Er du en haj til enten matematik, naturvidenskab eller læsning?
Danmarks Statistik
Så er det måske dig, vi søger. Vi har brug for 17-18personer, der skal bedømme elevbesvarelser fra PISA-pilotundersøgelsen, der finder sted i foråret 2025. Der er tale om midlertidige ansættelser. Du vil få konkret indblik i PISA-undersøgelsens elevopgaver, og hvordan Danmarks Statistik bistår skolerne med at gennemføre PISA-undersøgelsen.
Din opgave består i at vurdere elevernes besvarelser og markere dem som korrekte eller forkerte ud fra de retningslinjer og instruktioner, vi udleverer. Besvarelserne dækker følgende emner: matematik, naturvidenskab og læsning. Angiv venligst i din ansøgning hvilke/hvilket emne, du kan dække.
Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til arbejdet. Inden bedømmelsen af elevernes besvarelser går i gang, vil du skulle deltage i forberedelse og oplæring. Oplæringen for naturvidenskab og matematik finder sted den 28. april til 2. maj og for læsning den 6. til 9. maj - fra kl. 9 – 15 alle dage. Det er ikke muligt at varetage jobbet, uden at have været med til hele oplæringen.
Vi forestiller os, at du…
- Har viden om og kompetencer på enten det dansk-faglige, matematik-faglige område og/eller det naturvidenskabslige område. Du er eventuelt i gang med en uddannelse inden for det pædagogiske eller humanistiske felt
- Er interesseret i at få indblik i gennemførelsen af en stor international elevtest
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt
- Har forståelse for hvordan 15-16 årige elever udtrykker sig
Løn og ansættelse
Stillingen aflønnes pr. time i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat. Aktuelt svarer det til kr. 152,17 ekskl. pension. Arbejdet finder sted i Danmarks Statistiks lokaler på Østerbro og vil foregå i hverdagene i tidsrummet mellem kl. 9-15. Der vil være tale om ca. 25 timers arbejde om ugen fordelt på omkring 5-6 timers arbejde pr. dag. I oplæringsperioderne vil dagene være længere. Ansættelsesperioden strækker sig fra 22. april til 31. juli 2025.
Kontakt og ansøgning
Er du stabil, punktlig og har jobbet din interesse, så send os din ansøgning, CV mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.
Skriv et par linjer om dig selv, og hvorfor du er den rette til jobbet, lidt om din uddannelse og relevante erfaringer.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte Thomas Bonde på telefon 20 59 25 86 eller e-mail: [email protected]
Ansøgningsfristen er den 23. februar 2025.
Om DST Survey
DST Survey organiserer og gennemfører dataindsamlinger til statistiske og videnskabelige undersøgelser af generel samfundsmæssig betydning - dels for Danmarks Statistik og dels for andre offentlige myndigheder og private virksomheder. Læs mere på www.dst.dk/da/TilSalg/interview
Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 570 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Du kan få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads med rummelighed til den enkelte medarbejder. Vi er en familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid. Vi har massage-, yoga- og kantineordning samt en del arrangementer, organiseret af blandt andet Personaleforeningen, Dansk Statistisk Forening og Kunstforeningen.
Du kan følge os på LinkedIn
Afdeling:
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: