Få opslag som dette inden alle andre

Økonomipartner til central økonomiafdeling

Slagelse Kommune



Oprettet
03.02.2025

Ansøgningsfrist
20.02.2025

Ansættelsesdato
Snarest muligt

Ansættelsesforhold
37 timer

Arbejdssted
Slagelse Kommune Rådhuspladsen 11, 2., 4200 Slagelse

Kontaktperson
Teamleder Sedsel Jørgensen 20 29 68 95

Send ansøgning Har du lyst til at tage ansvar for økonomiopgaver indenfor arbejdsmarkedsområdet? Kan du bidrage til et tæt samarbejde? Så er det måske dig, der er vores nye økonomipartner i Slagelse Kommune.

Vi har lige nu en ledig stilling som økonomipartner, hvor ansvarsområdet er økonomifaglige opgaver indenfor arbejdsmarkedsområdet – på sigt kombineret med et andet område. Det kunne f.eks. være det specialiserede børneområde.

Dine opgaver vil primært være at bistå lederne med at lave økonomiopfølgninger, ledelsestilsyn, bogføringer, afstemninger samt yde generel rådgivning i forhold til lederens budget.

Du skal være med til at sikre dialog og tæt samarbejde med de budgetansvarlige ledere på området. For at styrke indsigten i fagområdet har du derfor arbejdsdage, hvor du arbejder ude i fagområdet. Andre dage sidder du på rådhuset sammen med dit team.

Det er således vigtigt, at du har en dyb interesse i økonomiopgaver, men at du samtidig kan sætte dig ind i det fagområde, du skal servicere.
Du vil blive en del af den forholdsvis nyetablerede afdeling Økonomi og Styring, som hører under Center for Økonomi, Digitalisering og HR. Slagelse Kommune har samlet økonomiopgaverne for at udvikle det økonomifaglige miljø og for at sikre fokus på et ensartet niveau i hele organisationen. Det er derfor vigtigt for os at understøtte det tværgående samarbejde.

Vi udvikler og optimerer hele tiden på økonomistyringen og har digitaliseret budgetprocessen. Det faglige niveau er højt, og vi arbejder på at bruge endnu flere data i budgetlægningen.

Vi er ca. 50 kollegaer i afdelingen fordelt på en række teams. Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde og faglig sparring, men samtidig også på at vi har et godt socialt fællesskab med en uformel stemning og højt til loftet.

Du

  • har en regnskabsfaglig uddannelse eller en kommunal videreuddannelse inden for økonomi eller tilsvarende erfaring. Vi sørger for en god oplæring, og du får kollegaer, der har erfaring med opgaverne. Det vil vægte positivt, at du har kommunal erfaring
  • har erfaring med økonomiopfølgninger, bogføringer samt viden om budget- og regnskabsprocesser
  • har godt styr på din faglighed og en interesse for kommunal økonomi og styring, og måske har du allerede erfaring inden for fagområdet
  • er udadvendt og opsøgende af natur, du kan lide at samarbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • arbejder struktureret og har ingen problemer med at overholde skarpe deadlines

Vi tilbyder

  • kompetenceudviklingsforløb, som både er i forhold til de rene økonomifaglige kompetencer og i forhold til den rolle, vi har i organisationen
  • en udfordrende stilling med faglig og personlig udvikling inden for alle aspekter af kommunaløkonomi, og hvor indholdet udvikler sig i takt med dine kompetencer samt krav og forventninger fra omverdenen
  • et grundigt introprogram, der giver dig en indføring i det økonomiske årshjul, fagområdet, økonomisystemet (KMD OPUS) m.v. – og en god start med dine nye kolleger
  • fokus på udvikling af økonomistyringen og yderligere digitalisering og automatisering af vores arbejde. Vi har også fokus på, at vi internt bliver bedre til at samarbejde omkring de faglige fællesskaber
  • frihed under ansvar, mulighed for hjemmearbejde og for at tilrettelægge arbejdsdagen fleksibelt

Nyuddannede med den rette økonomiske profil opfordres til at søge stillingen. Vi har kollegaer med erfaring fra området, så du får den nødvendige sparring for at kunne løse opgaverne.

Hvis du vil vide mere
For yderligere information om stillingen er du også velkommen til at kontakte

Det praktiske
Slagelse Station ligger ret tæt på rådhuset, og der er gode parkeringsmuligheder i nærheden, så det er nemt at komme hertil. Slagelse Rådhus har desuden en god kantine, hvor det er muligt at købe sin frokost.

Stillingen er en fuldtidsstilling, som vi ønsker besat snarest muligt.

Din løn aftales efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal der forevises straffeattest.

Frist
Send din ansøgning samt CV og dokumentation for uddannelse senest

  • 20. februar 2025

Vi holder ansættelsessamtaler den 25. februar 2025.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Slagelse Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.02.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Slagelse Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse

Slagelse Kommune har det hele. Uddannelser, kyst, god infrastruktur, tre købstæder og mange skønne landsbyer.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2741739//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.