Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til vedvarende energi- og varmeprojekter

Tønder Kommune



I Tønder Kommune vil vi gerne gøre vores for den grønne omstilling, både i det lokale og i den store skala. Vil du være med i knudepunktet for planlægningen af store vedvarende energiprojekter og have en vigtig rolle i udviklingen af vores fjernvarme? Så er det lige dig, vi mangler!
Vi søger en projektleder til afdelingen Klima, Natur- og Arealudvikling, der ud over projektledelse af vedvarende energiprojekter (VE-projekter) skal arbejde med kommunens varmeplanlægning.

Som projektleder i Team VE får du ansvaret for varmeplanlægningen i Tønder Kommune, herunder projektforslag. Ud over at være myndighed for varmeforsyningsloven skal du agere sparringspartner for de ni fjernvarmeværker og interessenter, og igennem samarbejdet sikre en udbredelse af den kollektive varmeforsyning. En af opgaverne er udfasningen af naturgas til boligopvarmning, hvor løsningerne skal findes i fællesskab med borgere og lokalsamfund.

Du vil samtidig komme til at arbejde med styringen af den igangværende sagsbehandling af 20 VE-projekter og kommende projekter. Som ansvarlig for fremdriften af projekterne vil du blive bindeled imellem projektudviklere, rådgivere, borgere, interesseorganisationer samt kommunens egne fagligheder og organisation.

Den grønne omstilling
Den grønne omstilling er et højt prioriteret emne på den politiske dagsorden, og du vil opleve kort afstand imellem medarbejder og den strategiske ledelse, ligesom du vil opleve, at emnet får meget fokus fra såvel politikere som borgere. Den grønne omstilling er vigtig for alle afdelinger og hele den kommunale organisation. Afdelingen for Klima, Natur- og Arealudvikling arbejder derfor på tværs af organisationen og understøtter og samarbejder bredt. Afdelingen har desuden et tæt samarbejde med kommunens borgere, foreninger og virksomheder. Arbejdet med den grønne omstilling er et fælles anliggende, og det er vigtigt, at den kommende projektleder agerer som ambassadør for sagen, med henblik på at inspirere og påvirke eksterne samarbejdspartnere og interessenter.

Det er en vigtig rolle med meget opmærksomhed, fra alle vinkler, men du vil ikke stå alene med ansvaret. Opgaverne løses i det veletablerede VE team, hvor vi har en tæt sparring og altid sikrer, at vi udnytter alle kommunens kompetencer. Vi søger en dreven projektleder, der kan arbejde i øjenhøjde, uanset hvem af vores interessenter, interne som eksterne, der er involveret i processen.

Vi ønsker os en ny kollega, som:

  • har en relevant uddannelse og/eller erfaring
  • vil arbejde med og for den grønne omstilling
  • kan kommunikere klart og tydeligt, uanset modtager og medie
  • kan drive en proces omhyggeligt og samtidig være løsningsorienteret
  • både kan arbejde selvstændigt og er dygtig til at samarbejde
  • har viljen til at sætte sig ind i nye arbejdsområder
  • har kørekort B.

Ovenstående ønsker udgør ikke en prioriteret rækkefølge. Vi prioriterer at finde den helt rigtige kombination af relaterbare kvalifikationer og indstilling.

Vi tilbyder et alsidigt job, hvor vi hver dag har mange spændende og forskelligartede opgaver. Du får god mulighed for personlig og faglig udvikling gennem sidemandsoplæring, kurser og efteruddannelse. Vi lægger vægt på høj faglighed og stort engagement, og vi løser vores opgaver i en uhøjtidelig omgangstone i et åbent kontormiljø.

Organisatorisk bliver du placeret i fagchefområdet Klima, Plan og Udvikling, der består af to afdelinger: Klima, Natur- og Arealudvikling samt Plan, Land- og Byudvikling. Du vil blive tilknyttet afdelingen Klima, Natur- og Arealudvikling, hvor du får i alt 16 kolleger. Ud over projektledelse og varmeplanlægning arbejder vi med den industrielle grønne omstilling, naturvejledning, vandløbs- og naturprojekter samt klimaplanlægning.

Vi synes, at Tønder Kommune er et godt sted at bo og arbejde. Her er der blandt andet rig mulighed for at dyrke fritids- og friluftsinteresser i en storslået natur, og samtidig bor vi i en grænseregion, hvilket betyder, at der er mulighed for spændende samarbejder og kulturoplevelser på tværs af grænsen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og på fuld tid.

Lønnen bliver fastsat efter kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdspladsen er placeret på Tønder Rådhus, Wegners Plads 2, 6270 Tønder.

Tidsplan for ansættelsen
Ansøgning, CV og anden relevant dokumentation sendes elektronisk via ansøgningslinket. Tønder Kommune sender kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, der angives i forbindelse med ansøgningen. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og Tønder Kommune i resten af ansættelsesprocessen. Vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Den 4. marts 2025 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til samtale. De udvalgte ansøgere får besked samme dag.

Vi holder samtaler den 13. marts 2025 i tidsrummet kl. 12 - 17 på Tønder Rådhus, Wegners Plads 2, 6270 Tønder.

Vi vil gerne have stillingen besat senest den 1. maj 2025.

Ansættelsesudvalget er sammensat af
Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg

Afdelingsleder Jan Daniel Fandrey

Energiplanlægger, projektleder i grøn omstilling Aron Jørgensen

Projektleder i grøn omstilling Andreas Isberg Andersen

Mere information
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Klima, Natur- og Arealudvikling, Jan Daniel Fandrey, på tlf. +45 20 35 32 49 eller energiplanlægger, projektleder i grøn omstilling, Aron Jørgensen, på tlf. +45 30 66 39 63.

Tønder Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle, uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Afdeling: Klima, Natur- og Arealudvikling

Ansøgningsfrist: 02 March 2025

Placering: Wegners Plads 2, 6270 Tønder

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tønder Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tønder Kommune

Hovedkontor: Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2746226//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.