Junior SAP Autorisations konsulent til ABENA Data
Abena A/S
Er du nysgerrig på IT og finder det spændende at optimere og tænke sikkerhed ind i forretningsprocesser gennem anvendelse af SAP ERP?
Så er denne stilling som Junior Autorisationskonsulent i SAP ERP-afdelingen måske noget for dig!
Som Junior Autorisationskonsulent vil du sammen med dine kolleger i ABENA Data være ansvarlig for at planlægge og koordinere driften og udviklingen af koncernens Autorisationskoncept i SAP. Du bliver involveret i den daglige drift af SAP-systemerne og i ABENAs SAP projekt, udrulning af SAP S4 Hana, som foregår over de næste mange år. Du bliver en del af det Tekniske team, der består af både interne og eksterne ressourcer til at løse opgaverne. Her vil du få en bred snitflade fra dine faglige sparringspartnere i afdelingen til de forretningsenheder, der er afhængige af systemerne.
Din nye afdeling
Med reference til vores Solution Architect bliver du en del af en engageret ERP-afdeling bestående af 38+ kolleger. Afdelingen arbejder med ERP og WMS og er derfor en essentiel del af både IT- og koncernstrukturen, da logistik, produktion og salg alle fylder meget hos ABENA.
Du bliver en del af en velfungerende afdeling, hvor du vil opnå solid faglig sparring samt videreudvikling af dine kompetencer som ERP-konsulent. Hos ABENA møder du et uformelt miljø med positive og kompetente kolleger, som lægger vægt på ordentlighed. Vi går langt for at hjælpe hinanden og går højt op i, at medarbejdere på alle niveauer af organisationen kan tale sammen på lige fod. Du vil opleve en smidighed i organisationen, hvor ændringer og gode ideer meget let kan føres ud i praksis ift. andre større virksomheder.
Vi leder efter en nysgerrig og engageret profil, der:
- gerne har en uddannelsesmæssig baggrund inden for IT
- gerne har erhvervserfaring inden for HR, IT-support eller andet relevant
- har interesse for ERP-systemer og IT-sikkerhed og lyst til at specialisere sig i SAP
- er en teamplayer med gode kommunikationsevner
- behersker dansk og engelsk på et professionelt niveau
Hvis du har erfaring med SAP ERP, er det en fordel, men ikke et krav – vi lærer dig op i det og meget andet!
Du motiveres af at være en del af et fællesskab, hvor der er gode kolleger, et fleksibelt og dynamisk miljø og mulighed for at påvirke udviklingen af moderne, stabile og sikre løsninger.
Virksomheden tilbyder
Hos os bliver du en del af et familieejet internationalt virksomhedssetup, som både byder på komplekse udfordringer og spændende løsninger.
Vi tilbyder dig en grundig oplæring og uddannelse inden for SAP Autorisationer, samtidig med at du får en hverdag fyldt med udfordringer og plads til udvikling samt en spændende rolle, der giver dig både teknisk fordybelse og forretningsforståelse.
Du bliver en del af en koncern med en flad organisation, der er præget af en kombination af god onboarding, høj faglig sparring og selvstændighed i opgaveløsningen.
Har du et ønske om at få foden indenfor i SAP, er dette en fantastisk mulighed! Her vil du få både uddannelse, sidemandsoplæring og sparring fra de dygtige SAP-konsulenter, ABENA har i forvejen sammen med den praktiske erfaring, der gør det muligt for dig at udvikle dig.
Din primære arbejdsplads er vores hovedkontor i Aabenraa, men når man er godt på plads i rollen, tilbyder vi også, at man kan arbejde delvist fra vores lokation i Kolding samt mulighed for hjemmearbejdsdage.
Send os din ansøgning hurtigst muligt
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte SAP Solution Arkitekt Klaus Milton Jensen på telefon +45 5158 0500.
Afdeling: Egelund 35 6200 Aabenraa
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: