Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til børnehaven i Multiverset | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Pædagog til børnehaven i Multiverset
Når du kommer ind i husets hjerte i Multiverset, møder du glade børn, der er fordybet i aktiviteter sammen med personalet. Når du går ind på stuerne, er der masser af nærvær, børn og personale, der er fordybet i rollelege og spil. Går du videre ud på vores legeplads, ser du voksne, som er i gang med bevægelseslege sammen med en gruppe børn.
Kan du se dig her?
Er du pædagog, og vil du bidrage med at udvikle vores legemiljøer, så alle børn får mulighed for at være med? Vi har brug for en initiativrig kollega, der samtidig kan skabe struktur, omsorg og stabilitet. Vi er ikke optaget af, om du er nyuddannet eller har mange års erfaringer, vi ønsker os en kollega med lyst til at give vores børn en dag med fokus på trivsel, læring og udvikling.

I Multiverset arbejder vi med struktur og organisering igennem dagen. For at lykkes med vores kerneopgave arbejder vi med tydelige rammer og en klar struktur for hverdagen. Vores udviklingsplan har afsæt i legen og i relationsarbejde, så det skal du have lyst til at udvikle sammen med os.

Vores ønsker til dig
Du er selvfølgelig uddannet pædagog. Som vi allerede har skrevet, så har vi brug for dig, der er stærk i relationsarbejdet både til forældre og børn, der kan igangsætte lege, men også er optaget af at følge børnenes spor. Vi tilbyder en stilling på 37 timer om ugen, men med mulighed for færre timer, hvis det ønskes.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du får fagligt motiverede og engagerede kollegaer. Der er en god stemning i huset, og alle bakker om vores processer og beslutninger i huset. Vi er åbne og imødekommende over for nye kollegaer og personalegruppen er bredt sammensat af pædagoger, assistenten og medhjælpere, nogen der har været her lang tid, og nogen der har været her i kortere tid. Men vi har alle det samme fokus – det gode børneliv.

Om Multiverset
I Multiverset har vi tre vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og to basisgrupper, så både børn og voksne hos os er vant til forskellighed og arbejder med rummelighed og anerkendelse. I det pædagogiske arbejde bruger vi TOPI og handleplaner, som også er en del af opgaven. Vi hjælper dig, hvis du ikke tidligere har erfaringer med at arbejde med dette.

Vi gør brug af hinandens kompetencer og hjælper hinanden i hverdagen. Vi har omkring 110 skønne børn i huset. Vi er 30 dedikerede medarbejdere med meget forskellige sammensætning i både alder og erfaring, og vi har to ledere. Vi bruger vores nærmiljø, men vi er også tæt på metrostation og kan nemt komme rundt. Vi bor tæt på Amager Fælled og har derfor masser af muligheder for at inddrage naturen.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Carina Boye på 21 16 77 01.

Du er også meget velkommen til at komme forbi og få en uformel samtale og se vores hus, inden du søger.

Vi ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 21. februar 2025
Vi holder løbende samtaler.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2744137//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.