Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: 17. februar 2025 Konsulent til Stab i Økonomi og Digitalisering

Gentofte Kommune



Er du skarp til at drive og koordinere udviklingsprocesser? Så er denne tværgående stilling lige noget for dig
Vil du arbejde med ledelsesunderstøttelse, organisationsudvikling og koordinering i fleksible rammer med gode kolleger og en uformel omgangsform? Drømmer du om en alsidig hverdag, hvor du kan udvikle dig fagligt? I vores stabsenhed får du en central rolle i at koordinere, facilitere og drive processer, der gør en reel forskel for organisationen. Du bliver en del af et nyt team med et stærkt arbejdsfællesskab og mulighed for at sætte dit præg.

Sådan er din nye hverdag
Som konsulent i Stab vil din hverdag være fyldt med variation og muligheder for at være med til at udvikle centrale kommunale stabsområder. Vores primære opgaver er at understøtte ledelsen og hele Økonomi og Digitalisering med sparring, projekt- og procesfacilitering, analyser, administrativ hjælp og sekretærbistand og at styrke koordineringen og samarbejdet på tværs. Lige nu er vi blandt andet med til at effektivisere arbejdsgange i vores løn- og personaleenhed, bidrage til at fjerne ’bøvl’ i organisationen, facilitere netværk, forberede et borgerrettet udvalg samt understøtte vores MED-grupper. Dine konkrete opgaver vil blive tilpasset dine kompetencer og interesser.

I vores stabsenhed arbejder vi tæt sammen for at sikre stærk ledelsesunderstøttelse og organisatorisk udvikling. Vi er drevet af at skabe værdi – for vores samarbejdspartnere og for borgerne. Vi vil være en del af det solide fundament, der understøtter velfærden. Det gør vi ved at tænke helhedsorienteret, holde vores aftaler og hjælpe hinanden i mål med opgaverne.

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring med procesledelse og facilitering og trives med at drive udviklingsprocesser
  • Er en dygtig koordinator, der kan holde mange bolde i luften uden at miste overblikket
  • Er en stærk kommunikator, som formår at skabe gode relationer på tværs af organisationen
  • Har interesse for at bidrage til udviklingen af økonomi- og digitaliseringsområdet – også selvom du måske ikke har erfaring med det i forvejen
  • Arbejder selvstændigt, men sætter pris på faglig sparring og et tæt kollegialt fællesskab.

Du får nemlig:

  • En central rolle i et nyt team, hvor du kan være med til at forme både opgaver og samarbejde
  • Mulighed for faglig udvikling og tæt sparring med dygtige kollegaer
  • En arbejdsplads med fleksible rammer og balance mellem arbejde og fritid
  • Et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler viden
  • Mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsrammer. Læs mere om Gentoftes jobløfte.

Du bliver en del af en stabsenhed på fem personer, der er forankret i direktørområdet Økonomi og Digitalisering – kommunens centrale enhed for økonomi, personale og digitalisering med ca.140 medarbejdere. Vi samarbejder tæt med de faglige enheder i direktørområdet og løser også opgaver, der går på tværs af kommunen. Din arbejdsplads bliver på Gentofte Rådhus, hvor vi har et åbent og dynamisk arbejdsmiljø.

Lidt om det praktiske

  • Ansøgningsfrist: 17. februar 2025. Ansøgningen indsendes via "Ansøgningsformularen"
  • Samtaler: Første samtaler afholdes i uge 8, og anden samtaler i uge 9
  • Tiltrædelse: Senest 1. april 2025
  • Ansættelsesform: Fast stilling på 37 timer om ugen
  • Arbejdssted: Gentofte Rådhus, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Har du spørgsmål til stillingen? Så tag endelig fat i Line Verbik Byriel, leder af Stab, mail: [email protected] / tlf.: 20364043. Er du nysgerrig på, hvordan det er at være konsulent i Stab, kan du også tage en snak med Ulrik Seehusen, konsulent i Stab, mail: [email protected] / tlf.: 21765474.

Ansøgningsfrist: 17. februar 2025 klokken: 23:59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Hovedkontor: Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2741375//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.