Få opslag som dette inden alle andre

Spændende stilling som sygeplejerske med stomifunktion ved Kirurgisk afdeling, Regionshospitalet Horsens

Region Midtjylland



Hvis du brænder for stomipleje, og sygepleje til patienter med organkirurgiske lidelser, så har du nu en sjælden mulighed for at ansøge en stilling som sygeplejerske med stomifunktion.

Lidt om stillingen:
Der er tale om en fast stilling med begyndelse fra 1. april 2025, eller efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, baseret på vagter fordelt mellem stomiklinikken og sengeafsnittet.

I Kirurgi har vi ansat 2 sygeplejersker med stomifunktion, der arbejder forskudt af hinanden i stomiklinikken 2-3 dage/uge (20 t/uge). Derudover er der fællesdage, for at optimere samarbejdet mellem de to stomisygeplejersker og vedligeholde den faglige udvikling.

I sengeafsnittet vil du deltage i vagtfordelingen på lige fod med dine kollegaer, hvor det tilstræbes, du er omkring de patienter, der har fået anlagt stomi. Vi arbejder i weekendvagt hver 3. weekend i gennemsnit, i 8 timers vagter.

Arbejdet som stomisygeplejerske:
Stomiklinikken ligger som en integreret del af sengeafsnittet, og den daglige drift varetages af de 2 stomisygeplejersker.

Du kommer til at arbejde selvstændigt med meget varierende opgaver:

  • Du vil få en tæt kontakt med patienterne, da du følger dem fra præoperativ samtale, under indlæggelsen, og i årene efter stomien er anlagt.
    Her vil du skulle støtte patienten i, psykisk og praktisk at håndtere livet med stomi ifht. de udfordringer den enkelte måtte have. Kommunikationen med patienter foregår ved ambulante konsultationer, telefonkonsultationer eller via telemedicin/plejenet
  • Du vil fungere som ressourceperson for kollegaer i primærsektor via. telefonkonsultationer og plejenet
  • Du vil være ressourceperson for kollegaer på hele sygehuset, og kommer til at gå tilsyn på egen og andre afdelinger/på OP ved nyanlagte stomier og problematiske fistel- eller stomibandagering
  • Du er med til at højne det faglige niveau hos kollegaer, via bed-side undervisning og andre former for undervisning omkring stomi.
  • Du ajourfører og udarbejder retningslinier samt skriftlige patientinformationer
  • Du kommer til at varetage administrative opgaver som styring af depot, godkende regninger, udarbejde bevillingsansøgninger, lave foto-skiftevejledninger mm.
  • Udover patienter med stomi ses i klinikken patienter med fistler, organkirurgiske sår samt problematikker som opstipations- og afføringsinkontinens.

Se endvidere stillings- og funktionsbeskrivelsen for stomisygeplejerske: Funktionsbeskrivelse for stomisygeplejerske

Lidt om afdelingen:
Afdeling for Kirurgi består af Kirurgisk Klinik, Stomiklinikken og vores fælles sengeafsnit, hvor patienterne tilhører enten øvre eller nedre Kirurgi. Samlet set er vi i sengeafsnittet normeret til 37 senge, hvoraf de 4 tilhører sengeafsnit for kvindesygdomme, som vi har et sengefællesskab med.

Vi modtager både akutte og elektive patienter. 75-80% af indlæggelser i afdelingen er akutte patientforløb, hvilken giver en afvekslende og spændende hverdag. En stor del af vores patienter er cancerpatienter, heriblandt nogle som har "åben kontakt". Palliativ sygepleje har derfor også et stort fokus og prioritering i sygeplejen. Kompleksiteten hos patienterne er ligeledes meget forskellig og kræver både grundlæggende og teknisk instrumentel sygepleje.

Vi er stolte over at præstere gode patientforløb i et tværfagligt miljø. I afdelingen arbejder vi ud fra konceptet "sammen om opgaven", som betyder at vi har flere faggrupper ansat direkte i afdelingen. Ud over sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, lægesekretærer, fys- og ergoterapeuter som er direkte ansat i afdelingen, har vi et godt og frugtbart samarbejde med både farmakonomer og ernæringsassistenter. Vi arbejder ud fra en blanding af primary nursing og teamsamarbejde som giver mulighed for at have alle elementer af patientforløbet med i sygeplejen, og så hjælper vi altid hinanden både praktisk og med faglig sparring.

Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden og altid må stille spørgsmål til hinanden. Vi værner meget om hinanden og har et utroligt stærkt socialt sammenhold.

Se lidt om os og vores hverdag på vores profil på Instagram: https://www.instagram.com/kirurgiogkvindesygdomme_rhh/

Hvem er du:

  • Du er sygeplejerske med erfaring indenfor det kirurgiske speciale
  • Du er uddannet stomisygeplejerske, eller er indstillet på at tage videreuddannelsen
  • Du trives godt med at arbejde selvstændigt - men er også en teamspiller
  • Du har gode kommunikative og pædagogiske evner
  • Du trives med at have mange bolde i luften, og kan prioritere opgaverne
  • Du kan tænke kreativt, når de vanlige løsninger ikke fungerer
  • Du tager ansvar for egen læring
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du har en systematisk tilgang til arbejdet

Vi tilbyder:

  • En spændende afvekslende hverdag, med store muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Medindflydelse på din vagtplan gennem ønskeplan i ”myplan”
  • Individuel tilrettelagt introduktion til afdelingen og stomikliniken ud fra dine behov og kompetencer
  • Faglig sparring med den anden erfarne stomisygeplejerske
  • Stor medindflydelse på den daglige drift af stomiklinikken i tæt samarbejde med den anden stomisygeplejerske og oversygeplejersken.
  • En fagligt engageret personalegruppe og stærkt socialt kollegialt fællesskab
  • Mulighed for at tilrettelægge og afvikle undervisning og medvirke til kompetenceudvikling af det øvrige personale

Praktiske oplysninger:

  • Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, og er omfattet af lokal løndannelse.
  • Er du nysgerrig på mere? Så er du velkommen til at besøge vores afdeling, og få en snak med vores stomisygeplejerske.

Yderligere oplysninger kan fås ved:

Ansøgningsfrist: 13/3-25

Ansættelsessamtaler: Afholdes 18/3-25

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Kirurgi

Ansøgningsfrist: 13 March 2025

Placering: Sundvej 30, 8700, Horsens

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2740448//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.