Erhvervskonsulent til vores Erhvervscenter i Århus
Købstædernes Forsikring
Kan du lide at give god rådgivning, og har du fokus på at finde den helt rigtige løsning, der imødekommer vores mindre erhvervskunders behov, så er det måske dig, vi søger til vores nye Erhvervscenter. Vi søger en erhvervskonsulent i Købstædernes Forsikring, der skal arbejde med nysalg og opsalg til mindre erhvervskunder og servicering af egen portefølje.
Hos os vil du både skulle arbejde ud fra en eksisterende portefølje, som overdrages til dig, og samtidig vil du skulle jagte relevante emner. En stor del af dine kundeemner kommer som reference fra dine eksisterende kunder, og du skal være motiveret til at bidrage til vores vækst.
Du vil blive en del af et fagligt dygtigt team, hvor vi løber stærkt og skal have noget fra hånden. Vi har forskellige opgaver, men prioriterer at sparre med hinanden, og vi giver gerne en hjælpende hånd med, når der er behov for det.
Hvad forventer vi af dig:
- Du har erfaring indenfor forsikring, og er uddannet på privat og erhverv
- Du er resultatorienteret
- Du er god til at booke egne møder
- Du er struktureret og god til at følge op på dine tilbud
- Du er en holdspiller
- Du begår dig let i relevante IT-værktøjer på brugerniveau.
Vi tilbyder dig:
- At blive del af en virksomhed med en tydelig vækst agenda
- En hverdag hvor du selv er med til at planlægge dine opgaver
- Koncepter, der sikrer attraktive erhvervsprodukter
- Løbende faglig og personlig udvikling bl.a. ved Købstædernes Akademi og FOAK
- En attraktiv fast løn og pensionsordning samt en performance-baseret bonusordning uden loft.
Om os
Du vil blive en del af Danmarks ældste forsikringsselskab, hvor kunden er i fokus i alt, hvad vi gør. Vi har en innovativ kultur og engagerede og dedikerede kolleger, hvor hjælpsomhed og menneskelighed er en tydelig del af vores hverdag. Vi har en uformel omgangstone, og humor er en vigtig medspiller i dagligdagen. Vi er tro imod vores værdiord: Engagement, Nærvær og handlekraft. Købstædernes Forsikring har en flad organisationsstruktur og korte beslutningsveje og vil være dobbelt så store i 2027. Vil du med på den rejse?
Har du spørgsmål til jobbet?
Du er velkommen til at kontakte chef for vores erhvervscenter Jeanett Magill Madsen på 30733411 eller skrive til [email protected].
Stillingen er med tiltrædelse d. 1. april 2025, og dit arbejdssted vil blive på vores kontor i Århus Nord. Der bliver løbende afholdt samtaler, så søg hellere i dag end i morgen og senest d. 21.02.2024.
Købstædernes Forsikring - altid her for dig
Købstædernes Forsikring er der, når kunderne har brug for os. Det har vi været i over 260 år og frem til i dag, hvor vi er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber.
Vi har hjulpet mennesker og virksomheder videre efter en skade mange gange. Og vores lange erfaring er en fordel for vores partnere og kunder.
Med erfaring kommer en bedre forståelse af, hvordan vi forklarer det komplekse på en måde, der er letforståelig. Erfaring gør os bedre til at forstå og dække kundernes unikke behov. Og erfaring hjælper os til at forudse og forebygge de udfordringer, vores kunder kan støde på.
Vores drivkraft er at være ligetil. Lige til at få fat i. Lige til at forstå. Lige til at stole på.
Vi er der for at give vores kunder færre bekymringer og mere tryghed i dag og i fremtiden.
Søg stilling
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: