Tandplejere/klinikassistenter søges til nyetableret tandreguleringsklinik hos Hvidovre kommunale tandpleje
Hvidovre Kommune
Nu har du muligheden for at blive en del af teamet i Hvidovre Kommunes nye og interne tandregulering.
Hvidovre Kommunale Tandpleje søger 5 behandlere (tandplejere/klinikassistenter) til vores nye interne tandreguleringsklinik. Stillingerne er på ca. 30-37 timer om ugen og med start fra d. 1. juni 2025 eller d. 1. august 2025.
Hvidovre Kommune udtræder med udgangen af 2025, af det fælleskommunale selskab Tandreguleringen I/S, som har varetaget kommunens tandregulering i samarbejde med Tårnby, Brøndby, Albertslund, Ishøj og Vallensbæk kommune, men opstarter sideløbende egen tandreguleringsklinik fra midten af 2025.
Ved ansættelse pr. 1. juni 2025 vil den første del af ansættelsen (uge 23-27), bestå i at gøre tandreguleringsklinikken klar til at opstarte patienter efter sommerferien. Du vil sammen med overtandlægen og specialtandlægerne, være med til at sørge for at alle de administrative og praktiske ting er på plads.
Som vores nye kollega vil du også blive en del af vores kompetencestærke og engagerede basistandplejeteam, hvor fokus ligger på det tværfaglige samarbejde om kerneopgaven og det gode arbejdsliv. Vi tilbyder dig et fagligt forum for sparring, udvikling og et godt tværfagligt samarbejde.
Vi ønsker os at du:
- er engageret, er god til at tage initiativ og at du både kan arbejde selvstændigt og i et team
- er god til at samarbejde og at du kommunikerer med åbenhed og tillid
- har fokus på kompetenceudvikling af dig selv og andre
- har erfaring med at arbejde på en tandreguleringsklinik som behandler
Om os:
- Hvidovre Kommunale Tandpleje består af 2 tandplejecentre med ansvar for i alt ca. 13.500 børn og unge (0-21årige). Den nye tandreguleringsklinik etableres i lokaler på den største af de to klinikker.
- Vi er 35 medarbejdere, som er fordelt på de 2 centre, samt i en central administration.
- Vi har elektronisk journal (TK2) og digital røntgen.
- Vi varetager kirurgi og behandlinger i generel anæstesi.
- Vi arbejder ud fra værdibaseret personalepolitik og en anerkendende kultur.
- Vi har stor fokus på kommunikation og feedback
- Alle medarbejdere tilbydes formstøbte ørepropper for at sikre et godt fysisk arbejdsmiljø.
- Alle behandlere tilbydes lupbriller.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og aftale.
Vil du vide mere så kontakt overtandlæge Kristine Thorlacius på mail: fhg@hvidovre.dk
Ansøgninger modtages senest tirsdag den 22. april 2025
Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 29. april og tirsdag den 13. maj 2025.
Besøg vores hjemmeside Hvidovre Kommunakle Tandpleje hvor du kan læse mere om os.
Afdeling: Bødkerporten 6B 2650 Hvidovre
Ansøgningsfrist: 22 Apr 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: