Ansøgningsfrist: 18. februar 2025 Resourcepædagog søges til Skovshoved Skole og GFO
Gentofte Kommune
Vil du gøre en forskel for børn på kanten af fællesskaberne i indskolingen? Skovshoved Skole søger en ressourcepædagog, der med stærke relationskompetencer kan bidrage til trivsel, fællesskaber og læring i både skole og fritid.
Om stillingen
Stillingen er på 32-37 timer med opstart 1. april 2025 eller snarest derefter. Du bliver en del af skolens kompetencecenter om formiddagen og GFO om eftermiddagen. Arbejdstiden fordeles primært i skoletiden, med færre timer i GFO – fx i overgange, ved ture eller andre særlige aktiviteter.
Ressourcepædagogerne på Skovshoved skole bidrager til trivsel, læring og fællesskab for børnene på i indskoling/ GFO. De er fast tilknyttet kompetencecenteret og spiller en central rolle for børnene i overgangen fra skole til fritid.
Gennem deres arbejde bidrager ressourcepædagogerne til at sikre, at alle elever får den støtte og vejledning, de har brug for, for at opnå deres fulde potentiale og trives hele dagen.
Vi tilbyder:
- Gode rammer for faglig udvikling og efteruddannelse.
- Fleksible arbejdsvilkår, fx mulighed for 4-dages tilstedeværelse.
- Mulighed for indflydelse på arbejdstid og opgaver.
Som ressourcepædagog arbejder du målrettet med:
- Trivsels- og Co-teaching-forløb i indskolingen (0.-3. klasse).
- Vejledning og støtte til lærere og pædagoger om børns trivsel og plads i fællesskaber.
- At skabe trygge overgange og støtte børn på kanten af fællesskaberne i GFO’en.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet pædagog og fagligt velfunderet.
- Har stærke relationskompetencer og kan fungere som rollemodel.
- Har erfaring med trivsel, fællesskaber, Co-teaching eller AKT – eller er motiveret for at videreuddanne dig.
- Er initiativrig, struktureret og samarbejdsorienteret.
Om Skovshoved Skole
Skovshoved Skole ligger i Gentofte Kommune tæt på skov og strand. Skolen har ca. 650 elever og 75 engagerede medarbejdere fordelt på skole, GFO og fritidsklub. Vi arbejder målrettet med læring, trivsel og dannelse og har fokus på Co-teaching, fællesskaber og sammenhængskraft.
Ansøgning og kontakt
Samtaler forventes afholdt mandag d. 24. februar mellem kl.14.00 – 16.30 i uge 9.
Vi glæder os til at høre fra dig – og byder gerne på en kop kaffe, hvis du vil vide mere om stillingen, se skolen og os.
Løn og ansættelse
Efter gældende overenskomst. Straffe- og børneattest indhentes ved ansættelse.
Læs mere om skolen på www.skovshovedskole.aula.dk.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Maria Wolstrup
FC Leder
[email protected]
Telefon: 39985512
Mobil: 51414441
Ansøgningsfrist: 18. februar 2025 klokken: 12:00
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: