Sygeplejerske søges til koordinatorfunktion på Frydenholm plejecenter- dagvagt
Rudersdal Kommune
Hvis du er en sygeplejerske med interesse for ældreområdet og ser kvaliteten af borgernær sygepleje. Så er det dig vi søger som vores nye sygeplejerske med koordinatorfunktion.
Vi er et team med dedikerede medarbejdere med et stærkt fællesskab både fagligt og socialt. Vi søger en sygeplejerske som har lyst til at være en del af vores praksisfællesskab, med interesse for at arbejde med faglig ledelse, koordinering og udvikling, i en hverdag med tid til omsorg og sygepleje
Dine opgaver
Du vil være en fast del af vores team og du skal i varetage koordinatorfunktionen i tæt samarbejde med koordinator kollega.
Som koordinator kommer du til at bruge dit kliniske lederskab og kliniske beslutningstagen. Du er medansvarlig for den daglige planlægning og koordinering af pleje- og omsorgsopgaver, sygeplejefaglige indsatser og tværfaglige medarbejderressourcer.
Du skal være med til at skabe refleksion og fagligt sprog i hverdagen, samt ved tværfaglige beboerkonferencer og triage-møder.
Du skal være med til at sikre at dokumentationen er opdateret i forhold til borgerens tilstand, behandling, ønsker og behov.
Du skal være med til at skabe rammer for læring og være med til ”at vise vejen”, fx ved sidemandsoplæring, feedback og vejledning.
Du skal være med til, at udføre sundheds- og sygeplejefaglige opgaver hos den enkelte beboer – og herigennem være med til, at sikre den mest optimale og helhedsorienterede pleje og omsorg til den enkelte beboer. I hverdagen varetages plejen af mellem 0-2 beboere.
Du skal være med til at identificere og iværksætte tiltag der understøtter arbejdet med kerneopgaven, herunder at sikre borgernes trivsel.
Du skal være med til at varetage kompliceret sygepleje, i samarbejde med social og sundhedsassistenterne.
Du skal samarbejde mono og tværfagligt med vores terapeuter, sygeplejerske kollega og kvalitets sygeplejerske. Samt tæt samarbejde med pårørende.
Om dig
- Du er uddannet sygeplejerske og har interesse for ældreområdet og gerne erfaring herfra, men dette er ikke afgørende. Hvis du har interessen og lysten, kan du sagtens være nyuddannet.
- Du værdsætter et tværfagligt samarbejde og er i stand til at sætte borgerens behov i centrum set fra forskellige perspektiver.
- Du har pædagogiske kompetencer og gode kommunikative evner, og har lyst og mod på at deltage i helhedsorienteret pleje, hvor disse kompetencer kommer i spil.
- Du arbejder helhedsorienteret og ser borgerens familie som en betydningsfuld og vigtig samarbejdspartner.
- Du arbejder struktureret og systematisk
- Du er god til at se nye muligheder og er nysgerrig efter at lære nyt.
- Du må gerne være uddannet klinisk vejleder og/eller have interesse i at have studerende.
Hvad tilbyder vi?
Vi arbejder tværfagligt og vægter et positivt arbejdsmiljø højt, hvor vi kan udvikle os sammen og lære af hinanden.
Plejecentret er indrettet med moderne faciliteter og teknologi, som vi bruger i vores dagligdag.
Vi er optaget af medarbejderudvikling og har fokus på at skabe et meningsfuldt liv for beboerne, med udgangspunkt i deres ressourcer/ønsker og i leve-bo miljøtanken.
Vi har en nærværende og synlig ledelse, som ser muligheder frem for begrænsninger.
Vi er en fleksibel arbejdsplads der ”tør” udføre opgaverne ud fra beboerens behov. Det kræver høje kompetencer, men giver også frihed i arbejdet.
Vi vægter en høj faglig kvalitet hvorfor vi afholder triage-møder, beboerkonferencer, temauger og ekstern og intern undervisning.
Vi har et godt tværfagligt samarbejde med terapeuter, kvalitetssygeplejerske, akutteamet, samt plejehjemslægen.
Du vil blive en del af et engageret og positivt indstillet tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere Et team, hvor vi mener at tværfaglighed er en forudsætning for, at vi kan løse kerneopgaven bedst muligt ud fra et helhedsorienteret perspektiv.
Vi vægter humor højt, og elsker at grine med hinanden og sammen med beboerne.
Vi sikrer en grundig introduktion, så du oplever dig klædt på til at varetage dine arbejdsområder.
Hvem er vi?
På vores afdeling bor her 23 borgere med forskellige problemstillinger, alt fra borgere med demens til borgere med komplekse somatiske problemstillinger.
Vores samlede center består af Frydenholm med 59 plejeboliger samt bofællesskabet Æblehaven med 24 skærmede boliger til borgere med demens, samt Dagcenter Frydenholm og Dagcenter Skovvang, som er tilbud til hjemmeboende, også borgere med demens. Vi lægger vægt på at sikre meningsfulde aktiviteter og samvær i hverdagen, gennem tæt tværfagligt samarbejde og afprøvning af nye tiltag ud fra borgernes behov og ønsker. Derudover arbejder vi med fokus på tæt pårørendesamarbejde og gode overgange på tværs. Vi er beliggende på Kongevejen i Holte, i naturskønne omgivelser og med gode forbindelser til offentlig transport og parkeringskælder.
Se mere på afdelingens hjemmeside: https://www.rudersdal.dk/aeblehaven eller på: https://www.rudersdal.dk/plejecenter-frydenholm
Du kan møde os her: https://media.videotool.dk/?vn=441_2023091511482849672319099032 eller finde os på instagram: frydenholm_plejecenter_i_holte
Som sygeplejerske hos os, skal du kunne se dig selv i Rudersdal Kommunes strategi om at ”vi lykkes kun i fællesskab”, som bygger på 5 stærke værdier:
#1 – Vi har et stærkt borgerblik
#2 – Vi har fælles mål og ansvar
#3 – Vi arbejder sammen på tværs
#4 – Vi bygger vores organisation på tillid
#5 – Vi er ambitiøse og har mod på at prøve noget nyt
Praktiske oplysninger
Ugentlig arbejdstid 37 timer med mulighed for færre timer hvis dette ønskes, dagvagt og arbejde hver 3 weekend. Samt hverdagsfri i forbindelse med weekendarbejde.
Løn i henhold til overenskomst og kvalifikationer.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1.4.2025
Hvis du vil besøge os eller høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sabrina Zwicki 4611 2271 eller [email protected]
Ansøgning og samtaler
Ansøgningsfrist d. 9.3.2025.
Samtaler holdes løbene.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Sabrina Bokvist Zwicki
afdelingsleder
[email protected]
Tlf.: 72682271
Ansøgningsfrist:
9. marts 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: