Få opslag som dette inden alle andre

Generalister til forvaltning af samfundskritisk it-infrastruktur

Digitaliseringsstyrelsen



Kunne du tænke dig at arbejde med sagsbehandling og forvaltning af det samfundskritiske NemKonto-system? Så er du måske én af vores nye kollegaer i Kontor for NemKonto. Over de kommende år skal vi udvikle et nyt, moderniseret NemKonto-system, der skal kunne håndtere et øget ansvar og sikkerhed for systemet og dets brugere. Vi er et ungt kontor, der går op i at have en uformel og humoristisk omgangstone og et godt fællesskab.

Kontor for NemKonto
Du bliver en del af Kontor for NemKonto, hvor vi er 25 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og erhvervsmæssig erfaring. I kontoret beskæftiger vi os med mange forskellige opgaver, lige fra den løbende drift, administration og forvaltning af det eksisterende NemKonto-system til det juridiske arbejde forbundet med lovene, der regulerer offentlige betalinger.

NemKonto er en stor offentlig it-løsning, der er helt central for det danske betalingslandskab. NemKonto-systemet sikrer dagligt, at offentlige myndigheder og private virksomheder nemt, sikkert og effektivt kan udbetale for eksempel pension og lønninger.

Ved hjælp af NemKonto-systemet gennemføres mere end 130 millioner offentlige og private udbetalinger om året, og systemet har snitflader til alle offentlige myndigheder, mange private virksomheder og hele finanssektoren. Kontoret skal over de kommende år udvikle et nyt, moderniseret NemKonto-system, der skal kunne håndtere et øget ansvar og sikkerhed for systemet og dets brugere.

Vi går en travl og spændende tid i møde, men vi har altid tid til at hjælpe hinanden i hverdagen. Vi går op i at have en uformel og humoristisk omgangstone og et godt fællesskab. Din kommende kollega, Jeppe Stender Hornstrup, beskriver det således:

”Jeg startede selv i kontoret for lidt over et år siden og er faldet utroligt godt til. Det er et ungt kontor, der gør rigtig meget ud af fællesskabet og det kollegiale sammenhold. Der er både fokus på at kunne arbejde fokuseret og professionelt med spændende arbejdsopgaver, samtidigt med at vi kan tale uformelt over vores fællesfrokoster og de løbende sociale arrangementer, som vi er gode til at afholde og deltage i. Det betyder rigtig meget for at ryste os sammen som kontor, og jeg tror, at det er én af grundene til, at vi sammen kan levere på et højt niveau i hverdagen.”

Dine arbejdsopgaver
Vi søger tre generalister, som har lyst til at bidrage til håndteringen af en ny og vigtig forvaltningsopgave med kommunikation og udbetaling til borgere og virksomheder. Du vil indgå i et dedikeret team, der dagligt håndterer den løbende drift og administration af NemKonto-systemet.

Vi tilbyder spændende opgaver såsom:

  • Sagsbehandling og udbetalinger til borgere og virksomheder.
  • Kommunikations- og vejledningsopgaver.
  • Bidrage til løsninger på forvaltningsmæssige opgaver.
  • Koordinering med eksterne parter og leverandører, såsom andre relevante styrelser og leverandøren af NemKonto.
  • Udarbejdelse af analyser og statistik på store datasæt.

Den præcise opgaveportefølje og ansvarsområde vil afhænge af dine kvalifikationer og din erfaring. Du kommer til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger i kontoret og i styrelsen.

Om dig
Lyder det som noget for dig? Vi ser gerne, at vores kommende kollegaer har en relevant akademisk uddannelse. Du har måske også interesse i sagsbehandling og forvaltning af et stort, samfundskritisk it-infrastruktur.

Du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af nedenstående punkter:

  • Er god til at samarbejde på tværs af fagligheder, og indgå i konstruktiv dialog med såvel kollegaer som borgere.
  • Er både drifts- og udviklingsorienteret og god til at holde overblik og stuktur i dine opgaver.
  • Er selvstændig og kan bidrage til at finde nye, gode løsninger – selv når tingene nogle gange går stærkt.
  • Har en skarp pen og kan kommunikere effektivt på både dansk og engelsk.

Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads
Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 450 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.

Til daglig mødes vi på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.

Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om tre ledige fuldtidsstillinger på 37 timer ugentligt, og vi regner med at byde vores nye kollegaer velkommen den 1. maj 2025.

Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Kandidater, der inviteres til 2. samtaler, kan blive bedt om at fremvise en privat straffeattest.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kirsten Eccles Munk, der er Souschef i Kontor for Nemkonto på telefon: 24 21 09 81 eller e-mail: [email protected].

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 25. februar 2025.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 10 og 11 og 2. samtaler i uge 12 og 13.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling: Landgreven 4 1301 København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Digitaliseringsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.02.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Digitaliseringsstyrelsen

Hovedkontor: Landgreven 4, 1017 København K

Danmark er i front med anvendelse af it og digitale løsninger, og danskerne er godt på vej til at bo og arbejde i et digitalt Danmark. Den offentlige sektor er også godt på vej. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi hver dag for at digitalisere det offentlige Danmark.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2741605//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.