2025-224-06218, Udstillingsmedarbejder
Aalborg Universitet (AAU)
2025-224-06218, Udstillingsmedarbejder
Ved Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Aalborg Universitet, søger vi en medarbejder som med en selvstændig indsats kan medvirke til profilering af uddannelsesområdet inden for Arkitektur og Urban Design. Der er tale om en fuldtids projektansættelse fra 1 maj 2025 eller snarest derefter. Stillingen er en 3-årig tidsbegrænset stilling og placeret i Aalborg. Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi består af en række kreative og tekniske uddannelser med stor søgning af studerende. Instituttet omfatter i dag ca. 150 medarbejdere og har til huse i Aalborg og København. Vi arbejder i en flad organisationsstruktur med selvstyrende teams. Jobbet vil være afvekslende og selvstændigt i et åbent miljø med en uhøjtidelig omgangstone. Instituttet er en spændende arbejdsplads, da vi arbejder i et dynamisk og udviklingsorienteret uddannelses- og forskningsmiljø.
Jobbeskrivelse
PERSON TIL PROFILERING AF UDDANNELSESOMRÅDET INDEN FOR ARKITEKTUR OG URBAN DESIGN Vi ønsker at styrke Arkitektur- og Urban Design-kandidaternes mulighed for hurtigere at træde ind på det danske arbejdsmarked. Instituttet ønsker derfor at etablere en professionel, fagspecifik profilering, som består af en række målrettede aktiviteter, som på forskellig vis afklarer, styrker og dyrker vores kandidaters kompetencer og profiler. Vi vil gerne udvikle en række aktiviteter, der innovativt formidler, udstiller og kommunikerer de studerendes kompetencer både online og fysisk. Formålet er at skabe bedre viden omkring vores kandidater overfor relevante arbejdsgivere. For det andet vil vi styrke relationen mellem praksis og studerende med en digital platform, hvor studerende og praksis kan interagere og ved at formidle jobmulighederne inden for det kommunale og rådgivende ingeniørarbejdsmarked overfor vores studerende. Måske er den profil, vi leder efter, dig!Vi tilbyder dig:
- en spændende og udviklende stilling, hvor du arbejder med formidling af uddannelsesområderne Arkitektur og Urban Design.
- et selvstændigt job med ansvar, hvor du vil have en bred kontaktflade til blandt andre instituttets videnskabelige og administrative personale, samt kontakt til andre i AAUs organisation såsom kommunikationsmedarbejderne.
- en varieret hverdag, hvor du er med til at udvikle brandingen af det specifikke uddannelsesområde handson med eksempelvis hjemmeside, sociale medier, fysiske og virtuelle udstillingskoncepter.
- et dynamisk arbejdsmiljø, hvor det til tider går stærkt, men hvor der også er højt til loftet! Vi prioriterer at have det sjovt, mens vi arbejder.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- en kommunikations- eller designfaglig baggrund– gerne som nyuddannet
- er opsøgende og kan arbejde selvstændig med opgaven. Det er vigtigt, at du selvstændigt kan drive projektets indsatser fremad– både når det kommer til at udvikle dem og gennemføre dem
- har godt kendskab til faglighederne arkitektur og urban design
- har flair for grafisk arbejde og færdes hjemmevant i Adobe-pakken
- har erfaring med formidling på online platforme, herunder webdesign og sociale medier
- har gode sociale evner– formår at indgå i dialog og samarbejde med mange forskellige typer mennesker
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sektionsleder Lea Holst Laursen, mail [email protected] eller telefon 9940 7174 eller Sekretariatschef Lene Grundahl, [email protected] eller telefon 9940 7130.
Samtaler forventes afholdt uge 11 2025
Ansøgere, der kaldes til samtale, vil blive bedt om at udføre en mindre forberedende opgave.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Ansøgningsfrist
2025-02-28
Ref. nummer
1219436
Afdeling
Institut for Arkitektur og Medieteknologi.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: