Vi søger en IT-sikkerhedskonsulent i Esbjerg
Det Faglige Hus
Har du solid viden om it-sikkerhed, og vil du være med til at beskytte og videreudvikle vores digitale løsninger, så sikkerhed altid er en naturlig del af processen? Så er du måske den IT-sikkerhedskonsulent, vi søger i Det Faglige Hus. Du får en vigtig rolle i IT, hvor du refererer direkte til IT-chefen og arbejder tæt sammen med dedikerede kolleger i hele organisationen.
Om jobbet
I rollen som IT-sikkerhedskonsulent får du et todelt ansvar, hvor du skal håndtere den daglige, operationelle sikkerhed, men også medvirke til at fastlægge den langsigtede strategi. Dette indebærer både tæt samarbejde med vores IT-projektledere, udviklere og eksterne leverandører samt en løbende indsats for at overholde relevante standarder og lovkrav. Din indsats er afgørende for, at vi fastholder et højt sikkerhedsniveau, samtidig med at vi kan videreudvikle vores digitale platforme. I IT er vi lige nu 29 medarbejdere fordelt i 4 teams (Digitalisering, Drift, Udvikling og Modulus-Applikations support). Der er et godt samarbejde mellem de forskellige teams.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- drive og opdatere it-sikkerhedspolitikker og procedurer samt sikre, at de bliver efterlevet og løbende forbedret.
- håndtere sikkerhedshændelser, herunder sårbarhedsscanninger, penetrationstests og incident response.
- deltage aktivt i it-projekter for at sikre korrekt sikkerhed fra start i nye systemer og løsninger.
- overvåge og løbende rapportere til ledelsen om virksomhedens indsats ift. it-sikkerhed og databeskyttelse.
- facilitere og optimere brugen af GRC-systemet, herunder sikre dokumentation, vejledninger og opgavefordeling.
- gennemføre risiko- og konsekvensvurderinger, kvalitetssikre og føre kontrol med databehandlere.
Vi forventer, at du:
- har erfaring med it-sikkerhed og en stærk teknisk forståelse.
- er struktureret og vedholdende, så du sikrer, at sikkerhedspolitikker og -procedurer bliver efterlevet og videreudviklet.
- gerne har kendskab til relevante rammeværktøjer (CIS18, GDPR, ISO 27001, NIS2).
- er en stærk formidler, der kan kommunikere it-sikkerhed på alle niveauer i organisationen.
Vi tilbyder dig:
- en central rolle med stor indflydelse på vores samlede it-sikkerhedsstrategi og -indsats.
- et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, og hvor der er kort vej til beslutninger.
- mulighed for løbende efteruddannelse, faglige konferencer og kurser inden for it-sikkerhed.
- moderne tekniske rammer, så du kan arbejde effektivt og udvikle dig fagligt.
Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge
Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften.
Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn, der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 6 faste fridage, betalte pauser, 2% fritvalgsordning og 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.
Du kommer til at have arbejdsplads på et af vores kontorer i Esbjerg. Det er et krav, at du bor i eller omkring Esbjerg eller har planer om at flytte hertil.
Din ansøgning
Du skal sende din ansøgning direkte via vores ansøgningsformular senest den 17. marts 2025. Vi forventer at holde samtaler den 25. marts 2025 og ønsker, at du skal starte i jobbet så snart som muligt, men forventeligt den 1. maj 2025.
Mere info
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte it-chef Morten Sandholdt Nielsen på tlf. 7912 8118.
Om Det Faglige Hus
Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 236.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 240.000 tilfredse medlemmer i 2026.
Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 420 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.
Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Morten Sandholdt Nielsen
Tlf.: 79128118
Ansøgningsfrist:
17. marts 2025
Ansættelse:
1. maj
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: