Pædagoger til Børnehuset Skovhuset, Støvring - Dagtilbud Nord
Rebild Kommune
Vil du være med til at skabe en tryg, engagerende og lærerig hverdag for børn i alderen 0-6 år? Er du en stabil, anerkendende og faglig stærk pædagog, så er det måske dig, vi søger!
Dagtilbud Nord består af 6 større institutioner i hhv. Støvring, Øster Hornum og Suldrup. Derudover er der ca. 23 dagplejere og Rebild Kommunes Gæstehus.
Rebild Kommunes daginstitutioner er med i regeringens velfærdsaftale, det betyder, at vi er fritstillet ift. mange kommunale og nationale regler, og det bevirker desuden, at vi arbejder bevidst med at skabe bedre forudsætninger for børn og personalers trivsel og læring.
I Skovhuset er vi normeret til 60 børnehavebørn og 13 vuggestuebørn. Vores personalegruppe består af pædagoger, PAU’er, pædagogmedhjælpere, en ansat i køkkenet og en ansat til rengøring. Ansøgere vil komme til at indgå i en faglig og engageret personalegruppe.
Vi søger
Vi leder efter to passionerede og stabile pædagoger, der har lyst til at gøre en forskel for børnene i vores institution. Vi søger hhv. en pædagog til vores børnehave og en pædagog til vores vuggestue. Stillingerne er med opstart pr. 01.03.2025 eller snarest derefter. Stillingerne bliver iflg. EU reglerne opslået som fuldtidsstillinger, men der er mulighed for færre timer, hvis ansøger ønsker dette.
I Rebild Kommune i vores distrikt er der i den pædagogiske praksis fokus på bl.a. sprog, neuro-pædagogik og en anerkendende pædagogisk tilgang (ICDP).
Vi søger to pædagoger der er
- Stabile og robuste – både fysisk og psykisk. Du er en god rollemodel for børnene og en stabil støtte for dine kollegaer.
- Passioneret for arbejdet med børns udvikling – du er interesseret i at arbejde med børn i alderen 0-6 år og har gerne erfaring fra området.
- Positiv og anerkendende – du har en anerkendende tilgang til både børn, forældre, kollegaer og samarbejdspartnere, samt forstår vigtigheden af gode relationer.
- Selvstændig og samarbejdsvillig – du arbejder gerne selvstændigt, men ved også, hvordan man bidrager positivt til et team.
- Opsøgende og forældreorienteret – du forstår værdien af et godt forældresamarbejde og er klar til at tage ansvar for samtaler om trivsel og udvikling.
- Omstillingsparat – du kan bevare overblikket og finde løsninger i en travl hverdag.
- Faglig – du værner om din faglighed, men er også klar på at udvikle dig løbende.
Vi kan tilbyde dig
- En faglig stærk organisation med fokus på kerneopgaven i dagtilbud.
- Engagerede, faglige og åbne kollegaer.
- En personalegruppe der tænker i muligheder, tænker i fællesskab og løfter i flok.
- En aktiv og engageret forældregruppe.
Ansættelse
- Tiltrædelse 1. marts 2025
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
- Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 5. februar 2025.
Samtaler vil foregå tirsdag den 11. februar 2025.
Ansættelsesudvalget består af medarbejderrepræsentanter fra Skovhuset, dagtilbudsleder i distriktet, lederrepræsentant fra området, TR BUPL, bestyrelsesrepræsentanter og pædagogisk leder i naturbørnehaven Skovhuset.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder i naturbørnehaven Skovhuset og vuggestuen Pindsvinene, Mia Kjær Jensen på telefon 41 77 61 32 eller mail [email protected] for yderligere information.
Alternativt kan dagtilbudsleder Kenny Kjæhr træffes på telefon 22 60 72 80 eller mail: [email protected]
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Arbejdssted:
Dagtilbudsomr Støvring Nord Børnehaven Skovhuset
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Pædagogisk leder Mia Kjær Jensen
Tlf. 41 77 61 32
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: