Få opslag som dette inden alle andre

Skoleleder til Tjørnegårdskolen i Roskilde Kommune

Roskilde Kommune



Vil du stå i spidsen for en skole, der lægger energi i udvikling og arbejder på at blive det attraktive førstevalg i skoledistriktet? Så er du måske den, vi leder efter til Tjørnegårdskolen.

Som skoleleder har du en vigtig plads i kommunens ambitiøse mål om at skabe stærke fællesskaber for alle børn og unge. Du skal være god til at skabe et stærkt ledelsesteam og lykkes med at udvikle mennesker og resultater på skolen.

Det er en skole i et lokalområde, der ser frem til en skoleleder, der vil være synlig og samarbejde om skolens fortsatte udvikling.

Ud over de lokale kræfter, der skal medvirke til skolens udvikling, er du også med på et hold inden for rammerne af Roskilde Kommunes skolevæsen og er hermed en del af noget større.

De fire væsentligste indsatsområder for Tjørnegårdskolens kommende skoleleder er:

Understøtte udviklingen i ledelsesteamet
Den vigtigste opgave på kortere sigt er at onboarde og lede ledelsesteamet og sikre, at det professionelle ledelsesfællesskab på Tjørnegårdskolen etableres og stabiliseres. Ledelsesteamet vil have behov for sammen med personale, elever og bestyrelse at styrke retningen for skolens udvikling. I teamet skal der arbejdes med at skabe klarhed over afdelingsledernes fælles ansvar og hver enkeltes ansvar, roller og opgaver.

En attraktiv skole i et mangfoldigt skoledistrikt
Tjørnegårdskolen er placeret i et mangfoldigt område af Roskilde. Skolen er mange familiers førstevalg, når der skal vælges skole. I de senere år er skolen ikke i tilstrækkelig grad lykkes med at være attraktiv for alle børn og familie på mellemtrin og i udskoling. Det betyder, at for mange elever ”siver” til andre skoler.

Der forestår en længerevarende indsats med at sikre, at Tjørnegårdskolen igen opleves som meget attraktiv i forhold til at bygge videre på elevernes eksisterende relationer og kammeratskaber, gode faglige resultater, nærhed til andre uddannelsesinstitutioner m.m.

Fokusere skolens opmærksomhed på børnenes læring og trivsel
Tjørnegårdskolen har et godt udgangspunkt for, at eleverne kan trives, udvikle sig, dannes og lære. Der er behov for, at potentialet udvikles endnu mere sammen med skolens dygtige medarbejdere. Dette forudsætter bl.a. en styrkelse af almenundervisningen, så den i højere grad kan inkludere mangfoldigheden i elevgruppen. Derudover er det vigtigt at styrke de professionelle arbejdsfællesskaber på skolen.

Strategisk ledelse og styring
Skolederen skal løfte en stor opgave i forhold til at sikre den overordnede styring af økonomi, menneskelige ressourcer og kvalitet i skolens læringsmiljøer. Dette i et krydsfelt af statslige krav, kommunale krav og forventninger og helt lokale behov og ønsker. Skolelederen skal have et særligt fokus på skolens samlede sociale kapital herunder nødvendige initiativer over for en styrkelse af trivsel og tilstedeværelse for børn og personale.

Personen
Erfaringer

  • Du har vist, at du kan sætte retning for en folkeskole, og forankre og skabe følgeskab
  • Du har haft succes med at forbedre en skoles resultater, både de faglige og skolens evne til at fastholde skoledistriktets ældre elever
  • Du kan fremvise tydelige resultater med at skabe ledelsesteams
  • Du har erfaringer med at skabe sammenhænge mellem specialiserede undervisningstilbud og almen-undervisningen
  • Du har erfaringer med at placere skolen som en stærk aktør i skoledistriktet
  • Du har ledet processer, der har fremmet arbejdsglæde og trivsel i din organisation

Kvalifikationer

  • Du har stærke kompetencer inden for styring og har et skarpt og hurtigt blik for betydningen af de mange forhold omkring en skole, der kan have økonomiske konsekvenser
  • Du kan lede gennem ledere og yde sparring, motivere og understøtte afdelingslederne situationsbestemt og konstruktivt
  • Du er dygtig til at lede implementering af beslutninger og prioriteringer gennem meningsfulde oversættelser
  • Du er i stand til at udvikle gode relationer mellem egen organisation og forældre, lokalsamfund, forvaltning, politikere samt andre samarbejdspartnere på børne- og ungeområdet

Personlige kompetencer

  • Du sikrer, at der er sammenhæng mellem ledelsens udmeldinger, og det der handles på
  • Du er robust og rummelig, du kan skabe ro, samtidig med at du fastholder dit lederskab
  • Dit børnesyn understøtter den bevægelse som Tjørnegårdskolen og Roskilde Kommune er i gang med, styrkelsen af de almene fællesskaber, så de bidrager til alles læring og trivsel
  • Du motiveres af at arbejde sammen med ledelsesteam og personale om at udvikle oplevelsesrige læringsformer
  • Du kan ikke lade være med at prioritere at være sammen med eleverne, medarbejderne, ledelseskollegaerne og de forældre, der har deres gang på skolen

En god onboardingproces har stor betydning for, at skolelederen hurtigt kan komme til at fungere i sin lederrolle. Som nyansat skoleleder får du en grundig introduktion til Skole- og Klubområdet og til Roskilde Kommune som arbejdsplads – og du vil blive inviteret til 1:1-samtaler med skolechefen, hvor der sparres på opgaver, dilemmaer o. lign.

Her kan du læse den uddybende stillingsprofil, med flere relevante informationer om stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Ansættelsen sker på kontraktvilkår og i henhold til de aftaler, der er med den faglige organisation på området
  • Den samlede lønsammensætning er afhængig af erfaring og kvalifikationer
  • Forventet tiltrædelse er d. 1. maj 2025

Yderligere information

På hjemmesiden kan du finde information om Roskilde Kommunes Børn og Ungepolitik samt kommunens ledelsesgrundlag.

Proces
Spørgsmål til profil eller nærmere uddybning kan fås ved henvendelse til

konst. skolechef Jon Lissner på 3084 1135 eller rekrutteringskonsulent Cristian Lima, HR7 Erhvervspsykologi på 2212 1755.

Ønsker du at søge stillingen, bedes ansøgning og CV sendes gennem Roskilde Kommunes hjemmeside, senest den 5. marts 2025 kl. 23.59.

I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet straffe- og børneattest.

Vigtige datoer i ansættelsesforløbet:

  • Første interview gennemføres den 14. marts 2025 fra kl. 13.00.
  • Ønsker ansættelsesudvalget at fortsætte processen med kandidaten, gennemføres et testforløb med profil-test og omtankeprøve, samt validerende interview hos HR7 Erhvervspsykologi d. 18. marts 2025.
  • Andet interview gennemføres den d. 24. marts 2025 fra kl. 14.00.

Afdeling: Hyrdehøj 3 4000 Roskilde

Lokation: Tjørnegårdskolen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Hovedkontor: Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2746079//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.