Få opslag som dette inden alle andre

Socialrådgivere til Renbæk Fængsel, Institution Sydvestjylland

Direktoratet for Kriminalforsorgen



Har du lyst til, gennem din socialfaglige viden og gode samarbejdsevner, at medvirke til at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet? Vil du være en del af et fængsel, hvor vi sammen har fokus på at skabe og udvikle en god og meningsfuld opgaveløsning, og hvor vi både er ambitiøse og resultatorienterede?

Så har du nu muligheden for at søge en tidsbegrænset stilling som socialrådgiver Renbæk Fængsel i Institution Sydvestjylland. Vi søger et antal selvstændige og ansvarsbevidste socialrådgivere med mulighed for tiltrædelse snarest muligt. Der er tale om fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer af midlertidig ansættelsesvarighed indtil 31. marts 2026.

Om stillingerne:
Som socialrådgiver vil du have din daglige gang i Renbæk Fængsels åbne og lukkede afdeling.

Du vil få din egen sagsstamme af klienter, samt varetagelse af opgaver i forbindelse med modtagelse af klienterne. I modtagelsen skal der indenfor 10 hverdage udarbejdes en afsoningsplan for klienterne. Afsoningsplanen beskriver overordnet, hvilket behov klienten har, og hvilke indsatser der skal prioriteres under afsoningen, så den enkelte understøttes til et kriminalitetsfrit liv efter endt afsoning. Afsoningsplanen tager afsæt i en LS/RNR screening. Alle socialrådgivere i kriminalforsorgen bliver certificeret til at varetage LS/RNR screeninger. Du vil sammen med fængslets øvrige socialrådgivere skulle sikre varetagelse af den sociale og kriminalforsorgsmæssige sagsbehandling omkring klienterne, hvilket sker i et tværfagligt samarbejde med en bred skare af forskellige faggrupper, så som værkmestre, fængselsbetjente, misbrugsbehandlere, lærere, sundhedsfagligt personale m.fl.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udarbejdelse af LS/RNR screeninger
  • Udarbejdelse af afsonings- og handleplaner på klienterne
  • At sikre opkvalificering af visitation til behandling, hvilket sker i tæt samarbejde med fængslets behandlingsafdeling
  • At samarbejde med øvrige faggrupper, såvel interne som eksterne, om den fælles opgave at bringe klienten sikkert videre til et liv uden kriminalitet
  • At fungere som socialfaglig sparringspartner i institutionens enheder
  • At sikre at der arbejdes målrettet med at leve op til kravene i sagsbehandlingen i samarbejde med socialrådgiverkollegaer, fængselsbetjente og andre faggrupper
  • At sikre dynamiske og hensigtsmæssige arbejdsgange i forhold til den daglige drift sammen med det øvrige personale
  • Kontaktpersonsarbejde for egen sagsstamme, hvor motiverende samtaler er væsentlige.

Hvem er du?
Vi forventer, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, men også evner at arbejde selvstændigt
  • Arbejder målrettet, og vægter høj faglighed med klienten i centrum
  • Har overblik og kan prioritere
  • Arbejder struktureret og systematisk i en travl hverdag
  • Er psykisk robust og handlekraftig
  • Har personlig autoritet

Certificering i LS/RNR vil være en fordel, men ellers tilbyder vi certificeringen umiddelbart efter ansættelsen.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og selvstændigt job.
  • Stor indflydelse på arbejdsfeltet og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag
  • En dynamisk arbejdsplads med humor, arbejdsglæde og meget varierende arbejdsopgaver
  • Gode kollegaer at sparre med.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for socialrådgivere i staten og er omfattet af aftale om ny løn.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Tjenestestedet er Institution Sydvestjylland, Renbæk Fængsel, Renbækvej 12, 6780 Skærbæk.

Stillingerne er på gennemsnitlig 37 timer om ugen. Stillingerne er med tiltrædelse snarest muligt, og er tidsbegrænsede til den 31. marts 2026.

Hvem er vi?
Institution Sydvestjylland består af enhederne Renbæk Fængsel med både åbne og lukkede fængselsafsnit samt Esbjerg Arrest. I alt er der ca. 260 indsatte/klienter tilknyttet institutionen, der varetages af ca. 130 medarbejdere.

Ansøgning:
Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 19. februar 2025.

Vi forventer at holde samtaler uge 8/9, 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dit i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser, samt indhente reference.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtale medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere oplysninger
om stillingerne kan fås ved henvendelse til Enhedschef Palle Justesen på telefonnummer 72 55 31 69.

Afdeling:

Lokation: Renbækvej 12, 6780 Skærbæk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Direktoratet for Kriminalforsorgen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Direktoratet for Kriminalforsorgen

Hovedkontor: Strandgade 100, 1401 København K

Vi driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2743881//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.