Junior konsulent til salg og marketing
Jysk Energi A/S
Holstebro
Løbende
Der er forskel på studiejobs, så vælg et hvor du gør en forskel
Strøm er på alles læber, og hos Jysk Energi er ambitionen at forblive Danmarks bedst ratede energiselskab på Trustpilot. Til vores team i Århus søger vi derfor en junior konsulent, der fra dag 1 bliver involveret i spændende projekter med arbejdsopgaver inden for salgsudvikling og marketing men også strategi og forretningsudvikling.
Din indsats bidrager til vores energi-forretning, der er i en rivende positiv udvikling. Du vil få rig mulighed for at udvikle dig personligt og bygge faglig kundskab på din teoretiske viden.
Du refererer til chefen for Programledelse, og indgår i et tæt samarbejde med alle øvrige kollegaer.
Vi er meget fleksible omkring dit studie, så du kan balancere det med de spændende projekter hos os.
Dine typiske arbejdsopgaver vil primært være at:
- Supportere og kontakte leadleverandører
- Opdatere budgetprognoser på lead og salg løbende
- Implementere og monitorere salgsaktiviteter og kampagner
- Medvirke til udvikling af værditilbud, marketings- og salgsaktiviteter
- Udvikle og udarbejde analyser og støtteværktøjer til vores salgsteams
- Ad-hoc supportere ledelsen i energi-forretningen i Jysk Energi
Om dig
Du har kommerciel forståelse, som du ønsker at udvikle yderligere. Du har et højt detalje- og kvalitetsniveau og kan vurdere, hvilke detaljer der skaber værdi for kunderne og Jysk Energi. Som person er du åben, selvstartende og struktureret. Du trives med at arbejde i et miljø, hvor kvalitet og eksekvering er i fokus. Du har et positivt mindset og er en holdspiller, der bidrager til det gode samarbejde. Derudover forventer vi, at du:
- Studerer på bachelorniveau, og ser ind i at tage en kandidat. F.eks. Cand. Merc i Marketing Analytics and Strategy eller tilsvarende
- Har stærke akademiske resultater
- Evner at formidle komplekse problemstillinger som enkle budskaber
- Har god personlig forståelse og skaber positive relationer til samarbejdspartnere
- Har strategisk forretningsforståelse og et analytisk mindset
- Er vedholdende og ikke bange for at fejle
Det er et plus, hvis du har stor forståelse af B2C marketing eller dynamikkerne i en abonnementsforretning og er superbruger af PowerPoint og Excel.
Lidt om os
Jysk Energi tilbyder gode løn- og arbejdsvilkår. Du har mulighed for fastansættelse. Du får fleksible arbejdstider og bliver tilknyttet kontorfællesskabet POP2 i Århus N eller vores domicil i Holstebro - alt efter hvad der passer dig bedst.
Du kan forvente et positivt og udviklende arbejdsmiljø med gode og arbejdsomme kolleger med et højt aktivitets- og kompetenceniveau.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Programledelse Simon Vestergaard Pedersen på 2962 1582.
Send os snarest dit CV og en kort motivation for din interesse via Karriere på jyskenergi.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Simon Vestergaard Pedersen
Chef for Programledelse
29621582
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: