Pædagog til Solskrænten Børnehus, Børneinstitution Bolbro-Højstrup
Odense Kommune
Er du en passioneret pædagog med lyst til at præge fremtidens børnehave?
Vi søger en engageret og fagligt kompetent pædagog, der har lyst til at blive en del af et spændende og udviklende fællesskab. Vores børnehus har netop gennemgået en omfattende omstrukturering og opkvalificering – både i forhold til vores fysiske læringsmiljø og den pædagogiske kvalitet. Vi står nu klar til at fortsætte den positive udvikling, og vi har brug for en stærk og kreativ kollega, der kan bidrage til vores mål om at skabe en inspirerende og udviklende hverdag for børnene.
Solskrænten Børnehus søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer ugentlig med start 1. april 2025 - det endelige timetal kan aftales ved samtalen.
Om os
Solskrænten er et børnehus, som er normeret til 41 børnehavebørn. Solskrænten er et lille hyggeligt træhus, i ren Pippi Langstrømpestil, fra 1947 med en tilbygning fra 1994 og en stor legeplads. Solskrænten Børnehus ligger lige ud til Langesøstien i Bolbro, som en lille oase tæt på Åløkkeskoven, atletikstadion, letbanen og forskellige offentlige legepladser, som flittigt bruges.
Børnehuset har børn i alderen 2,10 år til 6 år samt 8 ansatte og daglig pædagogisk leder. Vi er en del af Børneinstitution Bolbro-Højstrup, hvis motto lyder: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!”.
I Solskrænten ser vi vores arbejde gennem børnenes perspektiv. Det betyder, at alt det vi planlægger og gør, skal komme børnene til gode. Rammen for arbejdet er den pædagogiske læreplan, som sikrer, at vi systematisk arbejder med kvaliteten. Herudover bruger vi Pia Thomsens Sprogtrappe til at understøtte det pædagogiske personale i at identificere det enkelte barn og børnegruppens nærmeste sproglige udviklingszone og målrette den pædagogiske indsats og læringsmiljøet herefter. Vi tør kaste os ud i nye tiltag – prøvehandlinger er en del af vores hverdag.
Vi er optagede af at give børnene de bedste forudsætninger for at lykkes og trives. Vi ønsker at skabe sammenhæng mellem barnets hjem og vores børnehus, derfor vægter vi et tæt og konstruktivt forældresamarbejde højt. Vi stræber efter, at alle børn i vores børnehus, hver dag, går hjem med følelsen af, at de er gode til at gå i børnehave.
Om dig
Vores ønsker til dig:
- Du er optaget af legen og sætter dig selv i spil
- Du er i stand til at se barnets intentioner og være nysgerrig i samspillet
- Du ser værdien i at være et lille børnehus, hvor vi arbejder tæt sammen og tager ansvar for at bevare det gode arbejdsmiljø
- Du er selvstændig i dit arbejde og ønsker at udvikle din faglighed
- Du er engageret, mødestabil og fleksibel
- Du ser muligheder fremfor begrænsninger
- Du udstråler professionel varme og venlighed
- Det er et stort plus, hvis du har erfaring indenfor NEST eller sprogtrappen, men ikke et krav
Vi kan tilbyde
- Et børnehus, hvor kerneopgaven – børnene – altid har højeste prioritet
- Et børnehus, som vægter fagligheden højt og derfor prioriterer tid til refleksion og forberedelse
- En børnegruppe, som er fyldt med glade og legeparate børn, som er modtagelige for al den nærvær og alle de aktiviteter, som du kan byde ind med
- En åben og inkluderende kollegagruppe, som alle bidrager til et godt arbejdsmiljø og højt humør
- En engageret forældregruppe, som vi samarbejder tæt og professionelt med
- En ledelse, der bakker dig op og inviterer til samarbejde
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. april 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Ved interesse er du velkommen til at ringe eller skrive en mail til daglig pædagogisk leder Pia Maria Pedersen på 23 49 36 80 eller mail [email protected].
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 20. februar 2025. Vi afholder samtaler i starten af uge 9.
SØG STILLING
Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist:
20. februar 2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
01-04-2025
Kontaktperson i annoncen:
Pia Maria Pedersen
Tlf. nr. i annoncen:
23 49 36 80
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: