Pædagog
Marjatta
Marjatta Skolehjemmet søger pædagog til børnegruppen Bøgen
Er du en engageret pædagog med et hjerte der banker varmt for børn med udviklingshæmning? Så er det lige sådan én som dig vi søger!
Bøgen er en døgngruppe fordelt med 2 børn/unge mennesker i Lille Bøgen, 7 børn/unge mennesker i Store Bøgen og 2 børn/unge mennesker i Micro Bøgen. Børnene og de unge mennesker er i alderen fra 7 til 16 år. De har alle hver især forskellige udfordringer, forskellige ressourcer og deraf forskellige behov og brug for støtte. Som medarbejder er du tilknyttet begge grupper og bliver samtidig en del af en stor personalegruppe. Børnegruppen Bøgen er en af tre børnegrupper på Marjatta Skolehjemmet.
Som pædagog i Bøgen, har du børnenes og de unge menneskers trivsel, behov og velbefindende som førsteprioritet. Du bidrager aktivt til at skabe gode relationer til andre mennesker, og du tror på den gode intention bag andres handlinger. Du er god til at skabe trygheden og rytmen, som er rammen omkring det enkelte menneskes behov og dagsform.
Vi tilbyder:
- En struktureret og rytmisk hverdag med humor, omsorg og praktiske gøremål
- En arbejdsplads hvor du bliver mødt af glade og forventningsfulde beboere, som ønsker dit nærvær/samvær, men som også kan blive udfordret af de krav og rammer der sættes
- En imødekommende, dedikeret, glad og arbejdsom personalegruppe, hvor vi har fokus på det gode arbejdsmiljø
- En mærkbar og nærværende kollegagruppe, med den supervision og sparring du har brug for
Personlige kompetencer:
- Du er uddannet pædagog og gerne med kendskab til steinerpædagogik, eller lyst til videreuddannelse/opkvalificering
- Du er vant til at arbejde med mennesker med tilknytningsforstyrrelser
- Du evner at formulere dig på skrift, og er vant til at dokumentere den faglige indsats
- Du er en holdspiller, nysgerrig, lyttende og møder børnene/de unge og forældrene, der hvor de er, med det udgangspunkt, at ethvert menneske har en sund kerne
- Du tager fat i det daglige arbejde som også er rengøring, dokumentation mm.
- Du evner at sætte dig i beboernes og de pårørerndes sted samt handle menneskeligt, etisk og fagligt velovervejet
- Du er mødestabil, fleksibel omkring mødetider og har ikke problemer med sene arbejdstider, nattevagter og weekendvagter
- Du er fagligt reflekterende og optaget af at spille andre gode
- Du har kørekort
Tiltrædelselse: 1. april 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er på ca. 32 timer eller efter aftale, og lønnen er efter gældende overenskomst og de lokale forhåndsaftaler.
Ansøgningsprocedure: Ansøgning med CV uploades via vores hjemmeside ”Ledige Stillinger" og være os i hænde senest onsdag d. 19. februar 2025. Samtaler vil finde sted i uge 13.
Yderligere oplysninger: I tilfælde af uddybende spørgsmål i forbindelse med ansøgningen er du velkommen til at kontakte gruppeleder Anne Katrine Schmidt Hansen på mail [email protected]
Det skal oplyses at der indhentes relevant straffe-/børneattest ved ansættelse.
Bemærk at Marjatta er en røg-/tobaksfri arbejdsplads.
Læs mere om Marjatta på vores hjemmeside www.marjatta.dk
Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. Marjatta bygger sit virke på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta huser 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere, der på en kærlig måde kan understøtte hver enkelt borgers trivsel og udvikling samt fremme hans/hendes livskvalitet.
Job location:
Tappernøje
Ansøgningsfrist:
19. februar 2025
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Anne Katrine Schmidt Hansen
Gruppeleder
56517846
20546776
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: