Få opslag som dette inden alle andre

Analytiker til Efterretnings- og Analyseenheden i Midt- og Vestsjællands Politi

Rigspolitiet



Roskilde, Midt- og Vestsjællands Politi

  • Kan du se mønstre, som andre ikke ser?
  • Kan du overskue store mængder information og skabe sammenhæng mellem forskellige informationstyper?
  • Kan du fungere i et hastigt omskifteligt miljø og samarbejde med forskellige faggrupper?

- Hvis du kan sige ja til ovenstående spørgsmål, er du måske den nye analytiker, som vi søger i Midt- og Vestsjællands Politi.

Dansk Politi er en organisation i hastig udvikling, og skal derfor løbende tilpasse sig en kompleks og moderne verdens krav og tendenser. I denne proces skal politiet udvikle videns- og analysebaseret arbejde, herunder at styrke evnen til at foretage velfunderede, strategiske og operative prioriteringer. En god strategisk analyse skal sætte kredsens øverste ledelse i stand til at udvælge og prioritere hvilke områder, der bør fokuseres på med henblik på at forebygge, forhindre og bekæmpe nuværende såvel som fremtidige kriminalitetsproblemer. En operativ analyse skal kunne bistå aktuelle efterforskninger og bidrage til løsninger af aktuelle kriminalitetsproblemer.

Profil
Dine nye kollegaer i Efterretnings- og Analyseenheden (EAE) er specialister inden for data og OSINT, men vi mangler en mere allround akademiker, som på sigt kan stå for koordineringen af opgaverne – særligt med snitflader imellem fagområder, men også en kollega som er klar på at kaste sig ud i nye systemer og programmer. Det er en verden, hvor udviklingen på programmerne går enormt stærkt, og hvor der hele tiden kommer nye og bedre programmer til.

Vi søger en empatisk kollega, der både kan analysere, koordinere og kan begå sig i hele organisationen. Man skal turde vejlede kollegaerne, herunder de erfarne efterforskere og tage imod opgaver, selvom de er besværlige. Alt i alt søger vi en teamplayer med fokus på ”kundeservice”.

Stillingen kræver en stærk metodisk forståelse, struktur og selvstændighed. Dette både for at kunne bevare overblikket, men i særdeleshed er det essentielt i forhold til dokumentationen til retten – der må ikke kunne sås tvivl omkring EAEs dokumentation.

Jobbet
Excel er et fundamentalt arbejdsredskab i dit nye job, og du bør være en erfaren bruger heraf.

Af analytiker-opgaver kan nævnes:

Analyse:

  • POLINTEL analyse
  • Crimescript
  • IP-adresser
  • SNA (Social netværksanalyse)

Visualisering:

  • Tidslinjer
  • Videomateriale
  • Grafisk visualisering

Datatræk:

  • POLINTEL analyse
  • Hjælp til indhentning af IP-adresser
  • Automatisk Nummerplade Genkendelse

OSINT:

  • Grundlæggende forståelse for OSINT

Strategiske analyser:

  • AD HOC – strategiske analyser, som alene kan laves i EAE.
  • Optimeringsanalyser - Ressourceforbrug i forhold til kriminalitetstyper over tid
  • Drabsanalyser – påvisning af årsagssammenhæng på baggrund af data

Øvrigt:
Du vil blive kontaktperson i forhold til andre sektioner og inden for forskellige kriminalitetsformer.

Der vil være opgaver, der kræver at skulle vidne i retten.

Arbejdstiden er typisk mellem 8-16, men arbejde uden for normal åbningstid kan forekomme, når deadlines eller opgaverne kræver det – herunder kan der både være tale om overarbejde og tilkald.

Vi tilbyder
En dynamisk og spændende arbejdsplads med forskelligartede arbejdsopgaver. Vi er en enhed bestående af 16 kollegaer inkl. leder. Vi er en blanding af politiuddannede, kontoransatte og akademikere. Fysisk er vi placeret på Roskilde politigård, men som enhed servicerer vi hele Midt- og Vestsjællands Politi.

Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Alternativt bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT, samt OAO-S- fællesoverenskomst eller anden relevant overenskomst.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt.

Det for tiden gældende tjenestested er: Roskilde Politigård, Skovbogade 3, 4000 Roskilde.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til politikommissær, Karin Storm (mail: ksj010@politi.dk – telefon: 25107698).

Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis samt anden relevant dokumentation.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 20.03.2025

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
20.03.2025

Ansøgningsfrist:
20.03.2025

Arbejdsgiver:
Midt- og Vestsjællands Politi

Jobsted (langt):
Roskilde

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Hovedkontor: Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2759376//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.