Få opslag som dette inden alle andre

Hyrdehøj Plejecenter søger centersygeplejerske

Roskilde Kommune



Er du træt af skiftende vagter og manglende kontinuitet? Har du lyst til at sætte din faglighed i spil? Kan du lide at have fokus på samarbejde, kvalitet, overblik og nærvær og hvor kompleksiteten i vores borgeres sygdomsbillede er øget markant? Kan du lide en hverdag, hvor ikke to dage ligner hinanden og hvor du dagligt gør brug af dine relationelle og empatiske evner?

Så har vi det rette job til dig.

Vi forestiller os at du arbejder hos os minimum 30 timer om ugen – fortrinsvis mandag til fredag i dagvagt samt enkelte helligedage, som fordeles mellem dig og dine andre sygeplejerskekolleger. Der kan forekomme arbejdsweekender og enkelte aftenvagter årligt, men det er ikke planlagt. Du skal dog være åben overfor, at det kan forekomme.

På Hyrdehøj Plejecenter vægter vi borgernes livskvalitet, selvbestemmelse og værdighed, som det vigtigste. Det er derfor vi går på arbejde og det er det, der driver os.

I er i alt 4 sygeplejersker i huset og I har hver især det sygeplejefaglige ansvar for hver jeres afdeling, så du vil have det sundhedsfaglige ansvar for beboere i et kvarter, og du vil derfor skulle gå i dybden med komplicerede opgaver og lære fra dig. Personalet, som er en tværfaglig gruppe, vil primært bruge dig til faglig sparring, oplæring af nye opgaver, undervisning mm. Dine fremtidige kollegaer vil rigtig gerne selv mange ting, så det forventes at du indgår i et samarbejde, hvor du drives af, at gøre dine omgivelser dygtigere.

Vi modtager elever og studerende, og du skal derfor synes det er sjovt og interessant at have med studerende at gøre, og et ønske om at lægge det engagement der skal til, for at give dem en god og lærerig tid hos os. Så du skal enten have en klinisk vejleder uddannelse eller have lysten til at tage denne uddannelse.

Vi ønsker at du bidrager til en fælles kultur, med respekt, mod, højt til loftet og fokus på kerneopgaven, du er ikke bange for at gå foran, hverken i plejesituationer, fordeling eller i forhold til arbejdsmiljø og kultur.

Derfor forventer vi at du kan:

  • Udvikle og sikre plejepersonalets faglige kompetencer
  • Være ansvarlig for kvalitetssikring og –udvikling
  • Planlægge og udøve helhedspleje hos vores komplekse og terminale borgere
  • Indlede og gennemføre den svære samtale
  • Planlægge og udføre sygeplejeopgaver ad hoc og planlagte
  • Lede og fordele ressourcer, i forhold til den sygeplejefaglige indsats
  • Støtte op om og indgå i gode kollegiale relationer og styrke arbejdsmiljøet

Og at du gør det på en sådan måde at:

  • Du motiverer og er anerkendende i samarbejdet med borgere, pårørende, samarbejdspartnere og kollegaer
  • Du tager styringen på opgaver og følger dem til dørs
  • Du kommunikere og formidler, både i skrift og tale, på en tydelig, respektfuld og metodisk måde
  • Borgere, pårørende og kollegaer oplever sig set, hørt og støttet også i svære situationer
  • Du udviser overblik og har indsigt også i egne evner, styrker og svagheder

Vi kan tilbyde:

  • Dagvagt
  • En arbejdsplads, som hele tiden er i udvikling
  • Selvstændighed i forhold til at tilrettelægge dine opgaver
  • En arbejdsplads med masser af humor og rummelighed
  • Høj grad af tværfagligt samarbejde
  • Fagligt forum sammen med dine tre andre sygeplejekollegaer
  • Et godt arbejdsmiljø, som er baseret på høj faglighed, respekt for hinanden og hjælpsomhed
  • Nærværende og anerkendende ledelse

Ønsker du yderligere information?
Hvis du ønsker yderligere information om jobbet eller har brug for at komme forbi og se hvor vi er, kan du rette henvendelse til centerleder Vinni Rasmussen på tlf. 30 84 14 61 eller på mail [email protected]

Hvis du vil tale med personalet, kan du ringe på afdelingens sygepleje telefon og få en snak med dem på tlf. 24 44 86 40 eller på tlf. 24 41 34 80. Du er også altid velkommen til at aftale en tid og komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2025 og der vil blive afholdt samtaler løbende.
Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2025 eller snarest.

Løn- og ansættelsesvilkår tager afsæt i den gældende overenskomst.

Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Hvis du vil vide mere om plejecenteret, kan du finde os på vores hjemmeside. https://hyrdehoej.roskilde.dk/da-dk/om-os/velkommen-til-hyrdehoj-plejecenter/

Afdeling: Hyrdehøj Stræde 2 4000 Roskilde

Lokation: Hyrdehøj Stræde 2, 4000 Roskilde

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Hovedkontor: Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2740103//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.