som noget for mig!
Vi glæder os til at modtage dit cv og din ansøgning (husk kopi af uddannelsesbevis) senest søndag den 16. februar 2025.
Vi forventer at holde samtaler torsdag den 20. februar 2025 i tidsrummet ml. kl. 16.00 - 20.00. Stillingen er et barselsvikariat med tiltrædelse hurtigst muligt.
Hvis du har nogle spørgsmål eller er nysgerrig på at se skolen, så tag endelig fat i skoleleder Jesper Buhl Clausen på telefon 7236 2118.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Afdeling: LAER-Absalonskolen
Ansøgningsfrist: 16 February 2025
Placering: Vandtårnsvej 3, 4300, Holbæk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: