Lundgården søger pædagog med hænderne skruet rigtigt på.
Ikast-Brande Kommune
Er du vores nye pædagog med en skruetrækker i den ene hånd og en pædagogisk værktøjskasse i den anden?
Center for Job, Aktivitet og Uddannelse, søger en pædagog med hænderne skruet rigtigt på til vores produktionsgruppe på Værkstedet Lundgården!
Har du en håndværksmæssig baggrund eller er du en vaskeægte handyman/woman? Er du kreativt tænkende og måske lidt en opfindertype? – så kan det være dig, der skal være en del af vores team!
Hvem er vi?
Produktionsgruppen på Værkstedet Lundgården er et beskæftigelsestilbud til voksne, der grundet varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.
Vi er en arbejdsplads, hvor vi hver dag gør en forskel for mennesker med særlige behov og vores kerneopgave er, at tilbyde beskæftigelse og kompetenceudvikling.
I Produktionsteamet møder borgerne et positivt og udviklende arbejdsmiljø, der er tilpasset den enkeltes behov – men hvor arbejdsfællesskabet samtidig bliver vægtet højt. Vi stræber efter, at støtte op omkring borgernes arbejdsidentitet og skabe en meningsfuld og motiverende hverdag for den enkelte borger i et trygt miljø, hvor alle trives.
Der er en forventning om daglige arbejdsopgaver der skal løses, da Lundgården har et årligt produktionskrav der skal opnås.
Stillingen er som udgangspunkt på 35 timer med mulighed for fuld tid – det kan dog ikke loves, at de sidste timer bliver på Lundgården eller ved Center for Job, Aktivitet og Uddannelse.
Stillingen er med ansættelse fra 1. april 2025
Arbejdstiden vil hovedsageligt være i dagtimerne i tidsrummet mellem 8.00 og 15.30 og til kl. 17.00 tirsdag i ulige uger.
Læs mere om os på vores hjemmeside: https://lundgaarden.ikast-brande.dk/om-lundgaarden
Det vi søger ved en ny kollega er, at du:
• er uddannet pædagog
• måske har en håndværkermæssig uddannelse eller bare er en generelt fix-it-all type
• at du er kreativt tænkende og kan finde på smarte løsninger, der kan hjælpe borgerne i forhold til at kunne varetage forskellige arbejdsopgaver
• har et grundlæggende kendskab til KRAP og/eller Neuro-pædagogik og kan sætte det i spil og bruge det som afsæt til en professionel tilgang i dit arbejde med borgerne.
• har kendskab til IT og kan dokumentere den daglige pædagogiske indsats
• vil forholde dig undrende og nysgerrig i samarbejdet med dine kolleger
• kan tage initiativ i forhold til nye tiltag og opgaver
• har kørekort – og vil/ kan køre vores lille bus ved behov
Det vi lægger vægt på er, at du:
• møder borgerne med respekt
• er forståelig og imødekommende i din kommunikation
• har god ”værksteds humor”.
• vil indgå i faglig sparring, refleksion og nytænkning
• vil møde pædagogiske udfordringer med nysgerrighed og konstruktivt
• har overblik og vil tage medansvar for den daglige beskæftigelse som f.eks. pakke-, skære-, folde-, samle-opgaver samt at hjælpe i kantinen m.m.
• har et roligt temperament
• bidrager aktivt til vores gode arbejdsmiljø og efterlever Ikast-Brande kommunes værdier (tillid, ansvarlighed og dialog) og ”vores egne”: faglighed, udvikling, meningsfuldhed og tryghed
• vil være medskaber af et psykologisk trygt team/ arbejdsplads
• er mødestabil, engageret og kan trives i en, til tider, omskiftelig hverdag.
• kan smitte med din energi - på den positive måde
• kender dine styrker og dit udviklingspotentiale
• at du tør…
Det du kan glæde dig til er:
• Samarbejde med erfarne, kompetente og engagerede medarbejdere på tværs af huset/ centeret, der evner at navigere i en hverdag med forskelligartede opgaver, men med et fælles mål = borgerne
• faglig stolthed
• vi dokumenterer ud fra den daglige pædagogiske indsats og Bedre Mål i CURA
• teamsamarbejde med dine kollegaer og leder
• en rummelig arbejdsplads med en positiv atmosfære, hvor humor, gode relationer og plads til forskellighed vægtes højt.
• en arbejdsplads med høj grad af medarbejderansvar - indflydelse og medbestemmelse.
• en spændende og dynamisk arbejdsplads med mange varierede pædagogiske opgaver
• vi løfter i flok
• at arbejde med en borgergruppe, hvor der er mange smil, grin og positive oplevelser.
Løn & ansættelsesforhold:
Stillingen er på 35 timer om ugen med mulighed for fuld tid. Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst.
For yderligere information om jobbet kontakt:
Teamleder Marianne Villumsen Larsen tlf. 24 79 50 07
Ansøgningsfrist:
Tirsdag d. 18. februar 2025 kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt onsdag d. 26. februar 2025
Afdeling: Lundgården
Ansøgningsfrist: 18 February 2025
Placering: Thrigesvej 1, 7430, Ikast, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: