Børnenes Univers Billund søger en pædagogisk uddannet medarbejder til børnehaven i Træstubben
Billund Kommune
Børnenes Univers Billund søger en pædagogisk uddannet medarbejder til børnehaven i Træstubben
Vil du arbejde med leg, læring og kreativitet i et læringsmiljø, hvor de voksne er med-legende, med-eksperimenterende og har positive forventninger til børnene som med-skabere af eksperimenterende læreprocesser? Så se med her:
https://www.billund.dk/borger/pasning-og-skoler/boernepasning/pasningsmuligheder/video-moed-to-af-vores-boernehavepaedagoger/
Børnenes Univers Billund ligger i Børnenes Hovedstad
Her lærer børnene gennem leg og er skabende verdensborgere. Vi arbejder med pædagogiske linjer, i Træstubben er den pædagogiske linje ”Natur & Eksperimenter”
Du kan læse mere om os og vores pædagogiske linjer på https://boernenes-univers-billund.aula.dk.
I vores pædagogiske praksis tager vi udgangspunkt i styrker, resurser og fællesskaber og skaber løsninger sammen med børn, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.
Vi mener, at børns trivsel, læring, dannelse og udvikling er et fælles ansvar. Vi inddrager børnenes perspektiver i rammesætningen af det gode lege- og læringsmiljø og vægter et tillidsfuldt og ligeværdigt forældresamarbejde højt.
Vi har en høj andel af uddannet pædagogisk personale ansat og vi prioriterer kompetenceudvikling i tæt kobling til praksis, hvor vi arbejder målstyret, data- og videns informeret i professionelle læringsfælleskaber med fokus på det kollektive ansvar for børnene. Vi anvender aktionslæring og video i udvikling af vores praksis.
Vi arbejder med hold- og funktionsopdeling. På nogle tidspunkter af dagen er børn og voksne sammen i mindre grupper eller sammen på holdet og på andre tidspunkter af dagen har de voksne fordelt sig, og børnene kan vælge, hvad de gerne vil deltage i.
Vores hverdag er bygget op omkring nogle faste rutiner, børneinitierede lege og voksenstyrede aktiviteter.
De daglige rutiner er fastlagte i huset, så det er genkendeligt for alle, og fordelingen af de voksne giver mulighed for ro, læring og tryghed for børnene.
Vi afholder primært vores møder i dagtimerne, og har derfor kun få aftenmøder.
Som nyansat vil du få tilrettelagt et introduktionsforløb, hvor du bliver tilknyttet en mentor, og du vil modtage sparring fra både dine kollegaer og daglige leder.
Vi forventer, at du:
- har en pædagogisk grunduddannelse
- er god til relations arbejdet både i forhold til børn, forældre, ledelse og kollegaer
- er interesseret i at reflektere over og udvikle praksis
- kan bidrage til den pædagogiske linje
- er fleksibel indenfor institutionens åbningstid
- har et stabilt fremmøde
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder Kirsten Vestergaard på 25 55 77 23 eller daglig pædagogisk leder i Træstubben Gitte Brunbjerg Hejendorf på 51 44 07 57
Du kan ringe eller skrive en sms.
Løn ifølge overenskomst og lokal forhåndsaftale.
Praktiske detaljer
Send din ansøgning senest søndag d.16. februar 2025
Ansættelsessamtaler finder sted torsdag d.20. februar 2025 fra kl.17.00
Ansættelsesgrad: 37 timer/uge
Tiltrædelse: d.1. april 2025 – eller før hvis du kan.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Engdraget 8 7190 Billund
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: