Trivselsmedarbejder til Toftlund Distriktsskole
Tønder Kommune
Man skal trives for at lære og lære for at trives. Vi ved, at en trivselsmedarbejder kan bidrage til begge dele, og derfor ønsker vi os én mere i distriktet.
Vi søger en trivselsmedarbejder, der kan bringe trivselsorienterede indsatser, materialer og tilbud i spil i afdelinger, teams og ved enkelte elever, hvor det er relevant. Det gælder både i forhold til forebyggende og indgribende indsatser. Behovet kan være affødt af den data, vi indsamler i vores forskellige trivselsundersøgelser.
Vi søger dig, der
- har en uddannelse som lærer eller pædagog
- er helt enig i vores elevsyn – læs mere om vores elevsyn
- er vant til at arbejde i teams
- er tydelig i dine forventninger til eleven, dine kolleger og de resultater, der opnås i samarbejde med eleven og teamet
- er disciplineret omkring dokumentation af dit arbejde.
Som vores kommende trivselsmedarbejder forstår du at tage ansvar og bruge dit faglige fundament godt og reflekteret. Når du møder elever, kollegaer og forældre kan de mærke, at du er en voksen, der vil eleven og den gode relation. Det er samtidig vigtigt, at de forstår, at de krav du stiller er rimelige og bygger på data.
Du vil løbende skulle deltage i møder med de forskellige teams, hvor du forhåbentlig vil byde godt ind med dine meninger om fx pædagogisk klasseledelse, didaktiske overvejelser ift. elevgruppen og trivselsfremmende indsatser.
Distriktet består af Toftlund Skole, Agerskov Skole og specialafdelingen Høllevang, og udgør det nordlige skoledistrikt i Tønder Kommune. Der er godt 540 børn i distriktet, og der er SFO på alle tre matrikler.
Hvis du vil vide mere om skolen, kan du ringe til distriktsskoleleder Pernille Paaby, tlf. 74 92 99 70.
Stillingen er fuld tid, og vi forventer, at du kan starte den 1. april eller snarest herefter. Løn efter gældende overenskomst og personlige kvalifikationer.
Ansøgningsfristen er den 27. februar 2025. Vi forventer at have afholdt ansættelsessamtaler i uge 10.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
Afdeling: Toftlund Skole
Ansøgningsfrist: 27 February 2025
Placering: Nyboder 25, 6520 Toftlund
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: