Peermedarbejder til Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser, Skejby, 8-10 timer ugentligt
Region Midtjylland
Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser, BUA, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, søger pr. 1.4.25 eller snarest herefter, en peermedarbejder i psykiatrien. Stillingen er en fast stilling på minimum 8-10 timer ugentligt med mulighed for både dag-, aften- og weekend timer.
S3 er et specialafsnit med høj specialiseret funktion for behandling af anoreksi til børn og unge i aldersgruppen 7-21 år. S3 har 14 sengepladser - heraf er de 4 skærmede pladser.
Vi varetager, i tæt samarbejde med Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (ambulatorium) den hospitalsbaserede tværfaglige psykiatriske behandling af moderate til svære tilfælde af spiseforstyrrelser hos børn og unge i Region Midtjylland.
Afsnittet anvender miljøterapi som en ramme for arbejdet som er målrettet specialet. Vi arbejder tværfagligt og har ansat sygeplejersker, pædagoger, sosu-assistenter, ergoterapeuter, læger, psykologer, socialrådgiver, diætist og fysioterapeut. Vi løfter opgaven i fællesskab og har stort fokus på kollegial sparring – men også på, at man monofagligt i faggrupperne anvender sine fagspecifikke kompetencer i behandlingen og det daglige arbejde.
Som peermedarbejder, skal du indgå i det daglige arbejde og behandlingen i afsnittet sammen med miljøpersonalet, herunder spisning, samvær og grupper. Der vil bla. være samtaler og samvær med indlagte patienter, hvor du medbringer din egne erhvervede erfaringer. Du ville også blive inddraget i sparring med personalet, der typisk har brug for dine input i fht. patienterfaringer og oplevelser.
Opgaverne kan f.eks. være:
- Synlighed og tilgængelighed i miljøet
- Deltagelse i dagligdagens aktiviteter, såsom måltider, samværstider, værkstedsaktiviteter, ud-af-huset, patientmøde, morgen- og eftermiddagmøder, weekendgruppe m.m.
- Samtaler med patienter om mestring af deres situation
- Deltagelse i samtaler mellem patienter og personale, hvor patienterne ønsker det
- Sparring med de øvrige medarbejdere i afsnittet
Vi ønsker en kollega, der:
- har erfaring med psykisk sårbarhed og indlæggelse i psykiatrien
- er interesseret i at hjælpe patienter og bruge egne erfaringer i et konstruktivt samarbejde med indlagte patienter og det tværfaglige personale i afsnittet
- er i stand til både at indleve sig i patienternes situation og bevare eget perspektiv
- har gode samarbejdsevner og er tydelig og autentisk i sin kommunikation
- er i stand til at opsøge hjælp og sparring ved svære situationer
Vi ønsker, at du som person er nysgerrig, tværfagligt samarbejdende, engageret og kan arbejde selvstændigt, alt imens du udviser loyalitet overfor fælles beslutninger og fælles faglig retning.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos souschef Hanne Tingleff, tlf 78473289, eller oversygeplejerske Charlotte Beuchert, tlf. 27620550
Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside: www.bua.rm.dk
Ansøgningsfrist: 17.2.25
Ansættelsessamtaler finder sted: 24.2.25 ml. kl. 12.30-16
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: BUA Seng 3, Spiseforstyrrelse AUH
Ansøgningsfrist: 17 February 2025
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: