Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut ved DemensHjørnet, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Om jobbet:
DemensHjørnet søger to fysioterapeuter til fremskudte træningstilbud
Motiveres du af at understøtte mennesker med demens i at have et sundt og aktivt liv? Brænder du for at arbejde med forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering?

I Aarhus Kommune arbejder vi for, at Aarhus skal være en god by for alle. Det betyder også, at vi arbejder for, at mennesker med demens har mulighed for at bevare et sundt og aktivt liv trods sygdom og funktionsnedsættelse, og kan forblive så selvhjulpne som muligt så længe som muligt.

DemensHjørnet tilbyder fysisk og kognitiv træning til mennesker med demens i helt tidligt stadie eller til personer der venter på udredning, er under udredning for demens eller har Mild Cognitive Impairment (MCI). Vi skaber samtidig rammerne for at fællesskaber kan opstå og udvikles og borgerne kan støtte hinanden, med fokus på brobygning og et sundt og aktivt liv efter endt forløb hos os.

I de nyoprettede stillinger som fysioterapeut til fremskudt træningsindsats har du til opgave efter endt træningsforløb i DemensHjørnet at støtte borgere i at komme videre til et meningsfuldt og målrettet tilbud tættere på deres nærmiljø, hvor du i samarbejde med en anden fysioterapeut og to ergoterapeuter varetager træning for grupper af borgere med demens i de tidlige stadier af sygdommen eller med en MCI-diagnose.

Som fysioterapeut varetager du den fysiske træning og ind imellem assisterer du også ved den kognitive træning. I tæt samarbejde med frivillige aktører støtter du ligeledes op om mere fællesskabsskabende aktiviteter.

Effekten af den fysiske træning sigter mod opretholdelse af kognitivt og dagligt funktionsniveau, livskvalitet og fysisk funktion. I den fysiske træning indgår bl.a. styrke- og konditionstræning, balancetræning og afspænding. Fokus ligger på konditionstræning og følger principperne for ADEX, hvor fysioterapeuten arbejder undersøgende i forhold til den fysiske trænings effekt på kognition. Fysioterapeuten vurderer den fysiske funktionsevne og indgår i tilrettelæggelsen af et optimalt træningsprogram, der skal understøtte borgerens evne og mulighed for at bevare selvstændighed og livskvalitet. Træningen foregår oftest på hold men tilrettelægges ud fra borgernes individuelle ønsker, behov og mål. Som fysioterapeut arbejder du derfor ud fra en undersøgende og anerkendende tilgang for at finde frem til, hvad der skaber størst værdi og effekt for borgerne. Hertil bruger du bl.a. fysioterapeutisk samtale indeholdende tests af kondition, balance og styrke. Der sættes mål for den fysiske træning ud fra en faglig vurdering, og ud fra hvad der motiverer den enkelte borger.

Du koordinerer indsatsen i samarbejde med borgere og deres pårørende, frivillige aktører, dit team og afdelingens øvrige fagpersoner. Du deltager i planlagte møder på DemensHjørnet bl.a. ugentlige tværfaglige konferencer, der rammesættes ud fra en neuropædagogisk og personcentreret tilgang, teammøder og fælles personalemøder. Hver anden uge mødes teamet desuden til planlagt refleksion, hvor metoden refleksive narrativer anvendes.

Træningen finder sted på udvalgte Folkehuse og du skal derfor være indstillet på at arbejde fra forskellige lokationer.

Din profil:
Vi forventer, at du

  • Har erfaring indenfor demensområdet eller det neurologiske område, og kan arbejde ud fra en neuropædagisk og personcentreret tilgang
  • Finder motivation og inspiration i det praksisnære arbejde med borgerne
  • Er nysgerrig, opsøgende, kreativ og idérig i forhold til udvikling af træningsmetoder
  • Formår at arbejde med individet i gruppen og de dynamikker det giver
  • Kan bringe den enkelte borges kompetencer i spil i en holdtræning og løbende graduere efter behov
  • Er engageret og selvstændig, og kan arbejde både individuelt og i et team
  • Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Kan rumme at borgere er forskellige og har meget forskellige opfattelser af det gode liv
  • Er omstillingsparat i forhold til opgaver, rammer og samarbejdsrelationer
  • Kan arbejde struktureret og opsamle erfaringer med henblik på at udvikle og opnå størst mulig kvalitet i indsatsen
  • Står stærkt i din monofaglighed og bidrager aktivt til en tværfaglig helhedsorienteret indsats
  • Kan reflektere over egen og andres praksis, give og modtage konstruktiv feedback
  • Kan dokumentere fagligt og koncist. Det er en fordel at have erfaring med journalsystemet CURA
  • Evner at balencere høj faglighed og professionalitet sammen med humor, nysgerrighed og ydmyghed overfor såvel borgeres som kollegaers perspektiver
  • Kan give tydeligt følgeskab til ledelse og kollegaer

Kan se dig selv i Sundhed og Omsorgs ledetråde og Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af et stærkt fagligt og udviklingsorienteret team, der prioriterer fællesskab, ser forskelligheder som en styrke og prioriterer ledelsesmæssig opbakning og nærvær.Vi har respekt for hinandens fagligheder og en forståelse af, at vi alle har en vigtig rolle i at støtte borgerne.Vi er optaget af demens og i at forstå sygdommen fra den syges og de pårørendes perspektiv samt at støtte og arbejde sammen med borgerne om strategier til mestring af hverdagen.

Vi arbejder for at skabe sammenhængende forløb for borgerne, hvilket betyder, at vi har mange forskellige samarbejdspartnere, som vi hele tiden lærer af og sammen med. Dette ud fra en erkendelse af, at det gode liv er mangfoldigt og derfor rækker længere ud end de kommunale indsatser. Vigtige samarbejdspartnere for os er bl.a. Demensvenlig By og foreningslivet i Aarhus. Vi insisterer på en lærende tilgang, hvor der er plads til at prøve sig frem.Vi ved, at opfattelsen af et godt liv kan være forskelligt fra person til person, derfor øver vi os hele tiden på at ’at banke på’ med vores faglighed og ikke antage at vi ved, før vi har undersøgt. Dette gælder også i vores møde med hinanden. Vi er en arbejdsplads med fokus på godt arbejdsmiljø, hvor alle forventes at tage ansvar herfor.

Om afdelingen:
DemensHjørnet er organisatorisk forankret i Sundhed og Forebyggelse, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. DemensHjørnet er et hus for alle aarhusianere, der gerne vil vide mere om demens. Vi er Aarhus Kommunes kraftcenter i forebyggelsesarbejdet på demensområdet, hvor målet er at understøtte den enkelte borger og de pårørende i at leve livet med demens mest muligt selvstændigt – ”Vi holder borgerne væk”, men vi går samtidig ved siden af – ”Vi er sammen med borgerne”, for at understøtte og initiere kontakt ud fra grundprincippet om ”Rette hjælp til rette tid” og et sammenhængende demensforløb.

Vi er et hus med liv alle ugens hverdage, som er bygget op omkring en rådgivningsenhed, en træningsenhed og en uddannelsesenhed for pårørende. Den fælles mission er forebyggelse og tidlig indsats fra mistanke om sygdom eller diagnose. For de pårørende rummer indsatsen imidlertid også det lange perspektiv, hvor indsatsen følger den demensramtes sygdomsudvikling fra tidlig til sen fase og palliation. Læs mere om DemensHjørnet på vores hjemmeside https://demenshjoernet.aarhus.dk

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. maj 2025
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Tina Normann Andersen på 4023 1096 eller [email protected]

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 2. marts 2025

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 12. marts 2025

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Demenshjørnet

Ansøgningsfrist: 02 March 2025

Placering: Kannikegade 18, 8000, Aarhus C, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2743696//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.