Grøftekantens vuggestue søger pædagog
Allerød Kommune
Vi søger en pædagog 37 timer pr. uge til Grøftekantens vuggestueafdeling med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. april 2025.
Kom og vær med
Som pædagog i Grøftekanten skal du være klar på at bruge dig selv og din krop sammen med børnene. I 2023 er vi blevet DGI certificeret og derigennem har vi et højt fokus på at bruge leg og bevægelse som en integreret del af vores hverdag, som fundament for trivsel og læring.
Grøftekanten er en vuggestue under Ravnsholtklyngen, der består af 2 vuggestuer og 3 børnehaver. Dagligt huser klyngen 220 børn, men det mærker vi ikke. Vi har vores egen afdeling og vores egen legeplads hvor vi udforsker naturen og udfolder os kreativt. Afdelingen er delt op i 4 stuer, med 11-12 børn og 3 medarbejdere på hver stue, hvor nærvær, ro og hyggelig atmosfære står forrest. Vi har en dejlig placering lige op ad Ravnsholtskoven, som vi ofte besøger på ture.
Pædagogisk praksis
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.
Vi lægger stor vægt på at skabe kvalitet i vores pædagogiske praksis og arbejder hele tiden med at sikre udvikling. Igennem ugentlige møder reflekterer vi sammen og definerer, hvordan vores hverdag bedst kan struktureres, så vi skaber de bedste rammer for både børn og voksne. Tryghed, nærvær og omsorg står forrest, da vi tror på, at de helt basale behov skal være opfyldt, for at kunne skabe bedst mulig trivsel, udvikling og dannelse hos børnene.
Derfor vægter vi også at have et tæt samarbejde med børnenes forældre, for at vi kan skabe de bedst mulige rammer for børnene. Vi planlægger den pædagogiske praksis med udgangspunkt i skema til handling. Skemaet bruger vi til at fastholde en systematisk evalueringskultur. Vi fokuserer på at udvikle os i fællesskab og arbejder med ICDP, hvor vi bruger det at filme som et værktøj til at reflektere over kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne.
Samarbejde på tværs
Grøftekanten er en del af et større fællesskab, og samarbejder med vores anden vuggestueafdeling, både ift. sparring og daglige aktiviteter. Det er et samarbejde der giver en høj grad af muligheder til vores dagligdag.
Vores ledelse består af en klyngeleder samt tre pædagogiske ledere. Ambitionen er at skabe de bedste rammer for at udføre det pædagogiske arbejde. Det gør vi ved at sikre en stærk reflektionskultur og høj faglighed blandt vores medarbejdere.
Om dig
Vi søger en pædagog:
- der brænder for vuggestuelivet
- der er faglig velfunderet, kan reflektere over egen og andres praksis, og kan finde energi i det spændende arbejde med de nye styrkede læreplaner
- med et anerkendende børnesyn og evne til at møde barnet, der hvor det er
- som kan motivere og inddrage børn og voksne i en foranderlig hverdag
- som er medskaber af det gode arbejdsmiljø.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du en arbejdsplads der hele tiden er i udvikling. Vi deler viden på tværs i klyngen og sætter fokus på det vi lykkes med. I vuggestuen er vi i gang med at skabe en fælles faglig kultur med fokus på de pædagogiske hverdagsrutiner, og som du kan blive en del af.
Har du lyst til at være med til at forme din arbejdsplads og brænder du også for at give børn en god start i livet, så bliv en del af os.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for pædagoger.
Er du interesseret?
Du er velkommen til at komme på besøg i Grøftekantens vuggestue, Søparken 1A i Allerød. Ring og lav en aftale først med pædagogisk leder Anne på 20 36 61 60 eller pædagogisk leder Kristina på 20 57 70 59.
Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest tirsdag den 25. februar 2025.
Vi afholder løbende samtaler og senest den 26. februar 2025 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
Afdeling: Ravnsholt klyngen
Ansøgningsfrist: 25 February 2025
Placering: Søparken 1b, 3450, Allerød
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: