Nysgerrig, administrativ profil med interesse for de finansielle markeder i Aabenraa
Sydbank A/S
Vi tilbyder
Er du interesseret i at arbejde i Sydbanks back office, der understøtter handelsaktiviteter på de finansielle markeder?
Vil du bringe dine kompetencer indenfor struktur og detaljer i spil og bidrage til at overvåge og afstemme Sydbanks handels-flow?
Lige nu søger vi en administrativ profil til afdelingen Settlement & Infrastructure. For den rette kandidat vil der være mulighed for at opnå et højt vidensniveau og for kunne påvirke vores arbejdsmetoder og systemer. Vi arbejder nemlig efter agile arbejdsmetoder i selvledende teams. Har du lyst, vil du på sigt have mulighed for at indgå som teamets product owner.
Lyder dette som noget for dig, så er du måske vores nye kollega.
Om jobbet
I jobbet vil du få titel som Settlement Specialist og blive en del af et team, hvor du i samarbejde med dine kolleger overvåger og controller en stor handelsvolumen og sikrer, at handlerne gennemføres korrekt og rettidigt.
Langt de fleste af Sydbanks handler gennemføres automatisk. I det omfang at det ikke sker vil det være din opgave at fejlsøge, berige og tilpasse vores transaktioner i samarbejde med Sydbank Markets og vores modparter. Ud over det arbejder vi målrettet med at videreudvikle vores systemer og processer.
Du kan gennem din hverdag forvente, at
- Få et dybt indblik i en spændende verden omkring handel med valuta, derivater og værdipapirer.
- Du vil være med til at overvåge, afstemme og kvalitetssikre vores handler.
- Komme til at indgå i et fagligt miljø med daglig kontakt til kolleger internt på hovedkontoret, Sydbanks modparter og andre banker.
- Få en spændende arbejdsdag med specialiserede og krævende administrative opgaver.
- Skulle bidrage til at optimere og udvikle processer og systemer.
- Indgå i en flad organisation med korte beslutningsveje og stor indflydelse på eget arbejde.
Om dig
Der kan være mange veje ind i jobbet som Settlement Specialist i Sydbank.
Måske er du nyuddannet og har en mellemlang uddannelse, gerne indenfor økonomi eller finansiering.
Det kan også være du allerede har erfaring inden for den finansielle sektor, administration, revision, controlling eller andet og er på jagt efter dit nye drømmejob.
Først og fremmest er det vigtigt, at du er en administrativ profil, som er åben for at lære nyt og er motiveret af at specialisere sig indenfor et komplekst område, hvor struktur og detaljer er nøgleordene.
Desuden er det vigtigt for os at du sætter en ære i at tage ansvar for dine opgaver, dine kollegaer og går foran med et godt eksempel.
Vi vil gerne opfordre dig til at søge stillingen uanset, om du er nyuddannet eller har mere erfaring, da vi sikrer, at du kommer godt ombord i jobbet, uanset erfaring og anciennitet.
Om os
Du bliver en del af et team der er kendetegnet ved trivsel, en god og fri tone og hvor det vægtes, at være socialt integreret i teamet. Vi prioriterer personlig udvikling såvel som kompetenceudvikling højt og vil derfor hjælpe dig godt i gang med dit nye job, så du er klædt på til at løse dine opgaver, og indgå i teamets vagtordning.
Settlement & Infrastructure er er en del af området Transaction Banking i Sydbank, som varetager backoffice-opgaver for Sydbank Markets, Kapitalforvaltning og investeringsområdet, og beskæftiger ca. 110 medarbejdere. Vi er flere gange blevet kåret som et af de bedste BackOffices i Danmark.
Praktisk information
Er der noget, du ønsker uddybet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Anders Kjove på mobil: 24 76 45 13 e-mail: anders.kjove@sydbank.dk.
Send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest d. 28. marts.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
28-03-2025
Reference:
2025-3387
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: