Få opslag som dette inden alle andre

Graduate, Private Banking Next Generation i København

Jyske Bank



Bliver du færdig med din kandidat til sommer og overvejer, hvad du skal gøre herefter? Så har du nu muligheden for at blive Graduate hos Jyske Bank!

Her kan du udfolde dit potentiale i en organisation med et højt fagligt niveau og blive en del af et spændende og socialt arbejdsmiljø. Vi er klar til at guide dig hele vejen, og sammen skræddersyr vi et forløb, der passer til netop dine faglige ønsker.

Som Graduate hos os får du muligheden for at starte karrieren i den finansielle sektor og arbejde med Jyske Banks formuende kunder, hvilket bygger et solidt fundament for din fremtid.

Vi tilbyder:

  • Et intensivt forløb med fokus på din karriere og garanteret fastansættelse efter 24 måneder
  • En fleksibel arbejdsplads med en sund balance mellem arbejde og fritid
  • En fast mentor fra dag et for at sikre kontinuerlig udvikling
  • Et godt netværk af Graduates og kolleger
  • Løbende evalueringer med din Graduate Programme Manager og nærmeste leder
  • Attraktiv løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring, tandforsikring og virksomhedsoverenskomst.

Læs mere om vores Graduateprogram her.

Jobbet
Som Graduate i Private Banking får du indsigt i den helhedsrådgivning, som vi tilbyder vores formuende kunder gennem tæt samarbejde med kollegaerne. Du starter hurtigt på certificeringer, som sætter dig i stand til selvstændigt at kunne varetage nogle kundeopgaver i samarbejde med dine kollegaer.

Du deltager på hele kunderejsen, hvor du får kendskab med salgs- og relationsarbejde samt kundeplejeaktiviteter. Herudover bliver du en vigtig del af kundemøder, hvor du tager del i forberedelse, afholdelse og opfølgning.

I samarbejde med dine nærmeste kollegaer og Jyske Bank kollegaer i lokalområdet får du ansvar for at videreudvikle en portefølje af formuende kunder.

Du vil få en særlig opgave i forhold til at assistere med servicering af ”Next Generation” kunder, som er børn af vores mest formuende kunder. Disse kunder kan være tilknyttet alle Private Banking enheder på Sjælland, hvorfor opgaven vil understøtte vores samarbejde på tværs.

Din arbejdsplads bliver Jyske Banks nye Københavnske domicil på Kalvebod Brygge, hvor der i alt vil være ca. 1000 kollegaer fra mange forskellige afdelinger af Jyske Bank. Det bliver et nyt og spændende fagligt samt socialt miljø med masser af mulighed for at skabe netværk på tværs af organisationen.

Private Banking København er Jyske Banks største Private Banking enhed, hvor du bliver tilknyttet. Her vil du arbejde sammen med mere end 40 kollegaer med faglige kompetencer indenfor investering og formuerådgivning.

Din profil
Vi forestiller os, at du læser eller har læst en kandidatuddannelse indenfor økonomi såsom cand.merc, cand-oecon, cand.merc.fin/IB eller lignende. Vi vægter din viden, erfaring og karakterer inden for det relevante område. Beskriv derfor gerne kort i din ansøgning, hvordan din uddannelse kan bringes i spil i jobbet.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er motiveret af at skabe netværk og relationer til både kunder og kollegaer
  • Kan formidle og fremstille komplicerede forhold på en simpel måde med fokus på modtager
  • Kan bidrage med analytiske evner tilegnet gennem studiet
  • Er initiativrig og tør tænke anderledes
  • Bliver motiveret af at skabe gode resultater.

Arbejdsopgaver
Du kommer til at beskæftige dig med en bred vifte af opgaver. Bl.a.:

  • Opsøgende relationsarbejde for at udbygge og forbedre vores position i markedet
  • Udarbejdelse af kundepræsentationer, der skal udfordre og skabe merværdi for kunden
  • Understøtte Private Banking rådgivere i dagligdagen
  • Formue planlægning
  • Investeringsrådgivning indenfor mandatløsninger.
  • Assistere med rådgivning og servicering af ”Next Generation” kunder.

Der vil være tale om forskellige og udfordrende opgaver, hvor du får mulighed for at prøve din kompetencer og interesseområder af i praksis.

Din hverdag som Graduate i Jyske Bank
Vi praktiserer værdibaseret ledelse i banken, hvilket betyder, at tillid gives fra dag ét. Du får derfor hurtigt få et selvstændigt opgaveansvar. Vi ved, at overgangen fra studielivet kan være udfordrende, så du får støtte fra din leder, mentor og Graduate programme Manager for at tilpasse dig bedst muligt.

Vores rekrutteringsproces
Send din ansøgning, cv og karakterer hurtigst muligt og senest den 15. marts, da vi evaluerer ansøgningerne løbende.

Den første samtale vil foregå online via Teams. Går du videre, vil der være en fysisk anden samtale med to analyser: en logisk- og en personlighedsanalyse. HR Rekrutteringspartner Mia Zenia Steen og ansættende leder Birgitte deltager i begge samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen eller Graduateprogrammet, så er du velkommen til at kontakte vores Programme Manager Jens Trøst Poulsen på +45 89 89 25 90 eller [email protected].

Afdeling: Vesterbrogade 9 1620 København V

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jyske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jyske Bank

Hovedkontor: Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg

Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2740678//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.