Få opslag som dette inden alle andre

Matematiklærer og HDS-lærer til Rådmandsgades Skole | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Matematiklærer og HDS-lærer til Rådmandsgades Skole
Vi søger to knivskarpe, dygtige didaktikere på Rådmandsgades Skole.

Vi søger to lærere til vores indskoling 1.-5. klasse, der vil undervise i matematik og HDS.

Matematiklærerstillingen
Du kommer til at arbejde med og i et team af dygtige erfarne lærere på 4. årgang, hvor du har matematik i alle tre klasser, derudover er der noget idræt og andre mindre opgaver.

HDS-lærerstillingen
Du vil være en gennemgående figur i vores HDS-lokaler. Med et skema primært med HDS vil det være dit domæne sammen med alle de lærere, du er makker med omkring mange klasser. Det er en stilling, hvor du nyder at være primusmotor og møde mange klasser hver uge, som du alle vil give gode oplevelser.

Om Rådmandsgades Skole
Vi er en folkeskole beliggende i Københavns Kommune i område Nørrebro-Bispebjerg. Vi er mangfoldige både i elevsammensætningen og i lærerstaben. Mangfoldigheden er afsættet for de lærende fællesskaber, der sætter rammen for elevernes læring, dannelse og udvikling.

Vi er en skole beliggende på to matrikler med godt 800 aktive elever fordelt på 0.-9. klasse samt to modtagelseshold.

Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelsen og ledelsen samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling. På Rådmandsgades Skole er vi ambitiøse på folkeskolens vegne. Vi er en skole, der ligger vægt på stærke fællesskaber og anerkender betydningen af, at læring foregår i relationer.

Vi arbejder i årgangsfællesskaber via tæt teamsamarbejde både i årgangsteams og fagteams. Det gør vi for at styrke de sociale og faglige fællesskaber på tværs af klasser.

Vi har et godt og stærkt samarbejde i lærerstaben. Personalet er kendetegnet ved høj faglighed, stort engagement og viljen til at se alle børns potentiale. Vi har en hverdag med mange glæder og udfordringer, som løses af en robust og stabil medarbejdergruppe i et godt psykisk arbejdsmiljø.

Som lærer på skolen vil du være en naturlig og aktiv del af udviklingen, hvor vi sammen er nysgerrige på elevernes sociale og faglige progression, og hvordan vi kan udvikle undervisningen, så alle lærer så meget som muligt.

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet eller i gang med uddannelsen
  • er udviklingsorienteret og sætter din faglighed højt
  • har en inkluderende og anerkendende tilgang til eleverne
  • kan håndtere en bredt sammensat elevgruppe
  • ser teamsamarbejdet og den fælles forberedelse som det naturlige omdrejningspunkt i arbejdet

Vi tilbyder til gengæld

  • et spændende job
  • gode og engagerede kollegaer
  • en støttende ledelse
  • en flok glade og livlige elever

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentligt. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved eventuel ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt tages referencer.

Vi ønsker opstart snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om vores skole, kan du klikke dig ind på vores hjemmeside eller ringe til souschef Inemette Frandsen på 24 79 42 13 eller skoleleder Martin Wåhlin på 33 66 40 22.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte eksamensbevis og evt. referencer.

Søg via linket senest torsdag den 20. februar 2025
Vi afholder samtaler løbende.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2745216//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.