Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog søges til Rabalderstræde i Område Øst

Mariagerfjord Kommune



Pædagog søges til Rabalderstræde i Dagtilbud Område Øst
Rabalderstræde er en del af Dagtilbuds Område Øst i Mariagerfjord kommune.
Dagtilbud Område Øst består af 7 børnehuse – 5 i Hadsund og 2 i Mariager.
Rabalderstræde er en børnehave, hvor vi pt. har 80 børn indskrevet og vi mangler en pædagog hurtigst muligt eller fra 1. april. Måske er det dig?
Pædagogisk er vi inspireret af Reggio Emilia og vi er optaget af børnenes ret til medbestemmelse. Vores tilgang tager afsæt i ICDP og den systemiske tilgang.
I øvrigt er vi CitaSlow certificeret og har det grønne spireflag.

I Rabalderstræde ser vi børnene som kompetente medskaber af en værdifuld og udviklende hverdag – børnenes perspektiv og syn på deres verden vægtes højt.
Vi ser inddragelse af børnene i alle dagligdagens aktiviteter og gøremål som en naturlig måde at understøtte børnenes læring gennem hele dagen.

I vores hverdag værdsætter vi langsomligheden - for barndommen skal ikke fortravles.
Vores hus er funktionsopdelt og vores pædagogik understøttes af en domæne tænkning.

Vi søger en pædagog som er optaget af et kreativt udeliv, der er afstemt ift. de 3 til 6-årige børn og måske kan du også noget inden for musikken.

Vi har det grønne spireflag, et dyrehold og arbejder med konceptet fra jord til bord og for os er det vigtigt, at du kan se dig selv ind i dette.

I Rabalderstræde er vi:

  • modige
  • kan vi lide at være beskidte
  • ærlige og åbne i vores dialoger, så vi alle er medskaber af et trygt arbejdsmiljø.
  • kreative, fantasifulde og iderige.
  • gode til at se hinandens styrker – sammen kan vi mest.
  • fokuseret på at se det enkelte barn i det store fællesskab.
  • alle holdspillere, der i høj grad er i stand til at arbejde selvstændigt.

Som pædagog i Dagtilbud Område Øst forventer vi, at du kan være et forbillede for den pædagogiske praksis i børnehuset med baggrund i de faglige kompetencer, udviklende tiltag samt lovgivningsmæssige indsatser.

Dine faglige opgaver

  • Ansvar for at orientere ledelsen, hvis du er bekymret for et barn samt handle herpå i samarbejde med pædagogisk leder
  • Ansvar for at understøtte børnenes trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddet i samarbejde med kolleager og den pædagogiske leder
  • Ansvar for at tilrettelægge en hverdag med fokus på det gode pædagogiske læringsmiljø i forhold til aktiviteter med børnene jf. Den Styrkede Pædagogiske Læreplan
  • Ansvar for at arbejde med tiltag og indsatser på enkelte børn eller på stuen jf. Det Fælles Pædagogiske Fundament i Mariagerfjord Kommune
  • En nysgerrig og udviklingsorienteret tilgang til børnene
  • Deltage i implementering af tiltag og opgaver, der igangsættes i de enkelte områder samt på kommunalt niveau
  • Tovholder på at få udarbejdet handleplaner på børn, som har brug for en særlig tilrettelagt indsats
  • Deltagende i PPR-møder, netværksmøder og møder vedr. Særlig Pædagogisk Indsats (støttekorps)
  • Udarbejde vurderinger og profiler jf. lovgivning og kommunal oversigt
  • Udarbejde udtalelser til visitation

Professionelle læringsfællesskaber

  • Deltage aktivt i stuemøder, hvor man tilrettelægger en god og varierende dag for børnene i dagtilbuddet med både børne- og vokseninitierede aktiviteter
  • Deltage aktivt på lokale – og fælles personalemøder med konstruktivt indhold til den fælles læring i personalegruppen
  • Tage det pædagogiske ansvar på stuen ved sparring og dialog (Gå forrest, ved siden af og bagved)
  • Indgå i faglig sparring med kollegaer og pædagogisk leder
  • Feedback til kollegaer fra diverse møder samt vidensdeling
  • Ansvar for at ajourføre sig via mail og Aula

Samarbejde med forældre

  • Ansvar for forældresamarbejdet i hverdagen
  • Ansvar for at orientere sig i og kommunikere med forældre i Aula hver dag
  • Afholde forældresamtaler (3 måneder + skolestart)
  • Afholde forældresamtaler ved behov

I Mariagerfjord Kommune er vi forpligtet til at slå denne type stilling op som en fuldtidsstilling på 37 timer. Har du spørgsmål hertil eller til andet vedrørende stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte Pædagogisk Leder Ulla Brams via SMS på tlf. 24 97 46 03, så ringer Ulla dig op hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist er torsdag den 20. februar 2025. Ansøgningen skal sendes elektronisk via Emply.
Der afholdes samtaler mandag den 24.februar 2025.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. april 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og arbejdsvilkår efter overenskomst.
Straffeattest og børneattest vil indhentes ved ansættelse.
Referencer indhentes i forbindelse med ansættelse.

Læs gerne mere om os her:

Dagtilbud område Øst

Det gode børne- og ungeliv | Mariagerfjord Kommune

Afdeling: Rabalderstræde

Ansøgningsfrist: 20 February 2025

Placering: Digtervænget, 46, 9550, Mariager, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Mariagerfjord Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Mariagerfjord Kommune

Hovedkontor: Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2741433//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.