Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til lille, skøn børnehave i Hammel

Favrskov Kommune



Nærværende og fagligt velfunderet pædagog med stort legehjerte søges til Børnehuset Søndervang.

Vi har brug for flere pædagoger i vores børnehave, vi søger derfor en god faglig pædagog til vores skønne institution med tiltrædelse den 1. marts 2025 eller snarest mulig.

Børnehuset Søndervang er en lille, dejlig institution med en normering på 36 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn. Vi er beliggende centralt i Hammel med masser af gode muligheder i nærområdet, hvilket vi er glade for at gøre brug af i vores hverdag med børnene.

I dagligdagen lægger vi vægt på det gode børneliv, og at børnene bliver mødt inden for nærmeste udviklingszone. Det betyder bl.a., at vi har fokus på at skabe gode rammer for leg og læring, så børnene kan udvikle sig til robuste børn, der kan, vil og tør. Vi arbejder målrettet med gode læringsmiljøer, som understøttelse af vores pædagogiske arbejde. Vi går meget op i at skabe de bedste forudsætninger for fordybelse og uforstyrret tid med børnene, hvor de voksne er aktive medlegende.

Vores arbejde med børnene er desuden bundet op på et sundt og godt forældresamarbejde, da vi oplever, at vi skaber de bedste forudsætninger for børnenes sunde og naturlige udvikling, når vi samarbejder tæt med forældrene.

Pædagogisk tager vi udgangspunkt i RARRT, dette betyder bl.a., at vi har et ressourcesyn og lyser på det, der fungerer. Vi arbejder desuden i små grupper, hvilket vi oplever, giver os mulighed for at være nærværende og følge barnets spor. Vi prioriterer legen højt og øver os løbende på at blive endnu bedre til at lege. Vi har en ugentlig udedag, hvor vi er ude hele dagen og bl.a. sætter fokus på natur, udeliv og farlig leg. Her spiser vi også vores madpakker rundt om bålet.

Vi ønsker os en kollega, som

  • er uddannet pædagog
  • er fagligt dygtig, reflekterende, engageret og med interesse inden for målgruppen
  • er opmærksom på at understøtte og følge børnenes initiativer, og som i den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i børneperspektivet
  • elsker at lege og fordybe sig med børnene
  • er tydelig i organiseringen af praksis, så vi fortsat kan skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, læring og udvikling
  • er anerkendende og inkluderende i tilgangen til børn, forældre og kollegaer
  • tør sætte egen praksis på spil, og som kan reflektere over egen og kollegers pædagogiske praksis
  • kan arbejde selvstændigt i små grupper
  • kan planlægge og udføre aktiviteter målrettet vores børnegrupper og efterfølgende evaluere på den pædagogiske proces
  • er positiv af sind og har et godt humør
  • vil understøtte og være med til at videreudvikle vores pædagogiske læringsmiljøer
  • gerne må have kendskab til RARRT eller lignende pædagogisk metode. Dette er dog ikke et krav.

Som pædagog hos os, kan du forvente

  • gode fysiske rammer med mulighed for videreudvikling af læringsmiljøer både ude og inde
  • en struktureret hverdag, men hvor der også er plads til spontanitet og at følge børnenes idéer
  • en institution med plads til forskelligheder
  • et godt arbejdsmiljø med faglig sparring
  • gode muligheder for efteruddannelse, f.eks. RARRT
  • et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi gerne griner og laver sjov sammen
  • nærværende ledelse.

Børnehuset Søndervang er en del af område Hammel S/Ø, der består af syv andre institutioner. Vi har et godt samarbejde i vores område og holder bl.a. fælles oplæg, har fælles p-møder og fællespasning i højtider.

Vi ser frem til at høre, hvad du kan tilbyde i Søndervang, og forventer at holde samtaler den 20. februar 2025.

Er du interesseret i at vide mere om os eller evt. komme på besøg, inden du søger stillingen, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Maria Adler Lei på [email protected], mobil 21 30 05 81 eller områdeleder Brian Leth Hansen på [email protected], mobil 27 64 19 40.

Ansættelse efter gældende overenskomst.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Favrskov Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Favrskov Kommune

Hovedkontor: Skovvej 20, 8382 Hinnerup

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2744636//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.