Få opslag som dette inden alle andre

Støtteperson til barn med synshandicap

Tårnby Kommune



Er du SOSU-uddannet eller pædagoguddannet, og ønsker at arbejde som støtteperson for et barn med synshandicap på SFO og i børnehaveklasse, er det måske dig vi mangler på Pilegårdsskolen.
Vi søger en SOSU- eller pædagoguddannet 37 timer ugentlig i en tidsbegrænset stilling fra 1. april 2025 - 31. juli 2026 med stor sandsynlighed for videre ansættelse.

Der er tale om at støtte et glad og friskt barn med synshandicap på SFO og i børnehaveklasse.
Støtten omfatter at være tæt på barnet og guide/hjælpe i forskellige situationer i hverdagen, så han kan have en så almindelig hverdag på SFO og skole som alle andre børn.

Har du erfaring på området. vil det selvfølgelig være et stort plus, men det er ikke afgørende.
Ud over at støtte og hjælpe barnet skal du have en helhedsorienteret tilgang til arbejdet omkring børns trivsel og læring, og være indstillet på et tæt samarbejde med forældrene.

Velkommen til din nye arbejdsplads
Pilegårdsskolen er en stor skole, med mange funktioner og udviklingsmuligheder, og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Pilegårdsskolen er én af 7 folkeskoler i Tårnby Kommunes skolevæsen. Vi er ca. 85 lærere til knap 1154 elever på Bh. klasse.-9. klassetrin. Skolen ligger i et parcelhusområde tæt ved Amager Fælled og med kort afstand til de mange åben-skoletilbud i både Tårnby og København. Den har et godt omdømme, oplever stor opbakning blandt distriktets forældre og er tæt forankret i lokalmiljøet.

Pilegårdsskolen arbejder for at fastholde og udvikle en inkluderende skole med relationskompetence voksne i en skolehverdag præget af gensidig respekt. Du kan læse mere om Pilegårdsskolen på vores hjemmeside - her

Her er din hverdag
Fra 1. april 2025 starter barnet på SFO Pilen (Munkebjergvej 2) og har sin hverdag dér indtil skolestart. Første skoledag er 12. august 2025 på Pilegårdsskolen. Hverdagen efter skolestart vil være fra kl. 8 - ca. 12 el. 13 i skole og derefter på SFO indtil forældrene henter. Der kan evt. være dage, hvor barnet gør brug af morgen-SFO fra kl. 6.30. Du vil som udgangspunkt have fast mødetid og ferie afholdes hovedsageligt i skoleferier, når barnet også har ferie.

Ud over den praktiske støtte vil du skulle understøtte barnet såvel i den faglige undervisning, der foregår i klassen og de sociale sammenhænge som i frikvartererne og på SFO. Du vil indgå tæt samarbejde med lærere, pædagoger og forældre. Derfor er det også en forudsætning, at du er relationskompetent.

Som støtteperson vil du blandt andet få vejledning fra synskonsulenter som er tilknyttet.

Dette skal du kunne
Som udgangspunkt søger vi en SOSU-uddannet eller pædagoguddannet, men har du erfaring indenfor området eller måske en anden relevant baggrund, ser vi også gerne en ansøgning fra dig.
Det kan du forvente hos os

  • Et skole- og SFO-miljø med udvikling og positiv ånd,
  • Et teambaseret og godt arbejdsmiljø,
  • Et spændende job med mulighed for at udvikle sine faglige kundskaber indenfor synshandicap.

Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Ken Kuwashima på telefon 20 55 07 41.

Ansøgningsfrist den 20. februar 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24. februar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA (SOSU) BUPL (Pædagog) efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøgningsfrist:
20. februar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Hovedkontor: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2741466//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.