Få opslag som dette inden alle andre

Museums- og oplevelsesformidlere til Vikingeborgen Trelleborg

Nationalmuseet



Har du lyst til at arbejde med at skabe gode oplevelser, formidling og undervisning på en spændende og anderledes måde? Er du frisk på at løse både pædagogiske og praktiske opgaver? Brænder du for gennem dialog at tage udgangspunkt i gæsternes verden, med en legende tilgang til læring og aktiviteter? Så er du måske den person, vi søger til Vikingeborgen Trelleborg?

Til sæsonen 2025 søger Vikingeborgen Trelleborg, der er en del af Nationalmuseet, 3 museums- og oplevelsesformidlere til at varetage om-og undervisning for undervisningsinstitutioner, grupper og familier, samt forestå vikingeaktiviteter i ferier og weekender for museets øvrige gæster.

Trelleborg ligger i et smukt naturområde og består af et museum, en ringborg fra sen vikingetid, et rekonstrueret langhus og en lille vikingelandsby. Formidlingen foregår i disse rammer.

Arbejdsområde
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Om-og undervisning af børn, unge, voksne og grupper med fokus på livet på den kongelige vikingeborg, Trelleborg- og vikingetidens historie
  • Aktiviteter i vikingelandsbyen, events og rundvisning for museets gæster
  • Præsentation af vikingetidens madlavning, handel, håndværk og krigerliv mv.
  • Praktiske opgaver i forbindelse med formidlingsarbejdet

Arbejdet vil hovedsagelig foregå udendørs og i vikingedragt.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du:

  • Er studerende enten på en lang videregående uddannelse, som arkæologi, historie, pædagogik eller lign. eller studerende på lærer- eller pædagoguddannelsen
  • Har lyst til at formidle og undervise med udgangspunkt i arkæologi og historie
  • Kan tale engelsk og gerne tysk
  • Er en begejstret, nærværende og levende fortæller
  • Er selvstændig og ansvarsbevidst
  • Er praktisk orienteret
  • Er fleksibel i forhold til mødetider

Vi tilbyder et aktivt museumsmiljø, et dynamisk formidlerteam og mulighed for at udvikle din historiske viden, samt kompetencer inden for undervisning og kommunikation.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er vikingeborgen Trelleborg, 6 km vest for Slagelse. Arbejdstiden er varierende, men typisk ca. 6 timer om ugen fordelt på 2 vagter. Du skal forvente flere timer i skoleferierne og under årets vikingefestival i uge 29. Arbejdstiden placeres på alle ugens dage, og du skal kunne arbejde mindst en weekend om måneden.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til Regulativ for museums- og oplevelsesformidlere af 14. januar 2022.

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en børneattest inden ansættelsen.

Ansættelsesperioden er fra den 24. marts 2025 til og med den 31. oktober 2025. Vi afholder uddannelsesdage den 24.-26. marts 2025, som du skal deltage i. Der vil desuden være løbende oplæring i de forskellige formidlingsforløb.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for at fremme ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, som sendes sammen med dokumentation for beståede eksaminer via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk. Den skal være museet i hænde senest mandag den 24. februar 2025.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte museumschef for Trelleborg Anne-Christine Larsen på tlf. 4120 6390 eller 4120 6393.

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Afdeling: Frederiksholms Kanal 12 1220 København K

Lokation: Slagelse, Trelleborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nationalmuseet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nationalmuseet

Hovedkontor: Ny Vestergade 10, 1471 København K

Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie. Det er Nationalmuseets ønske at gøre sine rige samlinger stadig mere tilgængelige, således at de danner et inspirerende udgangspunkt for forskning, undervisning, forståelse og tolkning af kulturhistorien.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2745001//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.