PÆDAGOG / PÆDAGOGISK ASSISTENT TIL DALBY SKOLES GLO
Kolding Kommune
Dalby Skoles SFO søger to pædagoger eller pædagogiske assistenter på 37 timer ugentligt til vores GLO (Glidende Overgang) i perioden tirsdag den 1. april 2025 til fredag den 27. juni 2025.
Som vores nye pædagog eller pædagogiske assistent skal du indgå i teamet omkring vores GLO, samt ind indgå i vores SFO om eftermiddagen.
GLO er betegnelsen for vores nye tyvstartere, der starter i 0. klasse til august 2025. I år starter 73 nye tyvstartere.
Dalby skole er en 2-3-sporet skole med ca. 600 elever. Hvoraf ca. 250 elever er indmeldt i SFO’en. Fra 1. april når GLO starter vil vi være 325 elever i SFO’en
Du kommer til at indgå i et team med dygtige og engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at give alle børn et godt pædagogisk tilbud og en god start på Dalby Skole. Vi er ambitiøse, prøver gerne nye ideer af og har en anerkendende tilgang til børnene i vores pædagogiske praksis. Vi arbejder struktureret i hverdagen og tilpasser vores aktiviteter til de behov, vi ser, børnene har.
Som person skal du være ansvarsbevidst, struktureret, selvstændig og som noget af det vigtigste, have overskud til at se det positive i hverdagen, samt at kunne møde andre med et smil – også når vi har travlt.
Vi forventer, at du som uddannet pædagog eller pædagogisk assistent kan og vil tage ansvar og initiativ, kan kommunikere med såvel børn, forældre og kollegaer på en anerkendende og professionel måde og kan samarbejde i team.
Du skal være rummelig, tydelig, tålmodig og robust. Og have øje for det enkelte barns resurser og udviklingsmuligheder.
Løn - og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Yderligere oplysninger: kan fås hos SFO leder Leon Jensen. Tlf.: 23 84 82 09 eller mail: [email protected]
Ansøgningsfrist:
Mandag den 17.03.2025 kl. 09.00.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i løbet af onsdag + torsdag i uge 12
Afdeling: Dalbyvej 97 6000 Kolding
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: