TALSTÆRK ØKONOM TIL AT STYRKE PRODUKTIONEN I DANSK LANDBRUG
SEGES Innovation P/S
Få en central rolle i udvikling, optimering og omstilling af de danske landbrugsvirksomheder inden for grise eller kvæg – bliv én af to nye økonomer i innovationshuset SEGES Innovation.
Pling… Ugens vigtigste SMS popper op på landmandens telefon. Øverst på skærmen står den beregnede notering på smågrise. Bag tallet i SMS’en ligger komplekse beregninger og en god interessenthåndtering, som du står bag.
SMS’en hver torsdag kl. 14 er et eksempel på én af de arbejdsopgaver, du kan få som en af vores to nye økonomer. Fælles for opgaverne er, at de har stor og konkret sammenhæng med produktionsøkonomien i den enkelte landbrugsvirksomhed.
I Innovationshuset SEGES Innovation søger vi to økonomer, der får ansvaret for at analysere og vurdere driftsøkonomien inden for henholdsvis grise- og kvægproduktion.
Beregninger, der gør en forskel
Rammer for produktionen, som gives af fx Den Grønne Trepart og øgede klimakrav til dansk landbrug, gør det endnu vigtigere, at der sættes økonomi på de mange og store beslutninger ude hos landmanden. Vellykkede ændringer og optimeringer i driften forudsætter valide analyser, grundige prognoser og skarpe økonomiske værktøjer. Alt det laver vi i SEGES Innovation, og som en af vores økonomer får du en førende position i udarbejdelsen af disse produkter.
Du får mulighed for at:
- Lave beregninger, analyser, modeller og værktøjer, der bruges flittigt af landbrugets rådgivere og producenter
- Gøre en reel forskel for dansk grise- eller kvægproduktion
- Fordybe dig fagligt og udvikle nye analyser og værktøjer
- Arbejde sammen med førende eksperter i dansk landbrug inden for innovation, produktion og drift
Giv tallene liv i virkeligheden
Det er afgørende, at dit arbejde tilføjer reel værdi til erhvervet. Vigtigt for os er det at lave de korrekte beregninger– men det er lige så vigtigt, at beregningerne og deres konklusioner kommer ud til rådgivere og landmænd.
Derfor vil vi vægte højt, at du:
- Er engageret og brænder for at optimere driften og udviklingen i dansk landbrug
- Har stærke analytiske evner, gode Excel-kundskaber og kan arbejde selvstændigt med relevante datasæt
- Trives i at stå frem og præsentere dine resultater og anbefalinger
- Har indsigt i produktionsprocesserne inden for grise- eller kvægproduktion
- Har en relevant akademisk uddannelse inden for økonomi, fx cand.oecon.agro., cand.oecon., cand.scient.oecon. el.lign.
I SEGES Innovation bliver du en del af afdelingen Økonomi & Ledelse, hvor 15 kollegaer tager godt imod dig. De har vidt forskellige baggrunde og erfaring
og arbejder alle hver dag for at give landmanden viden og værktøjer til at kunne drive sin virksomhed bedst muligt.
Skal du være personen, der står bag landmandens vigtigste SMS? Eller én af de mange andre spændende opgaver som økonom i SEGES Innovation? Vi glæder os til at høre fra dig!
Det praktiske
Ansættelse snarest muligt, og vi behandler ansøgningerne løbende. Sidste frist er 3. marts 2025.
Angiv gerne i din ansøgning, hvis du søger specifikt inden for enten gris eller kvæg.
Din leder vil blive Stine Hjarnø Jørgensen, der er afdelingschef for Ledelse & Økonomi i SEGES Innovation. Hun kan kontaktes for yderligere information om stillingerne på [email protected] eller 29367069.
Det fysiske arbejdssted vil være i enten Agro Food Park, Skejby eller Kobberhuset, København.
Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.
Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.
Lokation:
København V eller Skejby
Ansøgningsfrist:
3. marts 2025 Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Stine Hjarnø Jørgensen
Afdelingschef
29367069
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: