Få opslag som dette inden alle andre

Fagligt stærk jurist med interesse for miljø

Miljøministeriet



Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem jura og politik? Vil du være med til at fremme omstillingen til en cirkulær økonomi og bidrage til at skabe et grønnere samfund og et mere bæredygtigt forbrug? Og vil du arbejde tæt på de politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU? Så har vi stillingen til dig.

Vi søger en jurist til kontoret for Cirkulær Økonomi i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement, hvor du vil indgå i vores arbejde med at fremme en bedre udnyttelse af vores naturressourcer, herunder at sikre mere genbrug af vores produkter og bedre genanvendelse af vores affald. I kontoret arbejder vi med vigtige grønne dagsordener både nationalt og på EU-niveau, og vi kan garantere et spændende fagligt miljø.

Hvad kommer du især til at arbejde med?
I kontoret for Cirkulær Økonomi understøtter vi det politiske arbejde med omstillingen til cirkulær økonomi gennem bæredygtigt produktdesign, grønnere forbrug og øget genbrug og genanvendelse. Vi arbejder på tværs af mange fagligheder og samarbejder med en lang række ministerier og interessenter for at finde grønne løsninger, ofte med en EU-vinkel, der giver mening for borgere og virksomheder.

Vi arbejder med opgaver, der har politisk bevågenhed og et stort interessentlandskab. Du skal derfor se det som en spændende udfordring at arbejde i krydsfeltet mellem jura, faglighed, politik og interessenter.

De juridiske opgaver er varierede og vil typisk være knyttet op til udarbejdelse og fortolkning af lovforslag og bekendtgørelser, forhandlinger af EU-retsakter og efterfølgende implementering i dansk ret. Det kan også være udarbejdelse af juridiske analyser i forbindelse med udvikling af nye grønne initiativer og betjening af minister og Folketing.

Din arbejdsdag vil være omskiftelig i opgave og karakter og vil være en blanding af opgaver med behov for fordybelse i faglige problemstillinger med kollegaer og korte og præcise svar, når f.eks. pressen henvender sig med spørgsmål til nye regler.

Dine konkrete opgaver vil afhænge af din faglighed og erfaring.

Vores forventninger til dig
Vi søger en jurist (cand.jur. eller cand.merc.jur.), som trives i et udviklende arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, nysgerrighed og samarbejde. Vi forventer, at du kan sætte hak ved:

  • Stærke juridiske kompetencer. Du har lyst til og gerne erfaring med at omsætte politik til paragraffer. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til miljøretten og affaldslovgivningen.
  • God til at styre processer. Du er velstruktureret, bevarer overblikket i en omskiftelig arbejdsdag og har godt styr på dine opgaver og processer.
  • Stærke samarbejdsevner. Du er opsøgende og god til at inddrage og samarbejde med kollegaer, styrelser, ministerier og organisationer - og du synes, det er spændende at samarbejde med andre fagligheder for at finde juridiske løsninger på politiske problemstillinger.
  • God formidler. Du er god til at formidle komplekse juridiske problemstillinger og løsningsmodeller. Dit arbejde kan omfatte både national og international miljøret, hvorfor du skal kunne arbejde på både dansk og engelsk.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling.

Hvem er vi?
Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads tæt på det politiske system. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer i tæt samspil med dygtige chefer og kolleger. Der er gensidig fleksibilitet i planlægningen af arbejdsudførslen med mulighed for hjemmearbejde efter aftale, alt efter hvad opgaverne tillader.

Du bliver en del af et kontor med 8 jurister ud af ca. 30 medarbejdere.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig på fuld tid efter overenskomst for akademikere i staten.

Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Miljø- og Ligestillingsministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1216 København K.

Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2025.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til kontorchef Kasper Rise på tlf. 93 59 71 58.
Du kan læse mere om karriere som jurist i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement på vores hjemmeside www.mim.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis fra bachelor- og kandidatuddannelse inkl. karakterer m.m. senest onsdag den 19. februar 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 24. februar 2025. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løses en case hjemmefra af en times varighed.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling:

Lokation: København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Miljøministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.02.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Miljøministeriet

Hovedkontor: Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K

Naturen er central for hele Miljøministeriets virke. Både fordi den er grundlag for alt liv, og fordi den tilbyder en stor rigdom af muligheder i vores fritid. Derfor arbejder ministeriet på at beskytte skove, søer, kyster og de åbne landskaber, og sørger for aktivitets- og oplevelsesmuligheder i forskellige dele af naturen. Samtidig arbejder ministeriet for, at vi kan undgå unødig kemi i bl.a. tøj, legetøj, sæbe og boliger samt at der bliver taget hånd om andre miljøpåvirkninger, der kan påvirke os i hverdagen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2742434//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.