Miljøsagsbehandler søges til vikariat i Team Landbrug i Aalborg Kommune
Aalborg Kommune
Miljøsagsbehandler søges til vikariat i Team Landbrug i Aalborg Kommune
Del jobopslag ved at kopiere linket
Er du fagligt engageret og har interesse for klima, miljø og landbrug, er det dig vi søger til et vikariat som miljøsagsbehandler i Team Landbrug i Klima og Miljø.
Vores arbejde i Team Landbrug består overvejende af myndighedssagsbehandling efter husdyrbrugsloven.
Om stillingen
Som miljøsagsbehandler vil du spille en central rolle i myndighedsarbejdet i forhold til husdyrbrugene i kommunen. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. blive:
- Miljøtilsyn og affaldstilsyn ved husdyrbrug, hvor gældende regler kontrolleres ved både administrative og fysiske tilsyn
- Behandling af klager i forbindelse med husdyrbrug eller hønsehold, hvor forhold som kan være ulovlige, eller kan være til gene eller ulempe for borgerne vurderes og behandles.
- Behandling af anmeldelser af husdyr, hvor nye eller ændrede forhold på et husdyrbrug behandles i forhold til gældende lovgivning.
Alle opgaverne løses i gensidig dialog med landmændene, konsulenter og interne kollegaer i kommunen.
Dine faglige og personlige kvalifikationer
Vi leder efter dig som
- er uddannet eksempelvis biolog, agronom, jordbrugsteknolog eller ingeniør og har faglig viden om og interesse for landbrug, klima, miljø og bæredygtighed
- har gode kommunikationsevner og kendskab til miljølovgivningen, husdyrgødningsbekendtgørelsen og husdyrbrugsloven
- har erfaring med myndighedsopgaver og sagsbehandling i en miljøforvaltning. Dette er en fordel, men ikke et krav
Desuden er det vigtigt for os at du
- arbejder selvstændigt, systematisk og ansvarsbevidst
- har en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang til opgaveløsningen
- er idérig og god til at se nye muligheder
- har et godt humør og bidrager aktivt til et godt, fagligt og socialt miljø
Vi tilbyder
Et udfordrende og afvekslende job, hvor du indgår i et fagligt fællesskab. Tonen er uhøjtidelig og fyldt med godt humør. Du indgår i et team, der har fælles ansvar for opgaverne, men hvor du selv er med til at tilrettelægge dit arbejde. Sammen med dine nye kolleger er du med til at sikre en attraktiv arbejdsplads, som løser opgaver med høj kvalitet.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Team Landbrug, der består af 12 medarbejdere og er ét af tre teams i Miljøafdelingen i Klima og Miljø. Vi har store ambitioner for klimaet og miljøet, og vi arbejder målrettet for at fremme en bæredygtig og klimavenlig udvikling.
Vi har fokus på høj faglighed og betjeningen af den enkelte borger. Nøgleordene i vores hverdag er helhedsorientering, kommunikation, åbenhed, tillid og tværfaglighed.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025. Arbejdsstedet er Klima og Miljø, Stigsborg Brygge 105, 9400 Nørresundby, og vi forventer, du har kørekort til bil.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og efter forhandling med den pågældende faglige organisation inden for rammerne af løndannelse.
Yderligere informationer
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte miljøsagsbehandler Michelle Nielsen på 2520 0442.
Ansøgningsfristen er 27. februar 2025, og vi planlægger at afholde samtaler 12. marts 2025.
Forsøg med anonym rekruttering
Ansøgninger til dette job håndteres i anonymiseret form. Det betyder, at oplysninger som navn, etnicitet, alder, køn, civilstand, kontaktoplysninger, uddannelsesinstitution og eventuelle billeder bliver fjernet, inden ansøgningerne vurderes. Dette gør vi for at minimere risikoen for forudindtagethed og sikre, at fokus udelukkende er på dine faglige kvalifikationer og erfaringer.
Ansøgningsprocessen vil for dig som ansøger ikke opleves anderledes.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
27.02.2025
Kontaktperson
Michelle Nielsen +4525200442
Stillingskategori
Administration og akademisk arbejde
Arbejdstid
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: