Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til Medlemmer & Branchesekretariater

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



Er du interesseret i landbruget og fødevareindustrien? Ønsker du at give den bedste service til landmænd og virksomheder i fødevaresektoren, så er dette job måske noget for dig.

I Landbrug & Fødevarer arbejder vi for nogle af verdens dygtigste fødevareproducenter. Vi leder efter en kollega, der vil bistå vores mange medlemmer. Helt konkret så søger vi en kollega, som skal servicere en af vores nye brancheforeninger, Danske Kartofler.

Du vil få ansvaret for en selvstændig brancheforening, men du vil også være med til at løse områdets andre opgaver med at servicere brancheforeninger og bidrage til at skabe vækst i antallet af medlemmer i Landbrug & Fødevarer.

Om opgaverne
Du vil være sekretariatsansvarlig for Danske Kartofler, hvor de overordnede opgaver er:

  • Drive bestyrelsesarbejdet samt udvalgene, hvor der er opgaver som indkaldelser, referater, opfølgning på møderne, m.m.
  • Planlægning og afholdelse af Kartoffelkongressen herunder årsmødet.
  • Ansvarlig for Danske Kartoflers hjemmeside samt koordinering af Magasinet Danske Kartofler i samarbejde med ekstern leverandør.
  • Administrative opgaver såsom håndtering af medlemskartoteket samt opkrævning af kontingenter.
  • Projektledelse af projektansøgninger.
  • Understøtte formandskabet i Danske Kartofler.
  • At være Danske Kartoflers forlængede arm ind i Landbrug & Fødevarer.

Den anden del af jobbet vil være at bidrage til arbejdet i andre foreninger. Men det vil også være at arbejde med konkrete bidrag til at få flere medlemmer og organisationer ind i Landbrug & Fødevarer. Du vil skulle kontakte virksomheder, men også at deltage i møder, hvor du præsenterer hvilke ydelser Landbrug & Fødevarer kan tilbyde nye medlemmer.

I forbindelse med arbejdet så vil der være en del rejseaktivitet rundt i Danmark.

Om dig
Du har interesse for landbruget og fødevareindustrien. Du er analytisk stærk og struktureret i din tilgang til opgaverne. Du er udadvendt og kundeorienteret i dit mindset. Det falder dig nemt at skabe nye relationer og du har forståelse for at begå dig både i marken og på de bonede gulve. Du skal gerne kunne sætte flueben ved følgende:

  • En relevant uddannelse gerne indenfor det naturvidenskabelige eller samfundsvidenskabelige område.
  • Fortrolig med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor fagligheden er i højsædet.
  • Du skal være god til at forstå og kommunikere fagligt komplicerede emner.
  • Du skal være holdspiller og dermed god til at indgå i samarbejde med andre.

Du skal brænde for at understøtte og hjælpe landmænd og fødevarevirksomheder i deres udvikling.

Hvem er dine nærmest kollegaer?
Du vil blive placeret i området Medlemmer & Branchesekretariater, hvor ca. 14 kollegaer glæder sig til at byde dig velkommen. I området har vi ansvaret for en lang række brancheforeninger. Derudover har vi ansvaret for medlemsopgørelser herunder beregning af kontingent for både landmænd, virksomheder og brancheforeninger. Det er også vores ansvar, at sikre god service til medlemmerne og skaffe nye medlemmer til Landbrug & Fødevarer.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 11. februar 2025.

Tiltrædelse
Hurtigst mulig.

Kontakt
Områdedirektør Klaus Jørgensen, [email protected] / + 45 27 24 56 63.

Om Landbrug & Fødevarer
Med den grønne trepart står landbrugs- og fødevareerhvervet over for den største forandring i århundreder. En ny samfundskontrakt er skrevet. Vi vil forene produktion, natur, miljø og klima i én samlet vision og vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion.

Vi er erhvervsorganisation for hele den danske fødevareklynge, og vi arbejder med alle aspekter af værdikæden fra jord til bord. Vores medlemsskare består af over 20.000 landmænd af alle slags og størrelser og 300 danske virksomheder som Arla, Danish Crown, DLG, Carlsberg og Novonesis.

Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 196 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.

Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.

Lokation:
København V

Ansøgningsfrist:
11. februar 2025 Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Klaus Jørgensen
Områdedirektør

[email protected]

+45 27 24 56 63

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Hovedkontor: Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2742621//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.