Få opslag som dette inden alle andre

To socialpædagoger søges til Specialområde Autisme i Hedensted

Region Midtjylland



Sætter du pris på relationsarbejde og på at være en del af et tværfagligt fællesskab? Motiveres du af at sikre faglighed i dit arbejde? Har du lyst til at arbejde et sted, hvor trivsel og kompetenceudvikling er i højsæde?
Så send os en ansøgning. Du er også velkommen til at ringe til os for at få afklaret eventuelle spørgsmål, inden du beslutter dig for at søge en stilling hos os.

Specialområde Autisme i Hedensted søger to nye kollegaer til det tværfaglige arbejdsfællesskab i Rindbæk Hus 2. Timetallet er 37 timer pr. uge, evt. mindre efter aftale. Stillingerne ønskes besat snarest eller senest den 1. april 2025.

Du vil i særlig grad skulle byde ind med din specifikke faglighed i det tværfaglige arbejdsfællesskab, og være med til at sikre en helhedsorienteret indsats for borgeren. Som socialpædagog vil du naturligvis være med til at fokusere på den pædagogiske faglighed med afsæt i LA og LA2. Vi arbejder ud fra Specialområde Autismes Fælles Faglige Fundament, hvor målet er at sikre en systematisk, metodisk og fagligt begrundet praksis, som altid sætter borgeren i centrum. Det indebærer bl.a. en velstruktureret hverdag, hvor anerkendelse, forudsigelighed og genkendelighed – baseret på en tillidsfuld og proaktiv relation - er hovedingredienser i den pædagogiske praksis.

Du vil indgå i et tværfagligt team, hvor alle på lige fod bidrager til at få hverdagen til at fungere for borgerne, f.eks. i form af ADL-opgaver hos borgerne.

Arbejdstiden er varierende og vil typisk ligge imellem 07.00-22.00 på hverdage og helligdage, samt i weekenderne. Der arbejdes som udgangspunkt hver anden weekend, med mulighed for hver 3. eller 4. weekend.

Hvem er vi?
Specialområde Autisme (SAU), er Region Midtjyllands tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder varierende støttetilbud med individuelle udviklingsmuligheder og grundlag for et trygt og meningsfyldt voksenliv i egen lejlighed.

Botilbuddene i Hedensted består af 3 helhedstilbud målrettet voksne med autisme og udviklingshæmning i middel til svær grad med påvirkning af adfærd. Vi er en spændende arbejdsplads med en personalegruppe på flere end 100 medarbejdere. Grupperne er tværfagligt sammensat af bl.a. pædagoger, ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere.

Derfor skal du vælge os som din kommende arbejdsplads
Vi tilbyder et grundigt, fagligt intro-program, hvor du bl.a. får viden om Specialområde Autisme, målgruppen, skriftlighed samt arbejdsmiljø og sikkerhed.

Du vil blive en del af et stærkt, fagligt kompetent og tværfagligt team med positive og hjælpsomme kolleger, et godt arbejdsmiljø med mulighed for faglig udvikling. Rindbæk Hus 2 er en spændende arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel er i fokus.

Du vil kontinuerligt modtage faglig vejledning samt supervision via interne konsulenter i Specialområde Autisme. Endvidere er der mulighed for personlig og faglig udvikling via intern uddannelse – f.eks. Autismepilot, og vi uddanner dig i at anvende LA og LA2 som metode i samarbejdet med borgerne.

Du har måske kendskab til autisme, men vigtigere er, at du er interesseret i at forstå andres perspektiv, og at du er tydelig i din kommunikation og dine hensigter.

Vi søger dig, der:

  • Kan arbejde målrettet og struktureret med socialpædagogisk og sundhedsfaglig dokumentation og delmålsarbejde med afsæt i hverdagen
  • Er nysgerrig, undrende og undersøgende af natur
  • Har sans for at navigere mellem faglighed, medmenneskelig omsorg og etiske hensyn
  • understøtter borgernes selvbestemmelsesret og har respekt for deres personlige integritet
  • Er loyal over for teamets beslutninger, imødekommende og initiativrig
  • Er loyal over for den faglige retning og de trufne beslutninger
  • Har en robust psyke og kan bevare overblikket og træffe beslutninger – også i pressede situationer
  • Formår at udstråle ro – også i pressede situationer
  • Har kørekort

Få mere at vide
Har du lyst til at høre mere om opgaverne, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Rindbæk Hus 2 Øzlem Øzkan på tlf. 2912 7416.
Læs mere om os på www.sau.rm.dk

Ansøgningsfrist 20/2 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SAU Rindbæk Hus 2

Ansøgningsfrist: 20 February 2025

Placering: Bækketoften 2 c, 8722, Hedensted, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2739210//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.