Bliv senior økonomimedarbejder hos Azets – gør en forskel i en virksomhed i vækst
Azets A/S
Expires 28.02.2025
Herlev
Job title
Bliv senior økonomimedarbejder hos Azets – gør en forskel i en virksomhed i vækst
Location
Herlev
Business area
Accounting
Ref number
DK00128
Apply for position
Er du struktureret, proaktiv og klar til at spille en central rolle i udviklingen af vores interne finansprocesser? Vil du være en del af en international virksomhed, hvor innovation, samarbejde og faglig udvikling er i fokus?
Så er du måske vores nye senior økonomimedarbejder.
Velkommen til Azets
Hos Azets er vi eksperter inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester. Med vores globale tilstedeværelse og ambitiøse vækststrategi hjælper vi virksomheder med at navigere i en kompleks verden af finans og administration. Vores medarbejdere er kernen i vores succes, og vi skaber rammerne for, at de kan vokse og trives både fagligt og personligt.
Din rolle – skab værdi gennem procesoptimering
Som senior økonomimedarbejder bliver du en nøglespiller i vores interne regnskabsfunktion. Du får en nyoprettet rolle med et stort udviklingspotentiale, hvor du vil arbejde med at forbedre og forankre processer, der binder vores finansfunktion sammen med resten af organisationen. Vores kunder er både vores eksterne kunder, og i lige så høj grad vores kollegaer.
Dine hovedopgaver vil inkludere:
- Ansvar for licens- og abonnementsfakturering samt løbende analyser.
- Ansvar for vores kreditor- og debitor opfølgning. Debitor opfølgning er netop ved at overgå til nyt system.
- Håndtering af kundeforespørgsler, både eksterne og interne. Forespørgslerne dækker over alt fra regnskabsmæssige til administrative forespørgsler.
- Deltagelse i måneds- og årsluk samt rapportering sammen med resten af teamet
- Deltagelse i integration af opkøbte virksomheder i vores systemer.
Du vil arbejde tæt sammen med engagerede kolleger i regnskabsafdelingen og på tværs af hele forretningen. Din indsats bliver afgørende for at sikre, at vores interne processer fungerer optimalt – både i dag og i fremtiden.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en økonomisk baggrund samt at struktur og et højt serviceniveau falder dig naturligt. Dine kompetencer og tilgang er dog vigtigere end din formelle uddannelse.
Du er:
- Selvstændig og resultatorienteret med et skarpt øje for detaljer.
- En resultatorienteret problemløser, der hurtigt spotter forbedringspotentiale og omsætter det til konkrete løsninger sammen med gode kollegaer.
- En stærk kommunikator, der skaber relationer på tværs af organisationen, og du sætter en ære i at yde et højt serviceniveau.
Du får mulighed for at præge din rolle og udvikle dig fagligt og personligt – samtidig med at du opbygger et stærkt internt netværk og får indsigt i vores organisation.
Hos Azets får du mere end bare et job
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med fleksibilitet og fokus på trivsel. Vores Smarter Working-koncept giver dig mulighed for hjemmearbejdsdage og en fuldt udstyret hjemmearbejdsplads.
- Sund frokostordning, frugt, kaffe og fredagsbrunch.
- Adgang til motionsrum, massageordninger og en aktiv personaleforening, der skaber rammer for socialt samvær.
- Løbende faglig udvikling og sparring med din leder, der støtter din karrierevej.
Hos Azets tror vi på, at glade medarbejdere skaber de bedste resultater. Derfor prioriterer vi arbejdsglæde, god ledelse og personlig udvikling.
Ansøgning
Vi gør det nemt for dig: Send blot dit CV – ansøgningen springer vi over.
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt os på 70 27 31 30 – vi glæder os til at høre fra dig.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: