Pædagog til Regnbuen Børnehus, Børneinstitution Bolbro-Højstrup
Odense Kommune
Vil du være med på team Regnbuen? Er du optaget af, hvordan vi giver alle børn de bedste forudsætninger for at lykkes og trives? Vil du arbejde med stærke børnefælleskaber, udviklende læringsmiljøer og gå foran? Tør du tænke ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!”? Så læs med her.
Regnbuen Børnehus søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer ugentlig med start 1. april 2025 - det endelige timetal kan aftales til samtalen.
Om os
Regnbuen er et dagtilbud normeret til 36 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn. Vi er en del af Børneinstitution Bolbro-Højstrup. Vi er en ægte Pippi institution med et et motto, der lyder:
"Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!”.
Regnbuen er placeret midt i Bolbro, som er et område med familier, der har vidt forskellige ressourcer. I Regnbuen vil vi skabe lige muligheder for ALLE børn. Vi vil udvikle deres fulde potentiale, og vi er bevidste om vigtigheden og vores egen rolle i dette. Vi vægter et tæt konstruktivt forældresamarbejde højt og ved, at vi er sammen om at skabe de bedste forudsætninger og rammer for børnene i Regnbuen.
I Bolbro-Højstrup arbejder vi tæt sammen med tværfaglige teams og deler viden og erfaringer med hinanden for at styrke og udvikle vores praksis omkring børnene. Vi vil have en hverdag præget af høj kvalitet og en hverdag med et børneperspektiv.
Vi motiveres af at se børnene lykkedes, og at børnene føler og ved, at de er gode til at gå i børnehave og vuggestue. Vi tør kaste os ud i nye tiltag – øvebaner er en del af vores hverdag. Vi arbejder ud fra vores pædagogiske grundlag: Vi vil, vi tør, vi gør!
Om dig
Vi søger dig, som:
- Er ” modig” i din praksis og vil prøve nye aktiviteter, tilgange og teorier af
- Kan være selvstændig i dit arbejde samtidig med, at du er tro mod fælles beslutninger
- Måske har erfaring med NEST pædagogik
- Tager ansvar for det gode arbejdsmiljø og kollegaskab i Regnbuen
- Ønsker faglig udvikling og har et vedvarende fokus på kvalitet
Vi tilbyder
- Et hus, der vægter faglig refleksion - både i fællesskab men også med mulighed for ” tid til andet arbejde”
- Et sted, hvor forskellighed er en ressource
- Et sted, hvor fokus er på løsningen af vores fælles kerneopgave
- Mulighed for faglig udvikling og samarbejde på tværs af institutionen
- Et hus med en god social kapital
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. april 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Ved interesse er du velkommen til at ringe eller skrive en mail til daglig pædagogisk leder Eline Steffensen på 51 21 18 14, [email protected].
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 19. februar 2025. Vi afholder samtaler den 27. februar 2025.
SØG STILLING
Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist:
19. februar 2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
1. april 2025
Kontaktperson i annoncen:
Daglig pædagogisk leder Eline Steffensen
Tlf. nr. i annoncen:
5121 1814
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: